Stikord F

F

 

fangenskab intet Fangenskab (er) saa umuligt at bryde ud fra, som det hvori Individet holder sig selv (SKS 4,226)

 

 

fantasi er det smukke Kjøns naturlige Sminke (SKS 2,382)

fantasi thi som der ingen Magt er, der saaledes veed at forskjønne Alt, som Phantasien, saaledes er der heller

ingen Magt, der saaledes kan forstyrre Alt, naar det slaar feil for Een, idet den skal berøre Virkeligheden

(SKS 6,31)

fantasi Saa længe man er Barn har man Phantasie nok til, om det var i en Time i det mørke Værelse at kunne

holde sin Sjel paa Spidsen, paa Forventningens Spidse; naar man er Ældre virker Phantasien let til at gjøre

Een kjed af Juletræet, inden man faaer det at see (SKS 6,32)

fantasi Phantasien er overhovedet det Uendeliggjørendes Medium; den er ikke nogen Evne som de andre Evner –

hvis man vil tale saaledes, er den Evnen instar omnium. Hvad Følelse, Erkjendelse, Vilie et Menneske har,

beroer dog til syvende og sidst paa, hvad Phantasie han har (SKS 11,147)

fantasi Ethvert Menneske har i høiere eller ringere Grad en Evne, som kaldes Indbildningskraften, den Kraft, der er

den første Betingelse for hvad der bliver af et Menneske (SKS 12,186)

 

faste At faste er at sørge over sine Synder (SKS 20,330)

 

fej Feigheden er netop den bøieligste, den smidigste, saa at sige den behageligste af alle Lidenskaber (SKS

5,343)

fej Den Magt, som Feigheden helst sammensværger sig med, er Tiden; thi hverken Tiden eller Feigheden

finder, at der er Grund til at forhaste sig (SKS 5,343)

fej se også beslutning

filosof Philosofiens Ide er Mediationen - Christendommens Paradoxet (SKS 9,211)

fjende Der er ingen farligere Fjender end dem, der egentlig ønske at være Tilhængere (SKS 20,145)

 

 

flok i Flok er man fri for Enkelthedens og Idealets Maalestok (SKS 25,272)

forandring Forandring i det Udvortes (er) kun den Adspredelse, som Livslede og Livstomhed griber efter (SKS 7,262)

 

 

forargelse Al Forargelse er nu i sin dybeste Grund lidende (SKS 4,253)

forargelse Christendommen er den eneste Magt, der i Sandhed kan vække Forargelse, thi hysteriske og sentimentale

Anfald af Forargelse over Dit og Dat lader sig simpelt afvise og forklare af Mangel paa ethisk Alvor, der

leflende har travlt med at anklage hele Verden i stedenfor sig selv (SKS 7,532)

forargelse er ulykkelig Beundring. Den er derfor i Slægt med Misundelse (SKS 11,199)

forargelse hvad er Forargelsen, det Forargelige? Det som strider mod al (menneskelig) Forstand (SKS 12,40)

forargelse Begrebet Forargelse eller som det hedder: Skandale (SKS 22,304)

 

forbryder hos Forbrydere finder man ofte denne Evne til at digte, d.v.s. at fjerne det virkelige Livsforhold i poetiske

Omrids (SKS 6,145)

 

 

forelskelse Det er dog den skjønneste Tid Forelskelsens første Periode, naar man ved enhver Sammenkomst, ethvert

Øiekast henter noget Nyt hjem at glæde sig over (SKS 2,33)

forelskelse Og som lidt kan glæde Børn, saaledes er det, som bekjendt, ofte høist besynderlige Ting, der kan glæde

Forelskede (SKS 2,659)

forelskelse Forelskelsens Møde, som søger Eensomhed (SKS 5,410)

forelskelse Idag taler man med et Menneske, kan nogenlunde forstaa ham, imorgen taler han i Tunger og i

besynderlige Gebærder – han er forelsket (SKS 6,40)

forelskelse Forelskelsens høieste Udtryk er, at den Elskende føler sig som Intet ligeoverfor den Elskede, og lige saa

omvendt, thi at føle sig som Noget, strider mod Forelskelsen (SKS 6,109)

forelskelse Saa snart Forstanden vil forsøge sig paa at forklare eller tænke Forelskelsen, viser Latterligheden sig (SKS

6,113)

forelskelse Al Forelskelse er et Vidunder, hvad Under da, at Forstanden staaer stille (SKS 6,114)

forelskelse den Umiddelbarhed, uden hvilken en Forelskelse er umulig (SKS 6,114)

forelskelse Kun i Ægteskabet har Forelskelsen sit sande Udtryk (SKS 6,119)

forelskelse Forelskelsen er Gudens Gave, men i Ægteskabets Beslutning gjøre de elskende sig værdige til at modtage

(SKS 6,139)

forelskelse har der altid været Rift om, og saa lidet som "Gjeden bliver træt af at afgnave den grønne Knop," saa

lidet bliver visse Folk trætte af at ønske Forelskelsens Vidunder (SKS 6,139)

forelskelse hvor latterligt men ogsaa hvor afskyeligt det er, at Forelskelsen, det Høieste i Jordlivet, skulde være blot

en Sandselighedens Opfindelse (SKS 6,271)

forelskelse Naar Forelskelsen, d.v.s. det Evige i Forelskelsen er borte, saa drejer det Erotiske trods al Aandrighed sig

om mindre end 4 Mark og 8 Skilling (SKS 6,727)

forelskelse er Culminationen i et Menneskes reent humane Existents (SKS 8,49)

forelskelse Den Forelskelse, der ikke gjør et Menneske hemmelighedsfuldt, er ingen ret Forelskelse (SKS 9,35)

forelskelse den Forelskede kan kun elske een Eneste (SKS 9,241)

forelskelse Tag en virkelig Forelsket, i den Tid han er virkelig forelsket, det falder ham aldrig ind, at han skulle kunne

begribe det, snarere forekommer det ham – o, elskelige Ydmyghed! – ubegribeligt, at Pigen kan elske

ham (SKS 25,68)

forelskelse Se også elske, elskede, elsker

 

 

forfører Forføreren vil hævde sig ved at bedrage (SKS 6,65)

 

forgå hvad der forgaaer det blomstrer, og hvad der blomstrer det forgaaer (SKS 9,16)

formastelighed er derfor enten paa en forbuden, en oprørsk, en ugudelig Maade at ville have Guds Hjælp, eller paa en

forbuden, en oprørsk, en ugudelig Maade at ville undvære Guds Hjælp (SKS 10,72)

forpligtelse En ethisk Forpligtelse kan ikke udtømmes ved nogen Sandsynlighedsberegning, men kun ved at paatage

sig Ansvarets yderste Mulighed (SKS 6,366)

 

forræder den farligste Forræder blandt alle er den, ethvert Menneske har i sig selv (SKS 9,31)

 

forstand En Forstandsberegning er altid timelig (SKS 3,35)

forstand Enhver, der har gjort det bedrageriske Bytte at vinde abnorm Forstandighed ved at tabe Evne til at ville

og Lidenskab til at handle, har derfor en Tilbøieligehd til at stive sin Holdningsløshed af med diverse

Betragtninger forud, der føle sig for, og adskillige Betragtninger bag efter, der omforklare det Skete

(SKS 8,65)

forstand Naar et Menneske lever saaledes, at han ingen høiere Maalestok for Livet kjender end Forstandens, saa

er hele hans Liv Relativitet, kun arbejdende for relative Formaal (SKS 12,123)

forstand Forstanden forsmaaer Alt, hvad Phantasien og Følelsen hitter paa. Dette er meget rigtigt af Forstanden;

men Følelsen og Phantasien gjør det samme med samme Ret med Forstanden. Eller tilhører Følelse og

Phantasi ikke et Menneske lige saa væsentligt som Forstanden? Eller vil Forstanden maaske først

paatage sig at bevise, at den er det Høieste; og hvem vil den overbevise derom; sig selv? Det behøves

jo ikke. Phantasien, Følelsen? Det kan den ikke. Det er derfor akkurat ligesaa stor en Vilkaarlighed

udelukkende at hylde Forstanden som udelukkende at hylde Følelse og Phantasie (SKS 18,208)

forstand Et Menneske, der har megen Forstand vil altid blive anseet af Massen for uforstandig (SKS 20,21)

forstand forholder sig til Endelighedens Dialektik (26,281)

 

 

forstå Hvad et Menneske kan forstaae, det maa han ogsaa kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstaae

og at ville ligger Undskyldningerne og Udflugterne (SKS 18,298)

forstå der er fra at forstaae til at gjøre en uendelig, uendelig større Afstand end fra ikke at forstaae til at

forstaae (SKS 24,343)

 

 

forsvare At forsvare Noget er altid at disrecommandere det (SKS 11,200)

 

 

forsæt i Forsættet er Opmærksomheden ikke blot rettet mod Omverdenen, men Vilien rettet mod sig selv, mod

det Indvortes (SKS 3,97)

forsæt Forsættet er Resignationen i dens rigeste Skikkelse, hvor der ikke ses hen til hvad der tabes, men hvad

der skal vindes ved at fastholdes (SKS 3,67)

forsæt Se ogsaa vilje

fortrinlig det er altid lettere at bevise sin Fortrinlighed ved at være kræsen mod Alle, end at bevise den ved at

være streng mod sig selv (SKS 9,158)

 

fortvivle Tvivl er Tankens Fortvivlelse, Fortvivlelse er Personlighedens Tvivl (SKS 3,203)

fortvivle Fortvivlelse er et langt dybere og fuldstændigere Udtryk, dens Bevægelse langt mere omfattende end

Tvivlens. Fortvivlelse er netop et Udtryk for den hele Personlighed, Tvivl kun for Tanken (SKS 3,204)

fortvivle Den, der er i Fortvivlelsens Nød har altid overnaturlige Kræfter (SKS 6,359)

fortvivle enhver Fortvivlet har altid to Villier, een som han forgjeves vil følge ganske, og een som han forgjeves

ganske vil være qvit (SKS 8,144)

fortvivle det er at nægte, at Gud er Kjærlighed (8,205)

fortvivle Fortvivlelse er nemlig ikke Noget, som kan hænde et Menneske, en Begivenhed ligesom Lykke og

Ulykke. Fortvivlelse er et Misforhold i hans Væsens Inderste (SKS 9,47)

fortvivle Fortvivlelse er at mangle det Evige (SKS 9,48)

fortvivle at opgive Muligheden er jo just at fortvivle (SKS 9,253)

fortvivle Fortvivlelse er en Aandens Bestemmelse, forholder sig til det Evige (SKS 11,140)

fortvivle Fortvivlelse er just, at Mennesket ikke er sig bevidst at være bestemmet som Aand (SKS 11,141)

fortvivle Naar En Besvimer, saa raaber man Vand, Eau de Cologne, Hoffmannsdraaber; men naar En vil fortvivle,

saa hedder det: skaf Mulighed, skaf Mulighed, Mulighed er det eneste Frelsende, en Mulighed, saa

aander den Fortvivlende igjen, han lever atte op; thi uden Mulighed kan et Menneske ligesom ikke faae

Veiret (SKS 11,154)

fortvivle at fortvivle er at tabe det Evige (SKS 11,167)

 

 

forundring Forundringen er Umiddelbarhedens Sands for Gud og al dybere Forstaaelses Begynden (SKS 5,399)

forundring Den sande Forundring kan det ene Menneske ikke lære det andet (SKS 5,405)

forundring Forundringens Frygt og dens Salighed bestemmer Guds-Forholdets Størrelse (SKS 5,405)

 

 

frihed den indvortes Gjerning er Frihedens sande Liv (SKS 3,170)

frihed Frihedens Mulighed forkynder sig i Angesten (SKS 4,378)

frihed Frihedens Modsætning er Skyld (SKS 4,410)

frihed Friheden er uendelig og fremkommer af Intet (SKS 4,414)

frihed Frihedens Indhold intellectuelt seet er Sandhed, og Sandhed gjør Mennesket frit (SKS 4,439)

 

 

frivillige Det Frivillige er den nøiagtigste Form for qvalitativt at være Aand (SKS 22,33)

frivillige Det Frivillige er den høieste Form af Religieusitet (SKS 22,33)

 

 

from Dette er den Frommes høieste og sande Riigdom, at han trænger til Gud (SKS 9,19)

 

 

følelse I den umiddelbare Følelse forstaaer det ene Menneske ikke det andet (SKS 8,179)

følelse jo dybere Følelse, jo mere er der en Angest for at lade sig mærke med den, fordi man meget godt veed,

efter hvilken uhyre Maalestok den saa vil bryde frem (SKS 24,56)