D
Danmark Stakkels Danmark, fra et uhyre Navn som Stat i Europa, er Du sunket ned til en Ubetydelighed (SKS
21,178)
Danmark er slet intet Land, det er en Kiøbstad, en Kneipe (SKS 21, 216)
dannelse Det, hvorpaa man kjender den gjennemdannede Individualitet er, hvor dialektisk den Tænkning er, i hvilken
han har sit daglige Liv (SKS 7,85) *
demokrati (er) den meest tyranniske Regjeringsform (SKS 7,563) *
demokrati Af alle Tyrannier er en Folkeregjering den qvalfuldeste, den aandløseste, ubetinget alt Storts og Ophøiets
Undergang (SKS 27,484)
dialektik i Grunden er det netop Urokkelighed paa det Absolute og de absolute Distinctioner, der gjør En til en
god Dialektiker (SKS 4,304) *
dialektik Hvad der er dialektisk i sig selv indeholder Modsigelsen i sig selv (SKS 6,377) *
dialektik Men overspringes det Dialektiske, hvad saa? Saa bliver det hele til Fruentimmer-Vrøvl og Qvinde-Vræl
(SKS 7,391) *
dialektik den egentlige dialektiske Vanskelighed forsvinder ved at forklares i Abstraktionens Medium, der ser bort
fra Existents (SKS 7,505) *
dialektik Enhver Spænding kan, dette er det Dialektiskes egen Dialektik, virke paa en dobbelt Maade; den kan gjøre
Anstrengelsen aabenbar, men den kan ogsaa gjøre det modsatte (SKS 14,99)
dialektik Alt dreíer sig om at gjøre Forskjel absolut mellem den quantitative og den qualitative Dialektik (SKS 18,300)
dialektik Forstaaet bliver det Dialektiske egentlig ikke af Menneskene, allermindst Omvendthedens Dialektik. Det
gaaer Menneskene med den Art Dialektik ligesom Hundene med at lære at gaae på To: det lykkes et
Øieblik, men strax vender man tilbage til at gaae paa 4 (SKS 20,116)
dialektik At skulle bære et Dialektisk er den intensiveste Qval er den intensiveste Qval der er muligt (SKS 26,366)
dialektik se også gentagelse, kunst, kvinde, lykke, religiøse, selv, talent, tro, videnskab, vilje, ånd
digter Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere
dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik (SKS
2,27) *
digter Digteren er stor ved sin Tro paa Umiddelbarheden og paa dens Kraft til at trænge igjennem (SKS 6,100) *
digter Uden Lidenskab ingen Digter, og uden Lidenskab ingen Poesi (SKS 6,381) *
digter Digteren er Evighedens Barn, men mangler Evighedens Alvor (SKS 11,14)
digter Hvad er det at være digter? Det er at have sit eget personlige Liv, sin Virkelighed i ganske andre
Categorier end den digteriske Frembringelses, det er, at forholde sig til Idealet blot i Phantasie (SKS
21,204)
djævlen er ren Aand (SKS 11,57) *
docere En Docent, det er En, som har 17 Hensyn, han vil have et Levebrød, han vil gifte sig, han vil være godt
anseet, han vil tilfredsstille Tiden o.s.v. (SKS 20,321)
docere Just dette er Usandhedens dyb i al den moderne Doceren, at man slet ikke har nogen Forestilling om,
hvorledes det influerer paa Tanken, at den der fremstiller den ikke i Gjerning vover at udtrykke den, at
just derved Tankens Blomst, ell. Hjertet i Tanken, forsvinder, Tankens Magt gaaer ud (SKS 20,322)
docere Tidens Grund-Skade er denne Doceren, der just lader et Menneskes Inderste aldeles trygt (SKS 20,322)
dæmonisk det Dæmoniske er et ufrit Forhold til det Gode (4,421) *
dæmonisk Det Dæmoniske er Angest for det Gode (SKS 4,424) *
dæmonisk Det Dæmoniske er det Indesluttede og det ufrivilligt Aabenbare (SKS 4,424) *
dæmonisk Det dæmoniske slutter sig ikke inde med Noget, men slutter sig selv inde (SKS 4,425) *
dæmonisk (den dæmoniske) har nemlig to Villier, en underordnet, afmægtig, der vil Aabenbarelsen, og en stærkere,
der vil Indesluttetheden; men det, at denne er den Stærkere, viser, at han væsentligen er dæmonisk (SK
4,430) *
dæmonisk Det Dæmoniske er det Pludselige (SKS 4,430) *
dæmonisk Det Dæmoniske er det Indholdsløse, det Keedsommelige (SKS 4,433) *
dæmonisk den modstræbende Interesse, der netop er det Charakteristiske for det Dæmoniskes Tvetydighed (SKS
8,47)
død det er ikke Døden, der er alvorlig, men Tanken om Døden (SKS 5,445)
død At døe er jo ethvert Menneskes Lod og saaledes en meget ringe Kunst, men at kunne døe vel er jo den
høieste Leveviisdom (SKS 5,447)
død Naar den kommer, saa hedder det: her til, ikke et Skridt længere; saa er der sluttet af, ikke et Bogstav
føies der til, saa er Meningen ude, ikke en Lyd mere skal der høres – saa er det forbi (SKS 5,449)
død Saaledes er Døden ubestemmelig: Det eneste Visse, og det Eneste, hvorom der Intet er vist (SKS 5,460)
død Dødens Vished er Alvoren, dens Uvished Underviisningen (SKS 5,462)
død Døds Øieblikket er den letteste Situation for det at blive Christen (SKS 24,190)