Stikord V

V

 

valg Overhovedet er det at vælge et egentligt og stringent Udtryk for det Ethiske (SKS3,163)

Valg hvorom det gjælder, at man lige saa godt kan vælge det Ene som det Andet, har ikke Valgets evige Alvor

(SKS 8,326)

valg først i Valget bliver Hjertet aabenbart (SKS 12,104)

 

 

vane betegner derfor altid noget Ufrit (SKS 3,127)

vane opstaaer, saa snart det Evige gaaer ud af Gjentagelsen (SKS 4,448)

vane af alle Fjender er maaske Vanen den lumskeste, og fremfor Alt er den lumsk nok til aldrig at lade sig blive

set, thi Den, der saae Vanen, han er frelst fra Vanen (SKS 9,43)

vane hvor mange ere vel de, som ikke ved Vanen bedrages af dem selv, saa de synes uforandrede, men dog ere

som udtærede i det indvortes Menneske (SKS 14,101)

 

 

venskab Venskabet er jo Ungdommens første Drøm, det er netop i den tidlige Ungdom, at Sjælen er saa blød og

begeistret, at den søger det (SKS 3,299)

venskab Den absolute Betingelse for Venskab er Eenhed i Livs-Anskuelse (SKS 3,301)

venskab Man seer deraf, hvilken overordentlig Sikkerhed et Menneske maatte have, for at turde udsætte sig for den

Fare at have en Ven. Thi en Ven hjælper En saavist ikke til at vove og offre, men vel til at prutte og slaae af

(SKS 12,125)

 

 

verdslighed er just at tillægge det Ligegyldige uendelig Værd (SKS 11,149)

verdslighed Men saaledes gaaer det altid med Verdslighed, man vinder paa to Maader: først Trygheden og Beqvemheden

og de gode Indtægter og det sikre Avancement - og saa tillige Ære og Anseelse som den sande Alvorlige

(SKS 20,390)

verdslighed Verdslighedens Viisdom er altid Relativitet (SKS 21,153)

viden Al Viden har noget Fængslende ved sig, men paa den anden Side forandrer det ogsaa den Videndes hele

Sjælstilstand (SKS 20,61)

 

videnskab Enhver Videnskab maa frem for Alt energisk gribe sin egen Begyndelse, og ikke leve i vidtløftig Omgængelse

med andre (SKS 4,363)

videnskab Det Meste af hvad der nuomstunder florerer allerstærkest under Navn af Videnskab (især

Naturvidenskaberne) er slet ikke Videnskab, men Nysgjerrighed. - Al Fordærvelse vil tilsidst komme fra

Naturvidenskaberne (SKS 20,63)

videnskab Dersom der ad Naturforskningens Vei var Noget at naae betræffende Bestemmelsen: Aand, da skulde jeg

være den Første til at faae et Mikroskop fat, og jeg haaber jeg skulde holde ud trods Nogen. Men da jeg let

ved qvalitativ Dialektik indseer, at, qvalitativt forstaaet, vil Verden om 100,000 Aar absolut ikke være

kommen eet Skridt videre: saa vil jeg netop omvendt bevare min Sjæl og ikke spilde eet eneste Secund af

mit Liv paa Nysgjerrighed (SKS20,68)

 

vielse Hvad vil en Vielse sige Andet end at man giver en Forelskelse et religieust Udtryk og en religieus Forpligtelse

(SKS 6,307)

vielse Hvad er en Vielse? Det er en Eeds Aflæggelse der gjensidigen forpligter (SKS 6,330)

 

ville Al relativ Villen er nemlig kjendelig paa at ville Noget for noget Andet (SKS 7,358)

ville at ville er den store Sjæl (SKS 3,73)

 

 

vilje Thi hvad er det at have Aand uden at have Villie, og det at have Villie uden at have den over al Maade, da

Den, som ikke har den over al Maade, men kun til en vis Grad, slet ikke har den (SKS 6,231)

vilje Viljen er et Dialektisk, og har igjen under sig hele den lavere Natur i Mennesket (SKS 11,206)

vilje Ethvert Menneske har i høiere eller ringere Grad en Evne, som kaldes Indbildningskraften, den Kraft, der er

den første Betingelse for hvad der bliver af et Menneske; thi Villien er den anden og i sidste Forstand

afgjørende (SKS 12,186)

vinding den høieste Vinding er det Evige (SKS 8,354)

virkelighed Virkeligheden er høiere end Muligheden (SKS 2,177)

virkelighed Enhver Viden om Virkelighed er Mulighed; den eneste Virkelighed en Existerende er mere end vidende om,

er sin egen Virkelighed, det at han er til, og denne Virkelighed er hans absolutte Interesse (SKS 7,288)

Virkelighed er Eenhed af Mulighed og Nødvendighed (SKS 11,152)

 

 

visdom er nemlig Forstand paa det Gode (SKS 9,283)

 

 

vove At vove er Correlatet til Uvisheden; saasnart Visheden er, hører det at vove op (SKS 7,386)

vove til at vove Alt fordres en Bevidsthedens Gennemsigtighed, som kun erhverves meget langsomt (SKS 7,389)

vove Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove,

det er klogt. Og dog ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget

man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethver Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som

var det Ingenting - sig Selv. Thi har jeg vovet forkert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har

jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? (SKS 11,150)

vove Den sande christelige Voven slipper Sandsynligheden (SKS 16,158)

vove at vove er ganske simplement det: ikke at have Andre foran sig (SKS 26,91)

 

 

vrede Som Kjærligheden skaber sin Gjenstand, saaledes også Forbittrelsen (SKS 2,124)

vrede er ogsaa en mørk Lidenskab, men deraf følger ikke, at der jo ogsaa kan gives en ædel Vrede (SKS 6,127)

vrede er en, om ikke priselig, Bestemmelse af Personlighed (SKS 13,64)