Stikord K

K

 

karakter Charakteer er egentlig Continuerlighed (SKS 22,81)

 

 

karakterløshed (er) Alt til en vis Grad (SKS 13,131)

 

 

kategori af alle Kategorier er Virkelighedens den maadeligste (SKS 20,22)

kategori (er) en ontologisk Bestemmelse (SKS 20,89)

 

 

klogskab det vi i Almindelighed kalde det Klogeste er sjeldent det Ædle (SKS 7,516)

klogskab Der er i ethvert Menneske en Magt, en farlig og ogsaa en stor Magt. Denne Magt er Klogskaben (SKS

8,188)

klogskab at handle klogt er just det Foragteligste af Alt (SKS 9,260)

klogskab at handle klogt, er just med sit hele Liv at aflægge falskt Vidnesbyrd mod det Evige, er just at stjæle sin

Tilværelse fra Gud. Det at handle klogt er nemlig Halvhed (SKS 9,260)

klogskab Det Verden egentligen beundrer som Kløgt er Forstand paa det Onde (SKS 9,283)

klogskab verdslig Klogskab, hvilket just væsentligen er Mangel paa Styrke (SKS 13,26)

klogskab At være som de Andre er Loven for al jordisk, timelig Klogskab (SKS 26,39)

 

 

komiske Overalt hvor der er Modsigelse er ogsaa det Comiske til stede (SKS 6,42)

komiske Det Comiske ligger altid i en Modsigelse (SKS 7,420)

komiske Det Comiske er tilstede i ethvert Livsstadium (kun at Stillingen er forskjellig), thi overalt hvor der er Liv

er der Modsigelse, og hvor der er Modsigelse er det Comiske tilstede. Det Tragiske og det Comiske er det

Samme forsaavidt begge er Modsigelsen, men det Tragiske er den lidende Modsigelse, det Comiske den

smerteløse Modsigelse (SKS 7,465)

 

kommunisme fører i Maximum til Menneske-Frygtens Tyrannie (SKS 30,339)

konfirmation en herlig Opfindelse, naaar man antager et Dobbelt: at Gudsdyrkelsen gaaer ud på at gjøre Nar af Gud,

og at den hovedsagelig tilsigter at give Anledning til Familie-Festligheder (SKS 13,295)

konfirmation Saa var der endda lidt Mening i Confirmationen naar den henlagdes til det 25de Aar. Eller vilde vel

Nogen falde paa, at tillade et Barn paa 14 a 15 Aar at disponere for sit Liv for Exempel betræffende

Ægteskab og Deslige? (SKS 21,117)

konfirmation Confirmationen, der skulde være den høitideligste Akt er ikke Andet end en Leeg, hvor Børnene lege

Voxne (SKS 21,218)

konsekvens Der er dog Intet saa styrkende som Consequents, og intet saa consequent som Consequentsen selv (SKS

6,210)

konsekvens Consequents er Ideen kjærere end verdslig Anerkendelse i Slidder Sladder (SKS 20,25)

 

kristelig Men som det Christelige ikke er afsluttet i det Forbigangne, saa er det ei heller afsluttet i det

nærværende Øieblik, men har Fremtiden aaben, og kan endnu blive hvad det skal være (SKS 4,495)

kristelig Overalt hvor det Christelige er, er ogsaa Selvfornegtelse, der er Christendommens væsentlige Form

(SKS 9,62)

kristelig Det, hvorved den christelige trange Vei er forskjellig fra den almindelig menneskelige trange Vei er: det

Frivillige (SKS 13,89)

kristelig Der er en existentiel Bestemmelse af det Christelige, som er den ubetingede Betingelse, ellers kan

Christendommen ikke anbringes. Det er det: at afdøe (SKS 16,185)

kristelig Det Christelige er en Habit som ved første Øiekast og for Phantasien seer indbydende nok ud; men

saasnart man virkelig tager den paa - saa maa man have Christus til Hjælp for at kunne leve i den (SKS

22,408)

kristelig Alt christeligt er Dobbelttydigt, Fordoblelse. Og dette er det anstrengende, ogsaa ved at gjøre

Forstaaelsen med Andre saa vanskelig (SKS 26,237)

 

 

kristen Sagtmodighed er den Christnes bestemteste Kjende (SKS 8,344)

kristen Den første Betingelse for at blive Christen er at blive ubetinget indadvendt (SKS 12,220)

kristen Kun ”Eefterfølgeren” er den sande Christen. ”Beundreren” indtager egentligen et hedensk Forhold til

Christendommen (SKS 12,246)

kristen en Christen i streng Forstand er i den Grad en Sjeldenhed, at der neppe findes een i hver Generation

(SKS 24,349)

kristen ved en Christen forstaas i Det Nye Testamente En, som frivilligt har brudt med alt, hvad der hedder Lykke

i denne Verden (SKS 25,455)

kristen at blive Christen er at blive, menneskelig talt, ulykkelig (SKS 26,213)

kristen (er) En, der ubetinget forholder sig til det nye Testamente (SKS 26,217)

kristen Som enkelt, ganske bogstaveligt som Enkelt at forholde sig til at henvende sig til Gud personligt er

Formelen for det at være Christen (SKS 26,305)

kristendom Thi Christendommen er Aand, og Aanden det positive Princip, den har bragt ind i Verden (SKS 2,68)

kristendom Spliden mellem Kjødet og Aanden, som Christendommen har bragt ind i Verden (SKS 2,93)

kristendom Det Begreb, hvorom alt dreier sig i Christendommen, det, der gjorde Alt nyt, er Tidens Fylde (SKS 4,393)

kristendom er Aand, Aand er Inderlighed, Inderlighed er Subjektivitet, Subjektivitet i sit væsentlige Lidenskab, i sit

Maximum uendelig personligt interesseret Lidenskab for sin evige Salighed (SKS 7,39)

kristendom er netop Aandens og Subjektivitetens og Inderlighedens Sag (SKS 7,48)

kristendom Christendommen er netop det Paradoxe (SKS 7,102)

kristendom Christendommen vil jo skjænke den Enkelte en evig Salighed, et Gode der ikke uddeles i større Partier,

men kun til Een og Een ad Gangen (SKS 7,122)

kristendom Man kan uden for Christendommen baade nyde Livet og give det Betydning og Indhold, som jo de

navnkundigste Digtere, Kunstnere, de eminenteste Tænkere, selv fromme Mænd have levet udenfor

Christendommen (SKS 7,267)

kristendom er derfor ingen Lære, men det Faktum, at Guden har været til (SKS 7,298)

kristendom Spørgsmaalet om, hvad Christendom er maa ikke forvexles med det objective Spørgsmaal om

Christendommens Sandhed (SKS 7,337)

kristendom er nu ingen Lære, men udtrykker en Existents-Modsigelse og er en Existents-Meddelelse (SKS 7,345)

kristendom Kjendet paa Christendommen er Paradoxet, det absolute Paradox (SKS 7,491)

kristendom man forbereder sig ikke til at blive opmærksom paa Christendommen ved at læse Bøger, eller ved

verdenshistoriske Oversigter, men ved at fordybe sig i at existere (SKS 7,509)

kristendom det at forstaa hvad Christendom er, er ikke det Vanskelige, men det at blive og være Christen (SKS

7,509)

kristendom Men er dette Dig det sidste og høieste Formaal at faae Livet gjort let og selskabeligt, saa indlad dig

aldrig med Christendommen, flye den, thi den vil lige det Modsatte (SKS 9,127)

kristendom hvad er og Christendommen andet end Inderlighed (SKS 9,139)

kristendom begynder strax med, hvad ethvert Menneske skal vorde (SKS 9,180)

kristendom Det hvorfor Mennesket egentlig forarges paa Christendommen er, fordi den er for høi, fordi dens Maal

ikke er Menneskets Maal, fordi den vil gjøre Mennesket til noget saa Overordentligt, at han ikke kan faae

det ind i sit Hoved (SKS 11,197)

kristendom er det Ubetingede (SKS 12,221 16,165)

kristendom man reflekterer sig ikke ind i Christendom, men man reflekterer sig ud af Andet og bliver, enfoldigere og

enfoldigere, Christen (SKS 13,13)

kristendom der er Intet, som Christendommen med større Aarvaagenhed og Nidkjerhed har sikkret sig imod, end

mod at blive taget forfængeligt (SKS 13,97)

kristendom Det Christendommen vil er: Efterfølgelse (SKS 13,179)

kristendom Christendommens Tanke var: at ville forandre Alt (SKS 13,235)

kristendom Guds Tanke med Christendommen var, om jeg saa tør sige, rigtig tilgavns at slaae i Bordet for os

Mennesker (SKS 13,238)

kristendom Tvetydighed er just det meest betegnende Udtryk for hvad officiel Christendom er (SKS 13,251)

kristendom officiel Christendom, den officielle Christendoms Forkyndelse er, hverken i den ene eller den anden

Forstand, det nye Testamentes Christendom (SKS 14,515)

kristendom ganske ædru er efter Christendommens Mening kun Den, hvis Forstaaen er Handling (SKS 16,175)

kristendom Man har villet gjøre det Kunststykke at sige, Christendommen er en objektiv Lære, det er ligegyldigt

hvorledes den betjenes, Læren er Alt. Dette er det, der har afskaffet Christendommen. Det er let at

forstaae. Der er en existentiel Bestemmelse af det Christelige, som er den ubetingede Betingelse, ellers

kan Christendommen ikke anbringes. Det er det: at afdøe (SKS 16,185)

kristendom til sand Christendom hører: at lide for Læren, at gjøre det Gode og at lide derfor, at Det at lide er i denne

Verden uadskilleligt fra Det at være Christen i denne Verden (SKS 16,218)

kristendom Vil man kalde Middelalderens Christendom den klosterlig-asketiske, saa kunde man kalde vor Tids

Christendom den professor-videnskabelige (SKS 16,241)

kristendom Det gaaer med Christendommen eller med det at blive Christen som med enhver Radical-Cour, man

udsætter den saa længe som muligt (SKS 17,35,20)

kristendom forholder sig ikke til Tænkning ikke til Tvivl, men til Villien og til Lydighed, Du skal troe. Det at ville have

Tænkningen med er Ulydighed, ligegyldigt enten den siger ja eller nej (SKS 20,222)

kristendom Opgaven er ikke at begribe Christendommen men at begribe at man ikke kan begribe den (SKS 21,68)

kristendom Christendommen er det Absolute (SKS 21,161 21,163 21,243)

kristendom Menneskelig talt er dog Christendommen Menneske-Fjendskab (SKS 21,297)

kristendom Alt dette Ølvarmeri med at leve gemütligt og have det saa rart i Dyre-menneskelige Kategorier og saa at

sætte Christi Navn paa Kagen hver Søndag: at dette Fitterie skulde være Christendom er naturligvis

lutter Løgn (SKS 21,322)

kristendom At forstaae Christendommen er ikke vanskeligt for Menneskene; men det Vanskelige for dem er at

forstaae, hvilken Grad af Selvovervindelse og Fornegtelse Christendommen fordrer (SKS 22,77)

kristendom er Existents-Meddelelse (SKS 22,355)

kristendom Man har gjort Christendommen for meget om til en Trøst, glemt, at den er en Fordring (SKS 22,357)

kristendom Christendommens Forudsætning er egentlig den, at det om Evigheden beskæftiger et Menneske absolut

(SKS 23,192)

kristendom Christendom er Mildhed i Strenghed (SKS 23,334)

kristendom Christendommen kan væsentligen ikke forkyndes ved Tale, - men ved Handling (SKS 23,382)

kristendom Christendom er en Troen og en dertil svarende ganske bestemt Art Existeren, Efterfølgelse (SKS 24,20)

kristendom Christendommen er det Existentielle, er Charakteer-Opgave (SKS 24,406)

kristendom Thi hvad vil Christendommen? Den vil hjælpe et Menneske til at døe saligt (SKS 24,467)

kristendom og hvad Christendommen er, er indeholdt i det Nye Testamente (SKS 24,485)

kristendom Christendommen er det ubetingede. Dermed Punktum (SKS 24,519)

kristendom De fleste lade vel Christendommen ganske staae hen. De der dog forholde sig til den, bære sig vel

saaledes ad: de lade Christus ligesom sørge for deres evige Salighed i Betydning af, at de selv slet Intet

dermed har at gjøre, og anvende nu deres Tid, Kraft paa at nyde dette Liv. Saaledes udsætte de egentlig

det at blive Christen til Evigheden – ak, i Evigheden er det just umuligt at blive Christen, der er

Afgjørelsen, og Afgjørelsen betræffer: om man har været det (SKS 25,95)

kristendom Denne Lære forkynder at det ved Aandens Bistand er saligt at lide, saligt at fornegte sig selv, saligt at

forsage Verden. Dette er Nerven i denne Lære (SKS 25,108)

kristendom At afdøe er frivilligt at opgive det Jordiske. Dette er Kristendom (SKS 25,137)

kristendom er den frygtelige Alvor: i dette Liv afgjøres din Evighed (SKS 25,322)

kristendom Christendommen er Forsagelse af denne Verden (SKS 25,327)

kristendom er en bestemt, i det nye Testamente nøiagtigt angivet, Intensivitet i at existere (SKS 25,394)

kristendom Christendommen behøves for at forklare Mennesket det sande Sammenhæng: at han oprindeligt har

været noget ganske Andet, og hvor uendelig dybt han er sjunket ved at være blevet en Dyre-Skabning

(SKS 26,26)

kristendom Det man nu kalder Christendom er virkelig slet ikke Andet end at gjøre Nar af Gud (SKS 26,75)

kristendom Christendommen forholder sig til Existents (26,369)

kristendom Christendommen er Guds Tanker (26,372)

kristendom se også afdø, efterfølge, syndsbevidsthed

 

 

kristenhed I Christenheden er det Hele blevet Overfladiskhed, man kommer ikke ind i eller ned i det Christelige

(SKS 25,198)

kristenhed er:Gud forandret efter Menneskehedens Villie (SKS 26,61)

kristenhed det er denne Licitation fortsat fra Slægt til Slægt, hvor der først slaaes lidt af paa det at kalde sig

Christen, og saa den næste Generation igjen slaaer lidt af paa det allerede skete Afslag, og saa igjen den

næste lidt af paa hvad der var blevet slaaet af paa det allerede gjorte Afslag osv (SKS 26,297)

kristenhed er en Sammensværgelse mod det nye Testamentes Christendom (SKS 26,342)

 

 

kristus Jeg siger ikke, at et Menneske skal bilde sig ind at være Christus, men Enhver skal have ham til sit

Forbillede (SKS 21,178)

kristus er en Tangent til Jorden (SKS 21,229)

kristus er det Absolute (SKS 21,243)

kristus Christi Liv har jo ogsaa en anden Betydning, det er Forsoningen. Var Christus blot Forbilledet, saa var det

som en Grusomhed af Ham at drive Sagen saa høit; men Han maa døe - for at frelse Verden (SKS

22,390)

kristus er ikke kommet for at afskaffe Loven - han er jo selv Lovens Opfyldelse (SKS 24,393)

Kristus Christi Liv paa Jorden er Christendommen (SKS 26,206)

 

kritik Al Critik bør være idealiserende enten ved at oversee Smaa-Feilene i Sammenligning med

Fortrinligheden, ell. ved at oversee de Par enkelte lykkelige Steder i Sammenligning med den totale

Ufuldkommenhed (SKS 20,48)

kunst Egentlig ligger al Kunst i en dialektisk Selvmodsigelse. Det sande Evige kan hverken males eller tegnes

eller hugges i Steen; thi det er Aand (SKS 20,118)

 

kvinde Det er Qvindens dybeste Bestemmelse at være Selskab for Manden (SKS 2,329)

kvinde Qvindens Væsen er en Hengivelse, hvis Form er Modstand (SKS 2,376)

kvinde Qvinden er svag, siger man, hun kan ikke bære Sorger og Bekymringer, man maa omgaaes de Svage og

Skrøbelige i Kjærlighed. Usandhed! Usandhed! Qvinden er ligesaa stærk som Manden, maaskee

stærkere (SKS 3,114)

kvinde Saa dannede Guderne hende fiin og ætherisk som af Sommernattens Taage og dog fyldig som den

modne Frugt, let som Fuglen, skjøndt hun bærer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kræfternes Spil er enet

i et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv, slank i Skuddet, bestemt

tegnet og dog for Øiet svulmende i Skjønhedens Bølgelinjer, fuldendt og dog som blev hun bestandig

først nu færdig, kølig, liflig, forfriskende som den nyfaldne Snee og dog rødmende i stille

Gjennemsigtighed, lykkelig som en Spøg, der lader en glemme Alt, beroligende som det Maal, hvortil

Begjeringen er, tilfredsstillende ved selv at være Begjeringens Incitament (SKS 6,76)

kvinde Qvindens Styrke, hvilken er i Svaghed (SKS 7,99)

kvinde Min korte og eenfoldige Mening er, at Qvinden er vel saa god som Manden, og dermed Punktum. Enhver

vidtløftigere Udførelse af Forskjellen mellem Kjønnet, eller Overveielse af, hvilket Kjøn der har Fortrinnet,

er en ørkesløs Tankesyssel (SKS 6,117)

kvinde Derimod er Kvindens Væsen Hengivenhed, Hengivelse; og det er uqvindeligt, hvis det ikke er saa (SKS

11,165 26,240)

kvinde Dette er mit Vidnesbyrd som Psycholog: Ingen Qvinde kan udholde en dialektisk Fordoblelse (SKS

26,365)

 

 

kærlighed Som Kjærligheden skaber sin Gjenstand, saaledes ogsaa Forbittrelsen. (SKS 2,124)

kærlighed er Alt, af den Grund har, for den der Elsker, Alt ophørt at have Betydning i og for sig, og har kun

Betydning ved den Fortolkning, Kjerligheden giver det (SKS 2,394)

kærlighed det er det, der adskiller al Kjerlighed fra Vellyst, at den har et Evighedens Præg paa sig (SKS 3,30)

kærlighed den første Kjerlighed er en absolut Vaagnen, en absolut Skuen (SKS 3,49)

kærlighed Den første Kjerlighed har i sig et Sandselighedens, et Skjønhedens Moment (SKS 3,49)

kærlighed al Kjerligheds Væsen er Eenhed af Frihed og Nødvendighed (SKS 3,50)

kærlighed ulykkelig Kjerlighed kan gjøre et Menneske religiøst (SKS 3,92)

kærlighed Det er en af den første Kjerligheds Yndlings-Ideer, at den vil flygte hen til en ubeboet Ø (SKS 3,106)

kærlighed Kjerlighed er Hengivelse (SKS 3,110)

kærlighed Kjerligheden selv er det Æsthetiske (SKS 3,125)

kærlighed Den ægteskabelige Kjerlighed kommer ikke med udvortes Tegn, ikke som den rige Fugl med Susen og

Brusen, men den er en stille Aands uforkrænkelige Væsen (SKS 3,138)

kærlighed har jo netop ikke Trangens Tilfredsstillelse uden for sig, men i sig (SKS 4,232)

kærlighed Til en ulykkelig Kjerlighed hører nu: at Kjærligheden er given, og at der er en Magt, som forhindrer

denne i at udtrykke sig lykkeligt i de Elskendes Forening (SKS 6,375)

kærlighed Kjerlighedens Gjerning: oprigtig i Selvfornægtelse, en Kjerlighedens Trang og just derfor uden

Fortjenstlighedens Fordring (SKS 9,12)

kærlighed kan forandres til sit Modsatte, til Had. Had er en Kjerlighed, som er bleven til sit Modsatte, en Kjerlighed,

som er gaaet til Grunde. Nede i Grunden brænder bestandigt Kjerligheden, men Flammen er Hadets,

først, naar Kjerligheden er udbrændt, først da er ogsaa Hadets Flamme slukket (SKS 9,41)

kærlighed menneskeligt forstaaet maa Grund-Forestillingen om hvad Kjerlighed er væsentligen være fælles (SKS

9,117)

kærlighed der hører til et Kjerligheds-Forhold det Tredobbelte: den Elskende, den Elskede, Kjerligheden; men

Kjerligheden er Gud (SKS 9,124)

kærlighed Christendommen har nemlig ikke undtagelsesviis gjort Elskov til Samvittigheds-Sag, men fordi den har

gjort al Kjerlighed til Samvittighedens Sag, har den ogsaa gjort Elskov dertil (SKS 9,141)

kærlighed Kjerlighedens Element er Uendelighed, Uudtømmelighed, Umaalelighed (SKS 9,180)

kærlighed er Alts Ophav (SKS 9,218)

kærlighed til Gud er Had til Verden (SKS 9,364)

kærlighed Ingen Kjerlighed er større end denne, at En sætter sit Liv til for en Anden (SKS 12,272)

kærlighed Efter vore blot menneskelige Begreber hænger Kjerligheden umiddelbart sammen med vort Væsen: vi

finder det derfor i sin Orden, at den er stærkest i de yngre Dage, da Hjertet har hele sin umiddelbare

Varme og Begeistring (SKS 13,104)

kærlighed er Selvfornegtelse grundet i Forholdet til Gud (SKS 20,176)

kærlighed christeligt er Kjerlighed: Kjerligheds Gjerning (SKS 22,113)

kærlighed Se også elske, forelskelse