F

fangenskab    intet Fangenskab (er) saa umuligt at bryde ud fra, som det hvori Individet holder sig selv (SKS 4,226) *

fantasi           er det smukke Kjøns naturlige Sminke (SKS 2,382) *

fantasi           thi som der ingen Magt er, der saaledes veed at forskjønne Alt, som Phantasien, saaledes er der heller

                     ingen Magt, der saaledes kan forstyrre Alt, naar det slaar feil for Een (SKS 6,31) *

fantasi           Saa længe man er Barn har man Phantasie nok til, om det var i en Time i det mørke Værelse at kunne

                     holde sin Sjel paa Spidsen, paa Forventningens Spidse; naar man er Ældre virker Phantasien let til at gjøre

                     Een kjed af Juletræet, inden man faaer det at see (SKS 6,32) *

fantasi           Phantasien er overhovedet det Uendeliggjørendes Medium; den er ikke nogen Evne som de andre Evner –

                     hvis man vil tale saaledes, er den Evnen instar omnium. Hvad Følelse, Erkjendelse, Villie et Menneske har,

                     beroer dog til syvende og sidst paa, hvad Phantasie han har (SKS 11,147) *

fantasi           Ethvert Menneske har i høiere eller ringere Grad en Evne, som kaldes Indbildningskraften, den Kraft, der er

                     den første Betingelse for hvad der bliver af et Menneske (SKS 12,186)

fantasi           se også forstand

   

faste              At faste er at sørge over sine Synder (SKS 20,330)

 

fej                  Feigheden er netop den bøieligste, den smidigste, saa at sige den behageligste af alle Lidenskaber (SKS

                      5,343)

fej                  Den Magt, som Feigheden helst sammensværger sig med, er Tiden; thi hverken Tiden eller Feigheden

                      finder, at der er Grund til at forhaste sig (SKS 5,343)

fej                  se også beslutning

 

   

filosofi             Philosophiens Ide er Mediationen - Christendommens Paradoxet (SKS 9,211)

 

 

fjende              Der er ingen farligere Fjender end dem, der egentlig ønske at være Tilhængere (SKS 20,145)

flok                  i Flok er man fri for Enkelthedens og Idealets Maalestok (SKS 25,272)

 

 

forandring         Forandring i det Udvortes (er) kun den Adspredelse, som Livslede og Livstomhed griber efter

                        (SKS 7,262)*

forargelse         Al Forargelse er nu i sin dybeste Grund lidende (SKS 4,253) *

forargelse         Christendommen er den eneste Magt, der i Sandhed kan vække Forargelse, thi hysteriske og sentimentale

                       Anfald af Forargelse over Dit og Dat lader sig simpelt afvise og forklare af Mangel paa ethisk Alvor, der

                       leflende har travlt med at anklage hele Verden i stedenfor sig selv (SKS 7,532) *

forargelse         er ulykkelig Beundring. Den er derfor i Slægt med Misundelse (SKS 11,199) *

forargelse         hvad er Forargelsen, det Forargelige? Det som strider mod al (menneskelig) Fornuft (SKS 12,40)

forargelse         Begrebet Forargelse eller som det hedder: Skandale (SKS 22,304)

 

forbryder          hos Forbrydere finder man ofte denne Evne til at digte, d.v.s. at fjerne det virkelige Livsforhold i poetiske

                       Omrids (SKS 6,145) *

forelskelse        Det er dog den skjønneste Tid Forelskelsens første Periode, naar man ved enhver Sammenkomst, ethvert

                       Øiekast henter noget Nyt hjem at glæde sig over (SKS 2,33) *

forelskelse        Og som lidt kan glæde Børn, saaledes er det, som bekjendt, ofte høist besynderlige Ting, der kan glæde

                       Forelskede (SKS 2,659) *

forelskelse        Forelskelsens Møde, som søger Eensomhed (SKS 5,410)

forelskelse        Idag taler man med et Menneske, kan nogenlunde forstaae ham, imorgen taler han i Tunger og i

                       besynderlige Gebærder  – han er forelsket (SKS 6,40) *

forelskelse        Forelskelsens høieste Udtryk er, at den Elskende føler sig som Intet ligeoverfor den Elskede, og lige saa

                       omvendt, thi at føle sig som Noget, strider mod Forelskelsen (SKS 6,109) *

forelskelse        Saasnart Forstanden vil forsøge sig paa at forklare eller tænke Forelskelsen, viser Latterligheden sig (SKS

                       6,113) *

forelskelse        Al Forelskelse er et Vidunder, hvad Under da, at Forstanden staaer stille (SKS 6,114) *

forelskelse        den Umiddelbarhed, uden hvilken en Forelskelse er umulig (SKS 6,114) *

forelskelse        Kun i Ægteskabet har Forelskelsen sit sande Udtryk (SKS 6,119) *

forelskelse        Forelskelsen er Gudens Gave, men i Ægteskabets Beslutning gjøre de elskende sig værdige til at modtage

                       (SKS 6,139) *

forelskelse        har der altid været Rift om, og saa lidet som "Gjeden bliver træt af at afgnave den grønne Knop," saa

                       lidet bliver visse Folk trætte af at søge og ønske Forelskelsens Vidunder (SKS 6,139) *

forelskelse        hvor latterligt men ogsaa hvor afskyeligt det er, at Forelskelsen, det Høieste i Jordlivet, skulde være blot

                       en Sandselighedens Opfindelse (SKS 6,271) *

forelskelse        Naar Forelskelsen, d.v.s. det Evige i Forelskelsen er borte, saa drejer det Erotiske trods al Aandrighed sig

                       om mindre end 4 Mark og 8 Skilling (SKS 6,272) *

forelskelse        er Culminationen i et Menneskes reent humane Existents (SKS 8,49)

forelskelse        Den Forelskelse, der ikke gjør et Menneske hemmelighedsfuldt, er ingen ret Forelskelse (SKS 9,35)

forelskelse        den Forelskede kan kun elske een Eneste (SKS 9,241)

forelskelse        er en Bestemmelse af den rene, den ligefremme Inderlighed (SKS 15,273)

forelskelse        Tag en virkelig Forelsket, i den Tid han er virkelig forelsket, det falder ham aldrig ind, at han skulle kunne

                        begribe det, snarere forekommer det ham – o, elskelige Ydmyghed! – ubegribeligt, at Pigen kan elske

                        ham (SKS 25,68)

forelskelse         Se også elske, elskede, elsker 

forføre              Forføreren vil hævde sig ved at bedrage (SKS 6,65) *

 

forgå                hvad der forgaaer det blomstrer, og hvad der blomstrer det forgaaer (SKS 9,16)

 

   

formastelighed  er derfor enten paa en forbuden, en oprørsk, en ugudelig Maade at ville have Guds Hjælp, eller paa en

                        forbuden, en oprørsk, en ugudelig Maade at ville undvære Guds Hjælp (SKS 10,72)

 

 

forpligtelse        En ethisk Forpligtelse kan ikke udtømmes ved nogen Sandsynlighedsberegning, men kun ved at paatage

                        sig Ansvarets yderste Mulighed (SKS 6,366) *

 

forræder            den farligste Forræder blandt alle er den, ethvert Menneske har i sig selv (SKS 9,31)

 

forstand             En Forstandsberegning er altid timelig (SKS 3,35) *

forstand             Enhver, der har gjort det bedrageriske Bytte at vinde abnorm Forstandighed ved at tabe Evne til at ville

                         og Lidenskab til at handle, har derfor en Tilbøieligehed til at stive sin Holdningsløshed af med diverse

                         Betragtninger forud, der føle sig for, og adskillige Betragtninger bag efter, der omforklare det Skete

                         (SKS 8,65)

forstand             Naar et Menneske lever saaledes, at han ingen høiere Maalestok for Livet kjender end Forstandens, saa

                         er hele hans Liv Relativitet, kun arbejdende for relative Formaal (SKS 12,123)

forstand             Forstanden forsmaaer Alt, hvad Phantasien og Følelsen hitter paa. Dette er meget rigtigt af Forstanden;

                         men Følelsen og Phantasien gjør det samme med samme Ret med Forstanden. Eller tilhører Følelse og

                         Phantasi ikke et Menneske lige saa væsentligt som Forstanden? Eller vil Forstanden maaske først

                         paatage sig at bevise, at den er det Høieste; og hvem vil den overbevise derom; sig selv? Det behøves

                         jo ikke. Phantasien, Følelsen? Det kan den ikke. Det er derfor akkurat ligesaa stor en Vilkaarlighed

                         udelukkende at hylde Forstanden som udelukkende at hylde Følelse og Phantasie (SKS 18,208)

forstand             Et Menneske, der har megen Forstand vil altid blive anseet af Massen for uforstandig (SKS 20,21)

forstand             forholder sig til Endelighedens Dialektik (26,281)

forstand             se også gudsforhold

forstå                 Hvad et Menneske kan forstaae, det maa han ogsaa kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstaae

                         og at ville ligger Undskyldningerne og Udflugterne (SKS 18,298)

forstå                 der er fra at forstaae til at gjøre en uendelig, uendelig større Afstand end fra ikke at forstaae til at

                         forstaae (SKS 24,343)

forstå                 se også forundring

forsvare             At forsvare Noget er altid at disrecommandere det (SKS 11,200) *

forsæt                Forsættet er Resignationen i dens rigeste Skikkelse, hvor der ikke ses hen til hvad der tabes, men hvad

                         der skal vindes ved at fastholdes (SKS 3,67) *

forsæt                I Forsættet er Opmærksomheden ikke blot rettet mod Omverdenen, men Villien rettet mod sig selv, mod

                         det Indvortes (SKS 3,97) *   

forsæt                Se ogsaa resignation, vilje

 

   

fortrinlig             det er altid lettere at bevise sin Fortrinlighed ved at være kræsen mod Alle, end at bevise den ved at

                         være streng mod sig selv (SKS 9,158)

 

fortvivle             Tvivl er Tankens Fortvivlelse, Fortvivlelse er Personlighedens Tvivl (SKS 3,203) *

fortvivle             Fortvivlelse er et langt dybere og fuldstændigere Udtryk, dens Bevægelse langt mere omfattende end

                         Tvivlens. Fortvivlelse er netop et Udtryk for den hele Personlighed, Tvivl kun for Tanken (SKS 3,204) *

fortvivle             Den, der er i Fortvivlelsens Nød har altid overnaturlige Kræfter (SKS 6,359) *

fortvivle             enhver Fortvivlet har altid to Villier, een som han forgjeves vil følge ganske, og een som han forgjeves

                         ganske vil være qvit (SKS 8,144)

fortvivle             det er at nægte, at Gud er Kjærlighed (8,205)

fortvivle             Fortvivlelse er nemlig ikke Noget, som kan hænde et Menneske, en Begivenhed ligesom Lykke og

                         Ulykke. Fortvivlelse er et Misforhold i hans Væsens Inderste (SKS 9,47)

fortvivle             Fortvivlelse er at mangle det Evige (SKS 9,48)

fortvivle             at opgive Muligheden er jo just at fortvivle (SKS 9,253)

fortvivle             er en Sygdom i Aanden, i Selvet (SKS 11,119) *

fortvivle             Fortvivlelse er en Aandens Bestemmelse, forholder sig til det Evige (SKS 11,140) *

fortvivle             Fortvivlelse er just, at Mennesket ikke er sig bevidst at være bestemmet som Aand (SKS 11,141) *

fortvivle             Naar En Besvimer, saa raaber man Vand, Eau de Cologne, Hoffmannsdraaber; men naar En vil fortvivle,

                         saa hedder det: skaf Mulighed, skaf Mulighed, Mulighed er det eneste Frelsende, en Mulighed, saa

                         aander den Fortvivlende igjen, han lever atter op; thi uden Mulighed kan et Menneske ligesom ikke faae

                         Veiret (SKS 11,154) *

fortvivle             er at have tabt det Evige og sig selv (SKS 11,176) *

fortvivle             se også eksistens

forundring         Forundringen er Umiddelbarhedens Sands for Gud og al dybere Forstaaelses Begynden (SKS 5,399)

forundring         Den sande Forundring (...) kan det ene Menneske ikke lære det andet (SKS 5,405)

forundring         Forundringens Frygt og dens Salighed bestemmer Guds-Forholdets Størrelse (SKS 5,405)

frihed                den indvortes Gjerning er Frihedens sande Liv (SKS 3,170) *

frihed                Frihedens Mulighed forkynder sig i Angesten (SKS 4,378) *

frihed                Frihedens Modsætning er Skyld (SKS 4,410) *

frihed                Friheden er uendelig og fremkommer af Intet (SKS 4,414) *

frihed                Frihedens Indhold intellectuelt seet er Sandhed, og Sandhed gjør Mennesket frit (SKS 4,439) *

frihed                Ak, man mener saa ofte, at Friheden er til, og at det er Loven, som binder Friheden. Dog er det just

                        omvendt; uden Loven er Friheden slet ikke til, og det er Loven, som giver Friheden (SKS 9,46)

frihed                se også selv

frivillige             Det Frivillige er den nøiagtigste Form for qvalitativt at være Aand (SKS 22,333)

frivillige             Det Frivillige er den høieste Form af Religieusitet (SKS 22,333)

from                  Dette er den Frommes høieste og sande Riigdom, at han trænger til Gud (SKS 9,19)

frygte                At forholde sig forventende til det Ondes Mulighed er at frygte (SKS 9,249)

følelse                I den umiddelbare Følelse forstaaer det ene Menneske aldrig det andet (SKS 8,179)

følelse                jo dybere Følelse, jo mere er der en Angest for at lade sig mærke med den, fordi man meget godt veed,

                         efter hvilken uhyre Maalestok den saa vil bryde frem (SKS 24,156)