Stikord U

U

ubetingede Leve blot i det Ubetingede, indaande kun det Ubetingede kan Mennesket ikke, han omkommer, som Fisken

naar den skal leve i Luften; men paa den anden Side, uden at forholde sig til det Ubetingede kan et

Menneske heller ikke i dybere Forstand ”leve”, han udaander, det er, han vedbliver maaske at leve, men

aandløst (SKS 13,26)

ubetingede Det Ubetingede kan ikke hjælpes ved Grunde - thi hvad der gives Grunde for er eo ipso ikke det

Ubetingede (24,382)

 

 

uendelighed Uendelighed kan enten være en udvortes Uendelighed, eller en indvortes Uendelighed (SKS 1,331)

uendelighed I Uendelighedens Verden gjelder det, at hvo som støder an i Eet støder an i Alt; thi Den, der har Sands for

Uendelighed, har Sands for enhver Uendelighed (SKS 6,380)

 

 

udvorteshed (er) Timelighed og Rummelighed umiddelbar som saadan (SKS 1,154)

 

 

udødelighed Spørgsmaalet om Udødeligheden er væsentligen ikke noget lærd Spørgsmaal, det er et Inderlighedens

Spørgsmaal (SKS 7,160)

udødelighed Udødeligheden er Subjektivitetens meest lidenskabelige Interesse, i Interessen ligger netop Beviset (SKS

7,161)

udødelighed Overhovedet er Udødeligheden først kommet med Christendommen (SKS 24,449)

udødelighed se tillige afdø

 

 

ulydighed Ethvert Menneske har en naturlig, en medfødt Lyst til Ulydighed (SKS 12,222)

 

 

ulykke Et Menneskes Ulykke ligger aldrig deri, at han ikke har de udvortes Betingelser i sin Magt (SKS 3,183)

 

 

ulykkelig Den ulykkelige er nu den, der har sit Ideal, sit Livs Indhold, sin Bevidstheds Fylde, sit egentlige Væsen paa

en eller anden Maade uden for sig. Den ulykkelige er altid sig selv fraværende, aldrig sig selv nærværende

(SKS 2,216)

ulykkelig Erindringen er fortrinsviis de Ulykkeliges egentlige Element (SKS 2,217)

ulykkelig Af disse gives der egentlig kun to Classer: de, der altid hige efter Idealet, og de, der ikke ville fastholde det

(SKS 3,65)

ulykkelig Den, der ikke kan elske, han er den Ulykkeligste af Alle (SKS 3,158)

ulykkelig En, som ingen Samtid og intet Livsforhold forlænds udøver nogen afgjørende Magt over (SKS 8,57)

 

 

umiddelbarhed Den første Umiddelbarhed er det Æsthetiske (SKS 4,172)

umiddelbarhed det Umiddelbare er ophævet i samme Øieblik, man nævner det, ligesom en Søvngænger vaagner i

samme Øieblik hans Navn nævnes (SKS 4,318)

umiddelbarhed Ved al umiddelbar Existents gjelder det, ikke at faae Modsætningen at see, thi da er det Umiddelbare tabt

(SKS 6,340)

umiddelbarhed Ganske uden Reflexion er Umiddelbarheden ikke (SKS 6,384)

umiddelbarhed I Umiddelbarheden er Individet rodfæstet i Endeligheden (SKS 7,373)

umiddelbarhed Umiddelbarhedens Livs-Anskuelse er Lykke (SKS 7,394)

umiddelbarhed Umiddelbarheden udaander i Ulykken; i Lidelsen begynder det Religieuse at aande (SKS 7,397)

umiddelbarhed Umiddelbarheden er ikke dialektisk i sig selv (SKS 7,419)

umiddelbarhed Digterisk er nemlig Umiddelbarheden det man ønsker sig tilbage til (man ønsker Barndommen tilbage

o.s.v.), men christelig er Umiddelbarheden tabt og den skal ikke ønskes tilbage men naaes igjen (SKS

11,7,1)

umiddelbarhed Umiddelbarheden har egentligen intet Selv (SKS 11,168)

umiddelbarhed Der er, efter Natur-Gavens Forskjellighed, en stærkere eller svagere Umiddelbarhed ethvert Menneske

medfødt; jo stærkere, jo livskraftigere den er, jo længere kan den holde ud mod en Modstand (SKS

13,103)

se tillige indesluttet

 

 

undseelse Undseelse, eller Inderlighed, thi dette er i en vis Forstand Eet og det Samme, da Undseelsen er

Inderlighedens skjulende Betingelse (SKS 21,156)

 

 

undskyldninger (er) det Farligste af Alt at have Oplag af (SKS 9,284)

ungdom Skulde man med eet Ord betegne det for Barndoms-Livet og Ungdoms-Livet Eiendommelige, maatte man

vel sige det er et Drømme-Liv (SKS 10,119)

uskyld kun ved Skyld tabes Uskyldigheden (SKS 3,342)

uskyld Uskyldigheden er ikke en Fuldkommenhed, man skal ønske tilbage; thi saasnart man ønsker den, er den

tabt, og da er det en ny Skyld at spilde Tiden med Ønsker (SKS 4,343)

uskyld Uskyldigheden er Uvidenhed. I Uskyldigheden er Mennesket ikke bestemmet som Aand, men sjelelig

bestemmet i umiddelbar Eenhed med sin Naturlighed (SKS 4,347)

uskyld Dette er Uskyldighedens dybe Hemmelighed, at den paa samme Tid er Angest (SKS 4,347)