Stikord D

D

 

Danmark      Stakkels Danmark, fra et uhyre Navn som Stat i Europa, er Du sunket ned til en Ubetydelighed (SKS

                   21,178)

Danmark      er slet intet Land, det er en Kiøbstad, en Kneipe (SKS 21, 216)



dannelse      Det, hvorpaa man kjender den gennemdannede Individualitet er, hvor dialektisk den Tænkning er, i hvilken

   han har sit daglige Liv (SKS 7,85) *



demokrati    (er) den meest tyranniske Regjeringsform (SKS 7,563) *

demokrati    Af alle Tyrannier er en Folkeregjering den qvalfuldeste, den aandløseste, ubetinget alt Storts og Ophøiets

                   Undergang (SKS 27,484)



dialektik       og i Grunden er det netop Urokkelighed paa det Absolute og de absolute Distinctioner, der gjør En til en

                   god Dialektiker (SKS 4,304) *

dialektik       Hvad der er dialektisk i sig selv indeholder Modsigelsen i sig selv (SKS  6,377) *

dialektik       Men overspringes det Dialektiske, hvad saa? Saa bliver det hele til Fruentimmer-Vrøvl og Qvinde-Vræl

   (SKS 7,391) *

dialektik       den egentlige dialektiske Vanskelighed forsvinder ved at forklares i Abstraktionens Medium, der ser bort

   fra Existents (SKS 7,505) *

dialektik       Enhver Spænding kan, dette er det Dialektiskes egen Dialektik, virke paa en dobbelt Maade; den kan gjøre

   Anstrengelsen aabenbar, men den kan ogsaa gjøre det modsatte (SKS 14,99)

dialektik       Alt dreíer sig om at gjøre Forskjel absolut mellem den quantitative og den qualitative Dialektik (SKS 18,300)

dialektik       Forstaaet bliver det Dialektiske egentlig ikke af Menneskene, allermindst Omvendthedens Dialektik. Det

   gaaer Menneskene med den Art Dialektik ligesom Hundene med at lære at gaae på To: det lykkes et

   Øieblik, men strax vender man tilbage til at gaae paa 4 (SKS 20,116)

dialektik        At skulle bære et Dialektisk er den intensiveste Qval der er muligt (SKS 26,366)

dialektik        se også gentagelse, kunst, kvinde, lykke, religiøse, selv, talent, tro, videnskab, vilje, ånd



digter           Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere

   dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik (SKS

   2,27) *

digter           Digteren er stor ved sin Tro paa Umiddelbarheden og paa dens Kraft til at trænge igjennem (SKS 6,100) *

digter           Uden Lidenskab ingen Digter, og uden Lidenskab ingen Poesi (SKS 6,381) *

digter           Digteren er Evighedens Barn, men mangler Evighedens Alvor (SKS 11,14)

digter           Hvad er det at være digter? Det er at have sit eget personlige Liv, sin Virkelighed i ganske andre

   Categorier end den digteriske Frembringelses, det er, at forholde sig til Idealet blot i Phantasie (SKS

   21,204)



djævlen        er ren Aand (SKS 11,57) *


 

docere          En Docent, det er En, som har 17 Hensyn, han vil have et Levebrød, han vil gifte sig, han vil være godt

   anseet, han vil tilfredsstille Tiden o.s.v. (SKS 20,321)

docere          Just dette er Usandhedens dyb i al den moderne Doceren, at man slet ikke har nogen Forestilling om,

                    hvorledes det influerer paa Tanken, at den der fremstiller den ikke i Gjerning vover at udtrykke den, at

    just derved Tankens Blomst, ell. Hjertet i Tanken, forsvinder, Tankens Magt gaaer ud (SKS 20,322)

docere          Tidens Grund-Skade er denne Doceren, der just lader et Menneskes Inderste aldeles trygt (SKS 20,322)



Don Juan       Middelalderen veed meget at tale om et Bjerg, som ikke er funden paa noget Kort, det hedder Venus-

                    Bjerget. Der har Sandseligheden sit Hjem, der har den sine vilde Glæder, thi den er et Rige, en Stat. I dette

                    Rige har Sproget ikke hjemme, ikke Tankens Besindighed, ikke Reflexionens møiefulde Erhverven, der lyder

                    blot Lidenskabens elementariske Stemme, Lysternes Spil, Beruselsens vilde Larm, der nydes blot i evig

                    Tummel. Dette Riges Førstefødte er Don Juan (SKS 2,94) *

 


dæmonisk    det Dæmoniske er et ufrit Forhold til det Gode (4,421) *

dæmonisk    Det Dæmoniske er Angest for det Gode (SKS 4,423) *

dæmonisk    Det Dæmoniske er det Indesluttede og det ufrivilligt Aabenbare (SKS 4,424) *

dæmonisk    Det dæmoniske slutter sig ikke inde med Noget, men slutter sig selv inde (SKS 4,425) *

dæmonisk    (den dæmoniske) har nemlig to Villier, en underordnet, afmægtig, der vil Aabenbarelsen, og en stærkere,

  der vil Indesluttetheden; men det, at denne er den Stærkere, viser, at han væsentligen er dæmonisk (SK

  4,430) *

dæmonisk    Det Dæmoniske er det Pludselige (SKS 4,430) *

dæmonisk    Det Dæmoniske er det Indholdsløse, det Keedsommelige (SKS 4,433) *

dæmonisk    den modstræbende Interesse, der netop er det Charakteristiske for det Dæmoniskes Tvetydighed (SKS

                   8,47)



død              det er ikke Døden, der er alvorlig, men Tanken om Døden (SKS 5,445)

død              At døe er jo ethvert Menneskes Lod og saaledes en meget ringe Kunst, men at kunne døe vel er jo den

                   høieste Leveviisdom (SKS 5,447)

død              Naar den kommer, saa hedder det: her til, ikke et Skridt længere; saa er der sluttet af, ikke et Bogstav

                   føies der til, saa er Meningen ude, ikke en Lyd mere skal der høres – saa er det forbi (SKS 5,449)

død              Saaledes er Døden ubestemmelig: Det eneste Visse, og det Eneste, hvorom der Intet er vist (SKS 5,460)

død              Dødens Vished er Alvoren, dens Uvished Underviisningen (SKS 5,462)

død              Døds Øieblikket er den letteste Situation for det at blive Christen (SKS 24,190)