Stikord G

G

galant Galanteriet er jo Ironiens Modersmaal (SKS 6,137)

 

genfødsel er Umiddelbarhed vundet ethisk (SKS 22,40)

genfødsel Hvad er det at gjenfødes? Det er gjennem den Smerte, som er at afdøe, at forvandles til at skulle være Aand

(SKS 25,46)

geni Geniet er umiddelbart som saadan overvejende Subjektivitet (SKS 4,401)

geni Genier ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden, forfærde Menneskene, rense Luften (SKS 13,259)

geni Ethvert Genie er overveiende Umiddelbarhed og Immanents (SKS 21,353)

 

gennemsigtig I ethvert Menneske er der Noget, der til en vis Grad forhindrer ham i at blive fuldelig gennemsigtig (SKS

3,158)

gennemsigtig Intet Menneske kan blive sig selv gennemsigtig (SKS 3,184)

gennemsigtig Lad os nu engang sammenstille et ethisk og et æsthetisk Individ. Hovedforskjellen, hvorom Alt drejer sig, er

den, at det ethiske Individ er sig selv gjennemsigtig (SKS 3,246)

gennemsigtig At være samtidig med sig selv (altsaa ikke i Frygtens eller Forventningens Tilkommelse, eller i

Forbigangenheden) er Gjennemsigtighed i ro (SKS 20,219)

 

 

gentagelse Gjentagelsens Dialektik er let; thi det, der gjentages, har været, ellers kunde det ikke gjentages, men netop

det, at det har været, gjør Gjentagelsen til det Nye (SKS 4,25)

 

 

gifte sig se ægteskab

 

 

give Det er bedre at give end at tage, men det kan stundom være ydmygere at ville modtage, end at ville give

(SKS 18,164)

glæde Glæden hører det til, at den vil aabenbare sig, Sorgen vil skjule sig, ja stundom endog bedrage. Glæden er

meddelsom, selskabelig, aabenhjertet, vil yttre sig; Sorgen er indesluttet, taus, eensom og søger tilbage i

sig selv (SKS 2,167)

glæde Hvad er Glæde, eller dette at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være

sig selv i Sandhed nærværende, det er dette ”Idag”, dette, at være idag, i Sandhed at være idag (SKS

11,43)

 

 

gode Længere kommer Menneskene egentlig aldrig end til at gaae og snakke om det Gode, om hvad man

burde gjøre, men at der er saa meget til Hinder derfor osv - og til at ansee det at gjøre det for en latterlig

Overdrivelse (SKS 21,179)

 

 

grundsætning at give det Mindste efter i Forhold til Grundsætninger er at opgive dem (SKS 13,381)

 

 

gud er ikke et Navn, men Begreb (SKS 4,246)

gud er kun i det Indvortes (SKS 5,438)

gud Den, der er uden Gud i Verden, han bliver vel snart kjed af sig selv (SKS 5,448)

gud er saaledes en høieste Forestilling, der ikke lader sig forklare ved Andet (SKS 7,201)

gud Det, som Forestillingen om Gud eller om sin evige Salighed skal bevirke hos et Menneske er, at han

omdanner sin Existents i forhold dertil, hvilken Omdannelse er afdøen fra Umiddelbarheden (SKS 7,438)

gud er Aand og er Sandhed (SKS 8,222)

gud er Gud ikke Kjerlighed, og er han ikke Kjerlighed i Alt, da er Gud slet ikke til (SKS 8,364)

gud At være forladt af Gud, det er jo at være uden Opgave (SKS 8,377)

gud er Alviisdom (SKS 11,17)

gud Den, der ikke har en Gud har heller intet Selv (SKS 11,155)

gud er det, at Alt er muligt (SKS 11,155)

gud er det muliges Virkelighed (SKS 17,41)

gud Der er en uendelig svælgende qvalitativ Forskjel mellem Gud og Menneske (SKS 21,235)

gud selv er jo dette: hvorledes man indlader sig med ham (SKS 23,25)

gud I forhold til Gud kan man ikke: til en vis Grad indlade sig, thi Gud er just Modsætningen til alt Dette, som er

til en vis Grad (SKS 23,215)

gud har nu engang et eget Sprog for Henvendelsen til ham: det er Handling, Sindets Omdannelse,

Udtrykket i ens Liv; det hjælper ikke at vi i Ord og Talemaader og i saadanne Handlinger som at bygge

Kirker og indbinde Bibler i Fløil bukke og skrabe for ham (SKS 26,164)

Gud er Aand (SKS 26,221)

 

 

gudsforhold Kun et Gudsforhold er det sande idealiserende Venskab (SKS 6,236)

gudsforhold at frygte for den egne Skyld er ikke Egoisme, thi netop derved er man i et Guds Forhold (SKS 6,426)

gudsforhold I mit Guds-Forhold skal jeg jo netop lære at opgive min endelige Forstand (SKS 7,165)

gudsforhold egentligen er det Guds-Forholdet der gjør et Menneske til Menneske (SKS 7,222)

gudsforhold at et Menneske formaaer Intet (er) det skjønne og dybe Udtryk for Guds-Forholdet (SKS 7,349)

gudsforhold Guds-Forholdet har kun eet Vidnesbyrd, Guds-Forholdet selv (SKS 7,405)

gudsforhold Det er et fromt og i strengeste Forstand gudeligt Udtryk for Forholdet til Gud at erkende sig selv som en

Synder (SKS 7,464),

gudsforhold Et ligefremt Guds-Forhold er Æsthetik og egentligen intet Guds-Forhold (SKS 7,509)

gudsforhold Guds-Forholdet er Samvittigheden (SKS 9,145)

gudsforhold Kjerlighed til Gud er Had til Verden (SKS 12,219)

gudsforhold Naar man ret vil forstaae det, saa har egentlig ethvert Menneske, der i Sandhed vil forholde sig til Gud og

omgaaes med ham, han har kun een Opgave, den: altid at være glad (SKS 20,89)

gudsforhold Generationens, Samtidens (eller hvad man vil kalde dette Abstraktere) Ulykke er, at den har afskaffet Guds

Forholdet, gjort Opstand mod Gud, bildt sig selv ind at Forholdet mellem Menneske og Menneske var Livets

høieste Alvor (SKS 21,34)

gudsforhold absolut i ethver Øieblik og i ethvert Øieblik absolut at forholde sig til Gud kan intet Menneske (SKS 21,99)

gudsforhold I Guds-Forholdet lyder Ordren til et Menneske (og altsaa til ethvert Menneske): "bryd Du Dig blot ikke om

de Andre, ikke det mindste, Du har blot at gjøre min Villie" (SKS 21,208)

gudsforhold det sande Guds-Forholds Mærker er dog altid, at det stiler efter Vanvid, saa anstrengende er det (SKS

24,293)

gudsforhold Lidelse er Guds-Forhgoldets Kjende: lider du ikke, har Du heller ikke med Gud at gjøre (SKS24,475)