G

 

galant          Galanteriet er jo Ironiens Modersmaal (SKS 6,137). *

galskab        dette er netop Galskabens almindelige Udtryk: at forholde sig absolut til det Relative (SKS 7,384) *

galskab        se også lidenskab

   

genfødsel     er Umiddelbarhed vundet ethisk (SKS 22,40)

genfødsel     Hvad er det at gjenfødes? Det er gjennem den Smerte, som er at afdøe, at forvandles til at skulle være Aand

                   (SKS 25,46)

genfødsel     se også afdø

 

 

geni             Geniet er umiddelbart som saadant overveiende Subjectivitet (SKS 4,401) *

geni             Genier ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden, forfærde Menneskene, rense Luften (SKS 13,259)

geni             Ethvert Genie er overveiende Umiddelbarhed og Immanents (SKS 22,167)

 

gennemsigtig I ethvert Menneske er der Noget, der til en vis Grad forhindrer ham i at blive sig selv fuldelig gennemsigtig (SKS

                    3,158) *

gennemsigtig Lad os nu engang sammenstille et ethisk og et æsthetisk Individ. Hovedforskjellen, hvorom Alt drejer sig, er

                    den, at det ethiske Individ er sig selv gjennemsigtig (SKS 3,246) *

gennemsigtig At være samtidig med sig selv (altsaa ikke i Frygtens eller Forventningens Tilkommelse, eller i

                    Forbigangenheden) er Gjennemsigtighed i Ro (SKS 20,219)

gennemsigtig se også personlighed

gentagelse    Gjentagelsen er det daglige Brød, der mætter med Velsignelse (SKS 4,10) *

gentagelse    Gjentagelsen er Virkelighedens og Tilværelsens Alvor. Den, der vil Gjentagelsen, han er modnet i Alvor

                    (4,11) *

gentagelse    Gjentagelsens Dialektik er let; thi det, der gjentages, har været, ellers kunde det ikke gjentages, men netop

                    det, at det har været, gjør Gjentagelsen til det Nye (SKS 4,25) *

gentagelse    se også vane

gifte sig        se ægteskab

give              Det er bedre at give end at tage, men det kan stundom være ydmygere at ville modtage, end at ville give

                    (SKS 18,164)

 

 

glæde           Glæden hører det til, at den vil aabenbare sig, Sorgen vil skjule sig, ja stundom endog bedrage. Glæden er

                    meddelsom, selskabelig, aabenhjertet, vil yttre sig; Sorgen er indesluttet, taus, eensom og søger tilbage i

                    sig selv (SKS 2,167) *

glæde           Hvad er Glæde, eller dette at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være

                    sig selv i Sandhed nærværende, det er dette ”Idag”, dette, at være idag, i Sandhed at være idag (SKS

                    11,43)

god              Længere komme Menneskene egentlig aldrig end til at gaae og snakke om det Gode, om hvad man

                    burde gjøre, men at der er saa meget til Hinder derfor osv - og til at ansee det at gjøre det for en latterlig

                    Overdrivelse (SKS 21,179)

grundsætning at give det Mindste efter i Forhold til Grundsætninger er at opgive dem (SKS 13,381)

gud               er ikke et Navn, men Begreb (SKS 4,246) *

gud               er Tilværelsens uforklarede Alt (SKS 5,400)

gud               er kun i det Indvortes (SKS 5,438)

gud               Den, der er uden Gud i Verden, han bliver vel snart kjed af sig selv (SKS 5,448)

gud               er saaledes en høieste Forestilling, der ikke lader sig forklare ved Andet (SKS 7,201) *

gud               Det, som Forestillingen om Gud eller om sin evige Salighed skal bevirke hos et Menneske er, at han

                    omdanner sin Existents i forhold dertil, hvilken Omdannelse er afdøen fra Umiddelbarheden (SKS 7,438) *

gud               er Aand og er Sandhed (SKS 8,222)

gud               er Gud ikke Kjerlighed, og er han ikke Kjerlighed i Alt, da er Gud slet ikke til (SKS 8,364)

gud               At være forladt af Gud, det er jo at være uden Opgave (SKS 8,377)

gud               er Alviisdom (SKS 11,17)

gud               Den, der ikke har en Gud har heller intet Selv (SKS 11,155) *

gud               er det, at Alt er muligt (SKS 11,156) *

gud               er det muliges Virkelighed (SKS 17,41)

gud               Der er en uendelig svælgende qvalitativ Forskjel mellem Gud og Menneske (SKS 21,235)

gud               selv er jo dette: hvorledes man indlader sig med ham (SKS 23,215)

gud               I forhold til Gud kan man ikke: til en vis Grad indlade sig, thi Gud er just Modsætningen til alt Dette, som er

                     til en vis Grad (SKS 23,215)

gud               Guds Lidenskab ligger i det Absurde (SKS 25,456)

gud               har nu engang et eget Sprog for Henvendelsen til ham: det er Handling, Sindets Omdannelse,

                     Udtrykket i ens Liv; det hjælper ikke at vi i Ord og Talemaader og i saadanne Handlinger som at bygge

                     Kirker og indbinde Bibler i Fløil bukke og skrabe for ham (SKS 26,164)

Gud                er Aand (SKS 26,221)

gudsforhold    Kun et Gudsforhold er det sande idealiserende Venskab (SKS 6,236) *

gudsforhold    at frygte for den egne Skyld er ikke Egoisme, thi netop derved er man i et Guds Forhold (SKS 6,426) *

gudsforhold    I mit Guds-Forhold skal jeg jo netop lære at opgive min endelige Forstand (SKS 7,165) *

gudsforhold    egentligen er det Guds-Forholdet der gjør et Menneske til Menneske (SKS 7,222) *

gudsforhold    at et Menneske formaaer Intet (er) det skjønne og dybe Udtryk for Guds-Forholdet (SKS 7,349) *

gudsforhold    Guds-Forholdet har kun eet Vidnesbyrd, Guds-Forholdet selv (SKS 7,405) *

gudsforhold    det er det ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet at vedgaae sin Menneskelighed (SKS 7,447) *

gudsforhold    Det er et fromt og i strengeste Forstand gudeligt Udtryk for Forholdet til Gud at erkende sig selv som en

                     Synder (SKS 7,464) *

gudsforhold    Et ligefremt Guds-Forhold er Æsthetik og egentligen intet Guds-Forhold (SKS 7,509) *

gudsforhold    Guds-Forholdet er Samvittigheden (SKS 9,145)

gudsforhold    Kjerlighed til Gud er Had til Verden (SKS 12,219)

gudsforhold    Naar man ret vil forstaae det, saa har egentlig ethvert Menneske, der i Sandhed vil forholde sig til Gud og

                     omgaaes med ham, han har kun een Opgave, den: altid at være glad (SKS 20,89)

gudsforhold    Generationens, Samtidens (eller hvad man vil kalde dette Abstraktere) Ulykke er, at den har afskaffet Guds

                     Forholdet, gjort Opstand mod Gud, bildt sig selv ind at Forholdet mellem Menneske og Menneske var Livets

                     høieste Alvor (SKS 21,34)

gudsforhold    absolut i ethvert Øieblik og i ethvert Øieblik absolut at forholde sig til Gud kan intet Menneske (SKS 21,99)

gudsforhold    I Guds-Forholdet lyder Ordren til et Menneske (og altsaa til ethvert Menneske): "bryd Du Dig blot ikke om

                     de Andre, ikke det mindste, Du har blot at gjøre min Villie" (SKS 21,208)

gudsforhold    det sande Guds-Forholds Mærker er dog altid, at det stiler efter Vanvid, saa anstrengende er det (SKS

                     24,293)

gudsforhold    Lidelse er Guds-Forholdets Kjende: lider du ikke, har Du heller ikke med Gud at gjøre (SKS24,475)

gå                  Tab for Alt ikke Lysten til at gaae (...) jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen

                      Tanke saa tung, at man jo kan gaae fra den (SKS 28,60)