Stikord R

R

 

reduplicere At existere i Det man forstaar, er at redupplicere (SKS 12,38)

reduplicere At redupplicere er at være det man siger (SKS 21,41)

 

 

refleksion er Umiddelbarhedens Morder-Engel (SKS 6,147 16,56)

refleksion er dog aldeles uudtømmelig (SKS 6,224)

refleksion Den uendelige Reflexion er ikke noget Fremmedartet, men er Umiddelbarhedens Gjennemsigtighed for sig

selv (SKS 6,383)

refleksion En uendelig Reflexion er uendeligt høiere end Umiddelbarheden, og i den forholder Umiddelbarheden sig

til sig selv i Ideen (SKS 6,383)

refleksion har nemlig den mærkelige Egenskab, at den er uendelig (SKS 7,109)

refleksion For den objektive Reflexion bliver Sandheden et Objektivt, en Gjenstand, og det gjelder om at see bort

fra Subjektet; for den subjektive Reflexion bliver Sandheden Tilegnelsen, Inderligheden, Subjektiviteten,

og det gjelder netop som existerende om at fordybe sig i Subjektiviteten (SKS 7,176)

refleksion Reflexion er Muligheden af Forholdet. Dette kan ogsaa udtrykkes saaledes: Reflexionen er interesseløs

(SKS 15,57)

refleksion er Mulighedernes Ligevægt (SKS 21,240)

refleksion Reflexionens Hemmelighed er: der er intet ubetinget (SKS 24,510)

 

religion Religion er ikke i den Forstand noget for barnlige Sjele, at det skulde aflægges med Aarene, tvertimod er

det en barnagtig Overtro paa Tænkningen at ville gjøre det (SKS 7,319)

religion Al Religion forholder sig til Lidenskab, til at have Lidenskab (SKS 13,263)

religion Religion har man dog vel ikke for dette Livs Skyld, for at komme lykkelig og vel gjennem dette Liv; men

for det andet Livs Skyld (SKS 13,374)

 

 

religiøse Det religieuse er overhovedet en farlig Magt at indlade sig med, den er nidkjær paa sig selv og lader sig

ikke spotte (SKS 2,194)

religiøse Det Religiøse er ikke saaledes Menneskenaturen fremmed, at der først behøves et Brud for at vække det

(SKS 3,92)

religiøse Et religieust Individ derimod hviler i sig selv, og forsmaaer alle Virkelighedens Barnestreger (SKS 4,96)

religiøse Ethvert Menneskeliv er lagt religieust an (SKS 4,407)

religiøse det religieuse har bestandigt som sin Forudsætning den uendelige Abstraktion, og er ingen simpel

Umiddelbarhed (SKS 6,160)

religiøse Det religieuse ligger i det Indvortes (SKS 6,408)

religiøse Det religieuse er ene og alene qvalitativt dialektisk (SKS 6,409)

religiøse Det religieuse Individs Frygt er jo netop Frygt for sig selv; den relgieuse Helbredelse bestaar først og

fornemlig i at vække denne Frygt (SKS 6,431)

religiøse En egentlig religieus Individualitet er altid i Forhold til Andre saa mild, saa opfindsom i at udtænke

Undskyldninger, kun mod sig selv er han kold og streng (SKS 7,354)

religiøse Det religieuse ligger i Inderliggørelsens Dialektik (SKS 7,393)

religiøse den Religieuses Beslutning er den høieste af alle, uendelig høiere end alle Planer til at omskabe Verden

og skabe Systemer og Kunstværker (SKS 7,420)

religiøse Den religieuse har tabt Umiddelbarhedens Relativitet, dens Adspredelse, dens Tidsfordriv (SKS 7,439)

religiøse Den religieuse Lidelses Betydning er Afdøen fra Umiddelbarheden, dens Virkelighed er dens væsentlige

Vedvaren; men den tilhører Inderligheden og maa ikke udtrykke sig i det Udvortes (SKS 7,452)

religiøse Kun i den høieste Idee, som er den religeuse, kan et Menneske, i Ideen set, finde definitiv Hvile (SKS

8,63)

religiøse Den Religieuse er vant til at henføre alt til Gud (SKS 21,209)

religiøse Religieust er Opgaven: lidende at holde ud (SKS 22,64)

religiøse Sand Religieusitet er gaaet Fløiten, den existentielle Respekt tabt (SKS 24,148)

religiøse Det Religieuse er en Afdøen (SKS 24,373)

 

 

resignation denne Existentsens Retnings-Major (SKS 7,370)

 

 

ret Kun et svagt og qvindagtigt Menneske vil strax have ret, vil strax seire i det Udvortes, netop fordi han er

svag og derfor maa have et udvortes Beviis for – at han er stærkest (SKS 8,152)

 

 

retfærdighed den Menneskelige Retfærdighed er meget vidtløftig, og dog stundom maadelig nok; den guddommelige er

kortere og behøver ingen Anklagers Efterretning, ingen Retstjeners Udsendelse, intet Vidnes Afhørelse,

men gjør den Skyldige til sin egen Angiver og hjælper ham med Evighedens Hukommelse (SKS 5,338)

rigdom Jordisk Rigdom tager sig altid fattig ud i Forhold til Døden (SKS 10,29)

rigdom den sande Rigdom er jo dog vel at gjøre Andre rige (SKS 10,133)

rigdom Der er ingen Rigdom om hvilken det ubetinget gjelder at den ubetinget er Rigdom. Rigdom er en

Relativitet (SKS 25,237)