Stikord A

A


absolutte           Det er mig selv i min evige Gyldighed (SKS 3,205) *

absolutte           Participerer ikke ethvert Menneske væsentligt i det Absolute, da er Alt forbi (SKS 4,416) *

absolutte           Thi det Absolute kan ikke være Andet end hvad der er fælleds for Alle (SKS 4,520) *

absolutte           ethvert Menneske er skabt i Guds Billede, dette er det Absolute, den Smule han skal lære af Peer og

                        Povl ikke stort at anslaae (SKS 7,237) *

absolutte           Det første sande Udtryk for at forholde sig til det absolute Telos er at forsage Alt (SKS 7,368) *

absolutte           Men det absolute Telos er den største Plan et Menneske kan forholde sig til (SKS 7,371) *

absolutte           For at forholde sig absolut til det absolute Telos maa Individet have indøvet Forsagelsen af de relative

                        (SKS 7,392) *

absolutte           Christendommen (...) er det Absolute. Men hvad skal den saa til, saa er den jo en Plage? Aa, ja, det kan

                        man ogsaa sige; relativt forstaaet er det Absolute den største Plage (SKS 12,74) *

absolutte           Det Relative er nemlig, indenfor Timeligheden at udvise en Tid til Løn for Arbejdet; det Absolute er,

ene at vælge Evigheden (SKS 12,126) *

absolutte           Det eneste sande Udtryk for at der er noget Absolut til er at blive dets Martyr eller Martyr for det

        (SKS 21,91)

absolutte           det Absolute sprenger altid Tilværelsen (SKS 23,469)

absolutte           se også dialektik, etik, galskab, kristendom, mediation, ånd.



absurde             Det Absurde er, at den evige Sandhed er bleven til i Tiden, at Gud er blevet til, er født, har voxet

        o.s.v. (SKS 7,193) *

absurde             Det Absurde er netop ved det objektive Frastød Troens Kraftmaaler i Inderlighed (SKS 7,193) *

absurde             Hvad er da det Absurde? Det Absurde er, som det sees, ganske simpelt: at jeg, et Fornufts-Væsen,

skal handle i det Tilfælde hvor min Forstand, min Reflexion siger mig: Du kan lige saa godt gjøre det Ene som det Andet, det er, hvor min Forstand og Reflexion siger mig: Du kan ikke handle – at jeg der dog skal handle (SKS 21,240)

absurde             Det Absurde eller at handle i Kraft af det Absurde er da at handle i Troen, i Tillid til Gud (SKS 21,240)

absurde             det Absurdes Begreb er just at begribe, at det ikke kan og ikke skal begribes (SKS 23,24)

absurde             se også gud, tro.



afdø                   at afdøe er det Første og det Sidste i Forhold til det Christelige strengt taget (SKS 16,186)

afdø                   At afdøe er at betragte Alt som man vil see det i Dødens Øieblik, altsaa at faae Døden saa nær som

                         muligt (SKS 23,438)   

afdø                   Og dette er egentlig at afdøe, naar en evig Salighed viser sig ubetinget som det eneste Gode, og alt

Andet som Intet (SKS 23,447)

afdø                   For at skulle kunne og ville afdøe - maa det Evige og Udødeligheden staae fast. Udødelighed og det at

                         afdøe svare til hinanden. Med den Lidelse at afdøe fødes Udødelighedens Haab (SKS 24,449)

afdø                   i Kraft af Forstand og Klogskab er det umuligt at beslutte at ville afdøe, det er al Klogskab og Forstand

                         lige stik imod (SKS 24,520)

afdø                   Hvad er det af afdøe? Det er at gjennemlide den Smerte, at Gud for En virkelig bliver Aand (SKS 25,46)

afdø                   til at blive en Christen fordres at afdøe, og at afdøe er en Akt af Frihed (det at døe er noget Uundgaaeligt

                         men at afdøe er Frit). Det forholder sig ikke saaledes, at en vis Yderlighed af Jammer og Elendighed er=

                         at afdøe (SKS 25,137)

afdø                   det at afdøe er en heel Potens høiere Lidelse end det at døe, thi det at døe er blot at lide, det at afdøe

                         er: frit at tvinge sig ind i den samme Liden; fremdeles er det at døe dog temmeligt kortvarig Lidelse, det

                         at afdøe er for hele Livet (SKS 26,156)

afdø                   Naar Gud skal elske et Menneske, og et Menneske elskes af Gud, maa dette Menneske qua selvisk Villie

                         aldeles tilintetgjøres. Dette er det at afdøe (SKS 26,301)

afdø                   se også genfødsel, gud, kristelig, kristendom, ånd.



afgørelse           Afgjørelsen i det Udvortes er Spøg, men jo dorskere et Menneske lever, desto mere bliver det Udvortes

den eneste Afgjørelse han kender. Individets evige Afgjørelse med sig selv har man ingen Forestilling om, men saa troer man paa, at naar en Afgjørelse er opsat paa stemplet Papir, saa er det afgjort, ikke før (SKS 7,31) *

afgørelse           al væsentlig Afgjørelse ligger i Subjektiviteten (SKS 7,39) *

afgørelse           Der er noget Dybt og Vidunderligt i, at den meest lidenskabelige Afgjørelse foregaaer saaledes i et

Menneske, at det slet ikke mærkes i det Udvortes (SKS 7,348) *

afgørelse           er det lille Trylle-ord, som Tilværelsen respekterer (SKS 8,64)

afgørelse           den høieste Afgjørelse: det at blive Christen (SKS 15,295)

afgørelse           se også afstemning, eksistens.


 

afhængighed      Det ikke at ville give efter, forandre sig i Smaa-Ting er langt fra at vise Uafhængighed, det viser

tvertimod Afhængighed. Gjenstanden er ligegyldig, Forandringen altsaa ogsaa ligegyldig, altsaa maa Grunden hvorfor man ikke vil forandre sig ligge i at det maa være En meget magtpaaliggende at vise de Andre ell. en Anden, at man ikke vil forandre sig; men dette: at det er en meget magtpaaliggende at vise sin Uafhængighed er just Afhængighed (SKS 20,77).

 


afstemning         Alt Endeligt er commensurabelt for Ballotation. Intet Uendeligt kan afgjøres ved Ballotation. Thi

                         Ballotations Afgjørelse betyder blot nu har den sag Ende, ikke, i uendelig Forstand, nu er den afgjort. Af

                         Ballotations Afgjørelse resulterer der, uendeligt, Intet. Det er nu blot forbi (SKS 24,228).



almene              Hvad der er stort i Retning af det Almene maa derfor ikke fremstilles som Gjenstand  for Beundring

men som Fordring (SKS 7,327) *

almene              se også etik, pligt, samtale, ægteskab.



alvor                  er en saa alvorlig Sag, at selv en Definition deraf er en Letsindighed (SKS 4,447) *

alvor                  Den, der i Andres Vidnesbyrd skal søge et Beviis for, at han er alvorlig, han er eo ipso ikke alvorlig, thi

Alvor er først og sidst Sikkerhed paa sig selv (SKS 6,283) *

alvor                  I Grunden er Alvor heller ikke noget Enkelt, et Simplex, men et Compositum, thi det sande Alvor er

Eenheden af Spøg og Alvor (SKS 6,339) *

alvor                 er et Menneskes Guds-Forhold; overalt hvor Tanken om Gud er med i hvad et Menneske gjør,

tænker, siger, der er Alvor, i det er der Alvor (SKS 9,316)

alvor                 Thi Livets Alvor er da ikke al denne Endelighedens og Travlhedens Travlhed med Næringsvei,

Levebrød, Embedsstilling, Børneavlen, men Livets Alvor er at ville være, at ville udtrykke Fuldkommenheden (Idealiteten) i Virkelighedens Dagligdag (SKS 12,189) *

alvor                 er just at have denne redelige Mistanke til sig selv (SKS 13,70)

alvor                 er Ansvarets stille Besindelse (SKS 15,111)

alvor                 Timeligheden kan umuligt vide, hvad Alvor er; thi Alvor er jo Forholdet til det Evige – og for Alvor, dvs.

hensynsløst, absolut (SKS 21,150)

alvor                 Der lever i hver Generation maaske ikke 20 Mennesker, som ikke naar Alt kommer til Alt, og naar de i

                        Livet skulle dømme og ikke prækende eller digtende forsikre, ikke ansee Alvor for en Overdrivelse (SKS

                        21,194)

alvor                 se også overdrive, penge



andre                For at skulle begynde at handle maa den Enkelte først faa at vide af ”de Andre”, hvad Lovens Fordring

er; men hver af disse Andre skal igjen som Enkelt have det at vide hos ”de Andre.” Paa den Maade forvandler hele Menneske-Livet sig til een  stor Undskyldning (SKS 9,119)

andre                Det er egentlig den Forbrydelse, som Menneskene ansee for den største og straffe grusomst: den ikke at

være som de Andre (SKS 20,404)

andre                ”Som de Andre”. I dette Udtryk er ogsaa indeholdt de tvende charakteristiske Mærker paa det at være

Menneske i Almindelighed 1) det Sociale, Dyre-Skabningen, der forholder sig til Flokken: som de Andre; 2) Misundelsen, hvilken Dyrene dog ikke have (SKS 26,257)

andre                se også flok, gudsforhold, masse, åndløs


 

anerkendelse      det er med menneskelig Anerkendelse som med Elskov, Venskab og Deslige, den er Selvkjerlighed

(SKS 16,220)

 

 

anfægtelse         er Udtrykket for en Concentration paa det Christelige som den eneste Gjenstand. Derfor have de

Fleste ikke Anfægtelser (SKS 20,104)

anfægtelse         er just det Frivilliges Lidelse eller den Lidelse: om man ikke har vovet for meget (SKS 21,153) 

 


anger                Angeren har etisk, ikke æstetisk Realitet (SKS 2,148) *

anger                uden Oprigtighed ingen Anger (SKS 5,413)

anger                Angeren pleier at kjendes paa een Ting, at den handler (SKS 6,315) *

anger                Angeren er overhovedet det letteste og naturligste Forhold til Gud (SKS 24,180)



angst                Angst er nemlig en Reflexion og er forsaavidt væsentlig forskjellig fra Sorg (SKS 2,153) *

angst                er aldeles forskjellig fra Frygt og lignende Begreber, der referere sig til noget bestemt, medens Angest

er Frihedens Virkelighed som Mulighed for Muligheden (SKS 4,348) *

angst                er en Bestemmelse af den drømmende Aand og hører som saadan hjemme i Psychologien (SKS

3,348) *

angst                jo oprindeligere et Menneske, jo dybere Angest (SKS 4,357) *

angst                i Angesten forkynder den Tilstand sig, ud af hvilken man længes (SKS 4,362) *

angst                kan man sammenligne med Svimmelhed (SKS 4,365) *

angst                jo mere Angst, jo mere Sandselighed (SKS 4,376) *

angst                En nøiagtig og correct Sprogbrug sammenknytter derfor Angest og det Tilkommende (SKS 4,394) *

angst                Angest er den psychologiske Tilstand, der gaaer forud for Synden, kommer den saa nær som mulig, saa

        ængstende som mulig, uden dog at forklare Synden (SKS 4,395) *

angst                Spørge vi nu nærmere, hvad Angestens Gjenstand er, da maa der svares her som allevegne, den er

        Intet. Angest og Intet svare bestandigen til hinanden (SKS 4,399) *

angst                (er) Frihedens Visen sig for sig selv i Muligheden (SKS 4,413) *

angst                Den, der dannes ved Angesten, han dannes ved Muligheden (SKS 4,455) *

angst                Hvad er Angest? Det er den næste Dag (SKS 10,87)

angst                er nemlig en Attraae efter hvad man frygter (SKS 18,311)

angst                er Mulighedens første Reflex, et Blink og dog en frygtelig Trolddom (SKS 22,238)

angst                er dog egentlig ikke Andet end Utaalmodighed (SKS 23,28)



anonymitet       (er) det høieste Udtryk for Abstraktionen, Upersonligheden, Angerløsheden, Ansvarsløsheden, er en

       Grund-Kilde til den moderne Demoralisation (SKS 16,38)



ansvar             Først Ansvaret giver Velsignelse og sand Glæde (SKS 3,89) *

ansvar             se også overlegen



arbejde            Netop ved at arbeide frigjør Mennesket sig, ved at arbeide bliver han Herre over Naturen, ved

       at arbeide viser han, at han er høiere end Naturen (SKS 3,268) *

arbejde            Det er et Udtryk for Menneskets Fuldkommenhed, at han kan arbeide; det er et endnu høiere Udtryk

      derfor, at han skal det (SKS 3,268) *

arbejde            At arbeide er Menneskets Fuldkommenhed (SKS 8,295)



arvesynd         er Syndens ideelle Mulighed (SKS 4,330) *



asket               Det sande Begreb af Asket er at nedsætte Livs-Fornødenheder til et Minimum (SKS 22,320)