Stikord O

O

onde det er det Ondes Væsen ikke at have Continuerlighed (SKS 3,48)

 

 

opbyggelige Overalt, hvor det Opbyggelige er, er Kjerlighed, og overalt, hvor Kjerlighed er, er det Opbyggelige (SKS

9,217)

opbyggelige det Opbyggelige (er) i sit Første altid det Forfærdende (SKS 12,292)

opbyggelige Det Opbyggelige er det eneste, der i Sandhed forener Spøg og Alvor (SKS 18,168)

 

opdragelse Det er det, det kommer an paa ved Opdragelsen, ikke at Barnet lærer Dit og Dat, men at Aanden modnes, at

Energien vækkes (SKS 3,254)

opdragelse al sædelig Opdragelse bestaaer først og fremmest i at afvænnes fra det Øieblikkelige (SKS 21,145)

 

 

opofrelse sand Opoffrelse, som maa være ubetinget uden Løn (SKS 9,123).

 

 

ord Ordet er et abstraktere Medium end det at existere (SKS 7,404)

 

 

overbevisning Er dette ikke i Sandhed det eneste Beviis for, at man har en Overbeviisning, at Ens eget Liv handlende

udtrykker den (SKS 8,177)

overbevisning Derfor kaldes en Overbeviisning en Overbeviisning, fordi den er over Beviisningen. For en mathematisk

Sætning gives der et Beviis, men saaledes at intet Modbeviis kan tænkes. Netop derfor kan man ikke have

en Overbeviisning i forhold til det Mathematiske. Men i Forhold til enhver existentiel Sætning har ethvert

Beviis ogsaa et Noget, som er et Modbeviis, der er et pro og et Contra. Dette er den Overbeviste ikke

uvidende om, han ved meget godt, hvad Tvivlen kan have at sige: Contra; men desuagtet eller rettere

netop derfor er han overbeviist, fordi han besluttet og villende svinger sig højere end Beviisningens

Dialektik og er overbeviist (SKS 20,76)

 

 

overdrive Overdrivelse er jo ogsaa Mangel paa Alvor (SKS 16,25)

 

overlegen Og hvad er Overlegenhed? Det er, i samme Grad som Overlegenheden er større og større, det mere og

mere forøgede Ansvar (SKS 11,74)

 

overraske Naar man blot veed at overraske, har man altid vundet Spil (SKS 2,354)

overveje al dybere Overveien er Tilbagegaaen til det Tilgrundliggende (SKS 7,479)

overveje Grundbetydningen af menneskelig Overveien er, at veie mellem det Timelige og det Evige; i al anden

menneskelig Overveien maa denne Grundbetydning være tilstede, ellers er Overveielsen, trods al Travlhed

og opblæst Vigtighed, grundløs og intetsigende (SKS 8,402)