Stikord I

I

 

iagttage Iagttagerens Kunst er at bringe det skjulte frem (SKS 4,12)

iagttage Der er en vis Art Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet Iagttagelsens Nysgjerrighed altid er af

det Onde (SKS 21,317)

 

 

idealitet Al et Menneskes Idealitet ligger først og sidst i Beslutning (SKS 6,103)

idealitet Abstraktionen er Idealitetens første Udtryk, men Concretionen er dens væsentlige Udtryk (SKS 6,109)

idealitet Idealiteten veed jeg ved mig selv, og veed jeg den ikke ved mig selv, saa veed jeg den slet ikke (SKS

7,296)

idealitet Idealiteten er Ligelighed mod det Modsatte (SKS 8,93)

idealitet hvad er Idealitet Andet en just: den anden Gang (SKS 14,104)

idealitet Idealitetens Sandhed er: hvert Menneske er det eneste Menneske (SKS 22,90)

illusion Illusion (har) væsentlig to Former: Haabets og Erindringens. Ungdommen har Haabets Illusion, den Ældre

Erindringens (SKS 11,173)

immanens er Erindringens sig Udtagen af Existents (SKS 7,198)

 

inderlighed Inderlighed er da vel Subjektiviteten, men ikke i aldeles abstrakt Forstand (SKS 4,441)

inderlighed Inderlighedens Udebliven er altid en Reflexionsbestemmelse (SKS 4,442)

inderlighed er netop den Kilde, der springer til evigt Liv, og hvad der fremkommer af denne Kilde er Alvor (SKS 4,446)

inderlighed Inderligheden er derfor Evigheden, eller det Eviges Bestemmelse i et Menneske (SKS 4,454)

inderlighed Saasnart Inderligheden mangler er Aanden endeliggjort. Inderligheden er derfor Evigheden eller det Eviges

Bestemmelse i et Menneske (SKS 4,451)

inderlighed Inderlighedens Høieste i et existerende Subjekt er Lidenskab (SKS 7,182)

inderlighed Priset den Levende, der i det Udvortes forholder sig som en Afdød til sin Inderlighed, og derved netop

bevarer den, ikke som et Øiebliks Ophidselse og som en Qvindes Bedaarelse, men som det Evige, der er

vundet gjennem Døden. En Saadan er en Mand, thi at en Qvinde skummer over i den øieblikkelige

Inderlighed, er ikke uskjønt, og at hun snart glemmer den igjen, er heller ikke uskjønt, det Ene svarer

nemlig til det Andet og begge Dele til det Qvindelige, og til hvad man dagligdags forstaaer ved Inderlighed

(SKS 7,215)

inderlighed Inderlighedens øieblikkelige Udtømmelse efterlader som oftest en Mathed, der er farlig (SKS 7,218)

inderlighed kan ikke meddeles ligefrem, thi det at den siges ligefrem er netop Udvortesheden (SKS 7,236)

inderlighed Den sande Inderlighed fordrer slet intet Tegn i det Udvortes (SKS 7,376)

inderlighed Inderligheden er alle Totalitets-Bestemmelsers Fødeland og Hjemstavn (SKS 7,448)

inderlighed der er visse Ting, og deriblandt i særdeleshed Inderlighedens Hemmeligheder, som tabe ved at

offentliggjøres, og som er ganske tabte, naar Offentliggjørelsen er blevet En det vigtigste (SKS 9,138)

inderlighed Naar Inderlighedens Borgport længe har været lukket og endelig aabnes, bevæger den sig ikke lydløst som

en Mellemdør, der gaar i Fjedre (SKS 13,131)

inderlighed Inderlighedens stille Eensformighed, den gyser Menneskene for (SKS 21,57)

inderlighed just dette er det bedste Beviis paa, hvor sejrrig Ens Inderlighed er, at man kan bevare den (SKS 24,214)

inderlighed se også undseelse

 

 

indesluttet Det indesluttede er netop det Stumme (SKS 4,425)

indesluttet det er den Indesluttedes Kunst at synes rolig, skjøndt han er bevæget. Er han ikke bevæget, rystet, saa

er hans Kunst = 0 og han er ikke indesluttet (SKS 6,333)

indesluttet Indesluttethed er lige Modsætningen til Umiddelbarhed (SKS 11,177)

 

 

individ en Dyreslægt om den end har bevaret sig gjennem 1000 og atter 1000 Generationer frembringer aldrig et

Individ (SKS 4,340)

individ I individet gjelder det om at forædle det Succesive i Samtidigheden. At have været ung, saa være bleven

ældre og saa endeligen døe, er en maadelig Existents, thi den Fortjeneste har Dyret ogsaa. Men at forene

Livets Momenter i Samtidighed, det er netop Opgaven (SKS 7,318)

individ Ethvert Individ, der ikke lever enten poetisk eller religiøst, er dum (SKS 7,415)

individ Der gives egentlig kun en eneste Qvalitet, det er Individualiteten. Herom dreier Alt sig, og deraf kommer

det ogsaa, at Enhver om sig selv forstaaer qvalitativt, hvad han om Andre forstaaer qvantitativt. Dette

gjør Individualiteten, men ikke ethvert Menneske vil have den (SKS 18,219)

 

indolens af alle Beqvemmeligheder er Indolents den allerbeqvemmeligste (SKS 7,171)

indvortes Det Indvortes er jo netop i sit almindeligste Udtryk: Sjelen (SKS 5,163)

 

intellektuel se forstand

ironi Ironien er og bliver det umiddelbare Livs Tugtemester (SKS 2,123; 1,355)

ironi Galanteriet er jo Ironiens Modersmaal, og den er aldrig saa galant, som naar den anseer det hele for blind

Allarm (SKS 6,137)

ironi er Aandens Dannelse (SKS 7,457)

ironi I Ironien er der ingen Sympathie, den er Selvhævdelse (SKS 7,502)

ironi forudsætter en ganske specifik intellectuel Dannelse (SKS 16,45)

ironi er ubetinget usocial (SKS 16,45)

ironi er egoistisk (SKS 17,225)

interessante Det Interessante indeholder altid en Reflexion paa sig selv (SKS 2,329)

intet Men hvilken virkning har Intet? Det føder Angest (SKS 4,347)