Stikord L

L

latter Latteren er og bliver dog det bedste Explorationsmiddel (SKS 6,432)

 

 

lidelse er netop Udtrykket for Guds-Forholdet (SKS 7,412)

lidelse enhver Lidelse, der ikke begynder med at gjøre den Lidende stum, har ikke stort at betyde (SKS 12,32)

lidelse Det Afgjørende i den christelige Lidelse er: Frivilligheden og Forargelsens Mulighed for den Lidende. (SKS

12,117)

lidelse Lidelsens Yderste er at føle sig forladt af Gud (SKS 12,136)

lidelse Hvad man har lidt for, elsker man altid høiere (SKS 12,190)

lidelse ”Lidelse” er Qvalitets-Udtrykket for Uensartethed med denne Verden (SKS 25.54)

lidelse Det er i ”Lidelse” at Gud holder et Menneske vaagent (uensartet med denne Verden) for Evigheden (SKS 25,54)

 

 

lidenskab Lad Andre klage over, at Tiden er ond; jeg klager over, at den er ussel; thi den er uden Lidenskab (SKS 2,36)

lidenskab kort, fyndig, som al Lidenskab er det (/SKS 2,220)

lidenskab den høieste Lidenskab i et Menneske er Troen (SKS 4,209)

lidenskab enhver Lidenskabs høieste Potens er altid at ville sin egen Undergang (SKS 4,243)

lidenskab Grændse er netop Lidenskabens Qval, om end tillige dens Incitament (SKS 4,249)

lidenskab uden Lidenskab kommer man da aldrig til nogen Beslutning, men vel undervejs i Passiar med Creti og Pleti (SKS

6,152)

lidenskab Den, som ikke har Lidenskab, seer aldrig det forjættede Land, men omkommer i Ørkenen (SKS 6,152)

lidenskab I Virkeligheden er det nemlig saaledes, at Lidenskaber, Sjelstilstande osv. kun findes til en vis Grad (SKS 6,179)

lidenskab Der er Intet, der bedre gjør Lidenskab uigjennemsigtig, end Contoir- og Bogholder- og Forretnings-Stiil (SKS

6,204)

lidenskab Kun momentviis kan det enkelte Individ existerende være i en Eenhed af Uendelighed og Endelighed, der er

udover det at existere. Dette moment er Lidenskabens Øieblik (SKS 7,180)

lidenskab (er) for en Existerende netop Existentsens Høieste (SKS 7,181)

lidenskab Uendelighedens Lidenskab er netop Subjektiviteten (SKS 7,186)

lidenskab Uendelighedens Lidenskab er det Afgjørende, ikke dens Indhold, thi dens Indhold er netop den selv (SKS 7,186)

lidenskab Den jordiske Lidenskabelighed forhindrer i at existere ved at forvandle Existents til det Øieblikkelige (SKS

7,285)

lidenskab Saaledes fordres der ogsaa til en subjektiv Tænker Phantasie, Følelse, Dialektik i Existents-Inderlighed med

Lidenskab. Men først og sidst Lidenskab (SKS 7,320)

lidenskab I det pathetiske Forhold til en evig Salighed culminerer et Menneskes Lidenskab (SKS 7,350)

lidenskab Den verdslige Lidenskabs qvalfulde Selvmodsigelse fremkommer nemlig derved, at Individet absolut forholder

sig til et relativt Telos. Forfængelighed, Gjerrighed, Misundelse o.s.v. er saaledes væsentligt Galskab, thi dette

er netop Galskabens almindelige Udtryk: at forholde sig absolut til det Relative (SKS 7,384)

lidenskab Ethvert Menneske der har Lidenskab, er altid noget eensom, det er kun Sagle-Hovederne, der ganske gaae op i

det Selskabelige (SKS 7,389)

lidenskab Absolut Lidenskab kan ikke forstaaes af en Trediemand (SKS 7,461)

lidenskab Psychologisk er det almindeligen et sikkert Tegn paa, at man begynder at opgive den Lidenskab, hvis Gjenstand

man vil objektivt behandle. Det er i Almindelighed saa, at Lidenskab og Reflexion forholde sig udelukkende til

hinanden. At blive objektiv paa den Maade er altid et Tilbageskridt, thi i Lidenskaben er et Menneskes

Fortabelse, men ogsaa hans Opløftelse. Dersom ikke det Dialektiske og Reflexionen benyttes til at potensere

Lidenskab, saa er det Tilbagegang at blive objektiv; og selv Den, der fortabes i Lidenskab, har ikke tabt saa

meget som den der tabte Lidenskab (SKS 7,555)

lidenskab Og veed vel Lidenskab nogensinde ret hvad den gjør, er dette ikke dens indsmigrende Fristelse og dens

tilsyneladende Undskyldning denne skuffende Uvidenhed over sig selv, fordi den i Øieblikket har glemt det

Evige; fordi den fortsat i et Menneske forvandler hans Liv til lutter Øieblikke (SKS 8,137)

lidenskab Al Lidenskab, hvad enten den angriber eller den værger sig, kæmper kun paa een Maade: enten-eller: "Enten

er jeg til og er det Høieste, eller er jeg slet ikke til, enten Alt eller Intet" (SKS 9,52)

lidenskab I forhold til al Lidenskab gjelder det ligesom ved at seile, at Vinden afgjørende faar Magt til med eet Pust uno

tenore at spænde Seilet, at der ikke skal gjøres for mange Slag og Krydsninger inden man naar Dybet (SKS

8,42)

lidenskab Al min Tale om Pathos og Lidenskab misforstaae Ingen, som agtede jeg at lyse enhver uomskaaren

Umiddelbarhed enhver ubarberet Lidenskab i Hævd (SKS 18,217)

 

 

liv Livet følger ikke altid nøiagtig æsthetiske Kategorier, lystrer ikke altid et æsthetisk Normativ (SKS 2,178)

liv Hvad der er Hovedsagen i Livet, vinde Dig selv, erhverve Dig selv (SKS 3,110)

liv kun det Menneskes Liv var forspildt, der levede saaledes hen, bedragen af Livets Glæder eller af dets Sorger, at

han aldrig evigt afgjørende blev sig bevidst som Aand, som Selv, eller hvad der er det Samme, aldrig blev

opmærksom paa, og i dybeste Forstand fik Indtrykket af, at der er en Gud til (SKS 11,142)

liv christeligt er Livets Bestemmelse at lide (SKS 22,51)

 

lykke Forskjelligheden er netop Lykkens Dialektik (SKS 7,357)

lykke Kun den Individualitet, der er sig selv nærværende, er den lykkelige (SKS 2,216)

 

 

lyst Lysten er meget veltalende, og de gode Forsætter ere altid ved Haanden (SKS 2,13)

lyst At leve for at tilfredsstille sin Lyst, er nu en meget fornem Ansættelse i Livet, og man seer det, Gud være lovet,

sjeldent gjennemført, paa Grund af det jordiske Livs Besværligheder, der give Mennesket Andet at tænke paa

(SKS 3,179)

lyst al Lyst er selvisk (SKS 6,46)

lyst hvad er Lysten i sit grændseløse Yderste vel andet end Væmmelse (SKS 8,143)

lyst Lysten er kun stærk i Øieblikket, faaer den blot øieblikkeligt sin Villie, saa skal der fra dens Side ikke være

noget til Hinder for at give Løfte for hele Livet (SKS 13,71)

 

 

lære Et Menneske kan lære saare Meget, uden at han egentligen kommer i Forhold til det Evige. Naar et Menneske

nemlig lærende vender sig ud efter, da kan han faae saare Meget at vide, men tiltrods for al denne Viden kan

han være og forblive sig selv en Gaade (SKS 8,354)

lære Lære Noget er der Ingen, der vil; smigres er der Tusinder og Tusinder, der vil (SKS 21,89)

 

 

lærer Thi det at være Lærer, det er ikke at sige: saadan er det, ei heller er det at give Lectie for o. Desl., nei det at

være Lærer er i Sandhed at være den Lærende. Underviisningen begynder med, at Du, Læreren, lærer af den

Lærende, sætter Dig ind i hvad han har forstaaet, og hvordan han har forstaaet det, hvis Du selv ikke før har

forstaaet det, eller at du, hvis Du har forstaaet det, ligesom lader ham overhøre Dig, at han kan være sikker

paa Du kan Dit: dette er Indledningen, saa kan der begyndes i en anden Forstand (SKS 16,28)