Ø

 

øjeblik     Øieblikket betegner det Nærværende som et saadant, der intet Forbigangent og intet tilkommende har; thi deri

               ligger jo netop det sandselige Livs Ufuldkommenhed (SKS 4,390) *

øjeblik     Skal derimod Tiden og Evigheden berøre hinanden, da maa det være i Tiden, og nu er vi ved Øieblikket (SKS

               4,392) *

øjeblik      Øieblikket er hiint tvetydige, hvori Tiden og Evigheden berøre hinanden, og hermed er begrebet Timelighed sat,

               hvor Tiden bestandig afskærer Evigheden og Evigheden bestandig gjennemtrænger Tiden (SKS 4,390) *

øjeblik      Øieblikket (er) ikke egentlig Tidens Atom, men Evighedens Atom (SKS 4,391) *

øjeblik      at tabe Øieblikket er at blive øieblikkelig. Et Øieblik tabt, saa er Evighedens Kjæde brudt (SKS 9,183)

øjeblik      Og dette er vistnok Ulykken i langt, langt de fleste Menneskers Liv, at de aldrig fornam Øieblikket, at i deres Liv

               det Evige og det Timelige kun skiltes ad (SKS 11,20)

øjeblik      Hvad vil det sige et svagt Øieblik? Det er et Øieblik, hvor det Evige ikke er ham nærværende. Og naar det

                Evige ikke er ham nærværende, saa bliver det Timelige ham vigtigt (SKS 26,351)

øjeblik      se også lidenskab, lyst, nydelse, opdragelse, paradoks, sanselighed

ønske        Ønsket er den Trøst, som Trøstesløsheden opfinder (SKS 11,14)