Stikord Å

Å

 

ånd          Menneskets Begreb er Aand, og man skal ikke lade sig forstyrre af, at han forresten ogsaa kan gaae paa To

               (SKS 2,71) *

ånd          Aandens Umiddelbarhed har for det første sit umiddelbare Udtryk i Sproget (SKS 2,87) *

ånd          at ville leve ganske aandeligt (er) Noget, Naturen ikke taaler (SKS 2,160) *

ånd          Aandens Verden er ikke Forfængeligheden underlagt (SKS 3,79) *

ånd          Der kommer et Øieblik i et Menneskes Liv, hvor Umiddelbarheden ligesom er modnet og hvor Aanden fordrer

               en høiere Form, hvor den vil gribe sig selv som Aand. Som umiddelbar Aand hænger Mennesket sammen med

               det hele Jordisk Liv, og nu vil Aanden ligesom samle sig ud af denne Adspredthed, og forklare sig i sig selv

               (SKS 3,183) *

ånd          Og dette er netop Aandens Hemmelighed, at den altid har Historie (SKS 4,370) *

ånd          Fordi der i Aand ingen Forskjel er paa Mand eller Qvinde (SKS 4,374) *

ånd          Aanden er det Evige (SKS 4,394) *

ånd          Der er kun eet Beviis for Aand, det er Aandens Beviis i Een selv (SKS 4,398) *

ånd          Det probateste Middel for at blive fri for Aandens Anfægtelse, er jo før jo hellere at blive aandløs

               (SKS 4,419) *

ånd          Saasnart Inderligheden mangler, er Aanden endeliggjort (SKS 4,451) *

ånd          I Aandens Verden er der ingen Spøg og ingen Spøgelser, der gjør Lykke og Tilfælde ikke den Ene til Konge, den

                Anden til Tigger, Een skjøn som Østens Dronning, en Anden elendigere end Lazarus; i Aandens Verden er kun

                Den udelukket, der udelukker sig selv (SKS 5,324)

ånd           Aand lader sig ikke udtrykke umiddelbart (SKS 6,65) *

ånd           Thi hvad er det at have Aand uden at have Villie (SKS 6,231) *

ånd           Aandens Princip er, at det udvortes og synlige (Verdens Herlighed eller dens Elendighed for en existerende; et

                 Resultat i det Udvortes eller sammes Udebliven for den handlende) er til for at friste Troen, ikke altsaa for at

                 bedrage, men for at Aanden kan forsøges i at sætte det i Indifferents og tage sig selv tilbage (SKS 6,409) *

ånd           Det er nemlig Aand at spørge om to Ting: 1) er det, der siges muligt; 2) kan jeg gjøre det. Men aandløst at

                 spørge om to Ting: 1) er det virkeligt, 2) har min Nabo, Christophersen, gjort det, har han virkeligen gjort det

                 (SKS 6,407 og 7,294) *

ånd            Aand er Inderlighed (SKS 7,39) *

ånd            At den erkjendende Aand er en existerende, og at ethvert Menneske er et saadant for sig Existerende, kan jeg

                 ikke ofte nok gjentage; thi at man phantastisk har overseet dette, er Skyld i megen Forvirring (SKS 7,174) *

ånd            Aandens Ædruelighed er kjendelig paa, at den veed at Forandring i det udvortes er Adspredelse, men

                 Forandring i det Samme er Inderlighed (SKS 7,261) *

ånd            Aands-Udvikling er Selv-Virksomhed (SKS 7,316) *

ånd            Det ringeste Menneske kan forholde sig absolut i Aands-Bestemmelse fuldt saa vel som den Begavede; thi

                 Begavethed, Kundskaber, Talent er dog et Hvad, men Aands-Forholdets Absoluthed et Hvorledes i Forhold til

                 hvad man er, det være meget eller lidet (SKS 7,491) *

ånd            Aand maa derfor ikke forstaaes identisk med Talent og Genie, ingenlunde, men identisk med Bestemmelse i

                 Lidenskab (SKS 8,25)

ånd            At være Aand, det er Menneskets usynlige Herlighed (SKS 8,290)

ånd            Aandens Goder ere kun i det Indvorets, ere kun i Besiddelsen (SKS 9,34)

ånd            Aandens Egenskab at være brændende uden at blusse (SKS 9,142)

ånd            da Mennesket, om han end fra Fødselens Øieblik er Aand, dog først senere bliver sig bevidst som Aand (SKS

                 9,212)

ånd            Som Aanden er usynlig saa er ogsaa dens Sprog en Hemmelighed (SKS 9,213)

ånd            Aandeligt forstaaet er Kjerligheden Aands-Livets dybeste Grund (SKS 9,218)

ånd            Hvor forfængelige og indbildske end Menneskene kunne være, have de dog oftest en meget ringe Forestilling

                 om sig selv, det er, de have ingen Forestilling om at være Aand (SKS 11,158) *

ånd            I Uvidenheden om at være fortvivlet er Mennesket længst fra at være sig bevidst som Aand (SKS 11,159) *

ånd            Der er meget faae Mennesker, der endog kun nogenlunde leve under Bestemmelse Aand (SKS 11,172) *

ånd            I Aands-Livet er der ingen Stilstand (egentligen heller ingen Tilstand, Alt er Actualitet) (SKS 11,206) *

ånd            Som oftest er Menneskene sig blot momentviis bevidste, bevidste i de store Afgjørelser, men det Daglige

                  anslaaes slet ikke; de ere saadan Aand saadan een Gang om Ugen en Timestid (SKS 11,217) *

ånd            De fleste Mennesker leve vistnok med altfor liden Bevidsthed om dem selv, til at have en Forestilling om,

                  hvad Conseqvents er; det vil sige, de existerer ikke qua Aand. Deres Liv bestaaer, enten i en vis barnlig,

                  elskelig Naivetet eller i Pjattethed, af saadan Noget Handling, noget Tildragelse, Dit og Dat; nu gjøre de noget

                  godt, og saa igjen noget Galt, og saa begynde de atter forfra; nu ere de fortvivlede en Eftermiddag, maaskee

                  tre Uger, men saa ere de Friskfyr igjen, og saa igen en Dags Tid fortvivlede. De lege saa at sige med Livet,

                  men de opleve aldrig det at sætte Alt ind paa Eet, komme aldrig til Forestillingen om en uendelig

                  Conseqvents i sig (SKS 11,219) *

ånd             I Aands-Livet er Alt dialektisk (SKS 11,228) *

ånd             er Nægtelse af den ligefremme Umiddelbarhed (SKS 12,139) *

ånd             det er just Aand, at hver er en Enkelt for Gud (SKS 12,218) *

ånd             Aands-Mennesket er deri forkjelligt fra os Mennesker, at han er, om jeg saa tør sige, saa svært bygget, at

                  han kan bære en Fordoblelse i sig (SKS 13,233)

ånd             Aands-Mennesket er forskjelligt fra os Mennesker ved at kunne udholde Isolation, rangerer som Aands

                  -Menneske i Forhold til, hvor stærkt han kan udholde Isolation, medens vi Mennesker bestandigt trænge til

                  ”de Andre” (SKS 13,233)

ånd            alt som man mere og mere bliver Aand smerter det ikke, at man ikke er som Andre, Aand er just: ikke at

                  være som Andre (SKS 13,408)

ånd             Der gives også i Aandens Verden ebn blussende Vellyst, en Aandrighedens farlige Forførelse, der netop ved

                  det Mangfoldiges Spil skjuler over en total Uklarhed (SKS 15,114)

ånd            Det Dybsindige og det Elegante ved Aand er at Erhvervmaaden og Besiddelsen er Eet (SKS 15,134)

ånd            det Humane ligger i, at det er forundt ethvert Menneske at kunne være Aand, at det ikke er denne Sludder

                  om et Compagnie af gode Hoveder; man finder ofte en simpel Mand at ligge under Bestemmelsen: Aand, og

                  en Professor at være langt borte derfra (SKS 20,403)

ånd             At voxe i aandelig Forstand eller aandelig forstaaet betyder ikke at blive større men at blive mindre (SKS

                  21,229)

ånd             maa udtrykke, at det Jordiske er det Indifferente (SKS 22,76)

ånd             er Aand ikke det Absolute? Jo vist, men tag dig iagt, du er ikke absolut Aand (SKS 22,90)

ånd             Overhovedet er "Aand" absolut Aand den største Grusomhed for et stakkels Menneske (SKS 22,283)

ånd             Aand er: hvad Magt et Menneske Erkjendelse øver over hans Liv (SKS 24,164)

ånd             at være omdannet til ene at trøstes ved Evigheden er at være blevet Aand (SKS 25,33)

ånd             At være "Aand" er at være "Jeg" (SKS 26,111)

ånd             I "Aand" er Alting omvendt (SKS 26,260)       

ånd             Aand er: at jo mere et Menneske tænker over Livet, desto tungere og mere anstrenget bliver det ham (SKS

                  26,414)

ånd             Aand er: at leve som død (det at afdøe) (SKS 26,436)

ånd             De fleste Mennesker blive aldrig Aand, opleve aldrig at blive det. Den Udvikling: Barn, Yngling, Mand, Olding,

                  den gjennemgaae de, tak dem Skam til, det er ikke deres Fortjeneste, eller deres Zuhat, det er den

                  vegetative eller vegetativt-animalske Proces. Men det at blive Aand opleve de aldrig (SKS 27,488)

ånd             at blive Aand er, ifølge det nye Testamente at døe, at afdøe (SKS 27,616)

ånd             se også afdø, enkelt, frivillige, Gud, menneske, personlighed, subjektivitet, synd, videnskab, åndløs



åndløs         Aandløsheden har et Forhold til Aand, som intet er. Aandløsheden kan derfor til en vis Grad eie Aandens

                   hele Gehalt, men vel at mærke ikke som Aand, men som Spøgerie, Galimathias, Phrase o.s.v. Den kan eie

                   Sandheden, men vel at mærke ikke som Sandhed, men som Rygte og Kjellingesladder. Dette er æsthetisk

                   seet det dybe Comiske i Aandløsheden, noget man i Almindelighed ikke er opmærksom paa, fordi

                   Fremstilleren selv er mere eller mindre usikker paa Aand. Naar derfor Aandløsheden skal fremstilles, lægger

                   man den gjerne slet og ret Passiar i Munden, fordi man ikke har Mod til at lade den bruge de samme Ord,

                   man selv bruger. Dette er Usikkerhed. Aandløsheden kan sige aldeles det samme som den rigeste Aand har

                   sagt, kun siger den det ikke i Kraft af Aand. Som aandløs bestemmet er Mennesket blevet en Talemaskine,

                   og der er intet til Hinder for at han kan lære ligesaa godt en philosofisk Ramse som en Troesbekjendelse og

                   et politisk Recitativ udenad (SKS  4,397) *

åndløs          I Aandløsheden er der ingen Angest, dertil er den for lykkelig og tilfreds og for aandløs. Men dette er en

                   meget sørgelig Grund, og deri er Hedenskabet forskjelligt fra Aandløsheden, at hiint er bestemmet i Retning

                   til Aand, denne i Retning fra Aand. Hedenskabet er derfor om man saa vil Aandsfraværelse, og saaledes

                   langt forkjelligt fra Aandløsheden. Forsaavidt er Hedenskabet langt at foretrække. Aandløsheden er Aandens

                   Stagneren og Idealitetens Vrængbillede (4,398) *

åndløs          Aandløshed fødes intet Menneske med; og hvor Mange der end i Døden bringe dette med sig som det eneste

                   Udbytte af Livet - det er ikke Livets Skyld (SKS 11,214) *

åndløs          Se også efterabe, spidsborger, ånd