Stikord I

I


iagttage         Iagttagerens Kunst er at bringe det skjulte frem (SKS 4,12) *

iagttage         Der er en vis Art Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet Iagttagelsens Nysgjerrighed altid er af

                     det Onde (SKS 21,317)



idealitet          Al et Menneskes Idealitet ligger først og sidst i Beslutning (SKS 6,103) *

idealitet          Abstraktionen er Idealitetens første Udtryk, men Concretionen er dens væsentlige Udtryk (SKS 6,109) *

idealitet          Idealiteten veed jeg ved mig selv, og veed jeg den ikke ved mig selv, saa veed jeg den slet ikke (SKS

                      7,296) *

idealitet          Idealiteten er Ligelighed mod det Modsatte (SKS 8,93)

idealitet          hvad er Idealitet Andet en just: den anden Gang (SKS 14,104)

idealitet          Idealitetens Sandhed er: hvert Menneske er det eneste Menneske (SKS 22,90)

 

 

illusion            Illusion (har) væsentlig to Former: Haabets og Erindringens. Ungdommen har Haabets Illusion, den Ældre

                      Erindringens (SKS 11,173) *

 

 

immanens       er Erindringens sig Udtagen af Existents (SKS 7,198) *

immanens       se også tænke

 


inderlighed      Inderlighed er da vel Subjektiviteten, men ikke i aldeles abstrakt Forstand (SKS 4,441) *

inderlighed      Inderlighedens Udebliven er altid en Reflexionsbestemmelse (SKS 4,442) *

inderlighed      er netop den Kilde, der springer til evigt Liv, og hvad der fremkommer af denne Kilde er Alvor

                      (SKS 4,446) *

inderlighed      Inderligheden er derfor Evigheden, eller det Eviges Bestemmelse i et Menneske (SKS 4,454) *

inderlighed      Saasnart Inderligheden mangler er Aanden endeliggjort. Inderligheden er derfor Evigheden eller det Eviges

                      Bestemmelse i et Menneske (SKS 4,451) *

inderlighed      Inderlighedens Høieste i et existerende Subjekt er Lidenskab (SKS 7,182) *

inderlighed      Priset den Levende, der i det Udvortes forholder sig som en Afdød til sin Inderlighed, og derved netop

                      bevarer den, ikke som et Øiebliks Ophidselse og som en Qvindes Bedaarelse, men som det Evige, der er

                      vundet gjennem Døden. En Saadan er en Mand, thi at en Qvinde skummer over i den øieblikkelige

                      Inderlighed, er ikke uskjønt, og at hun snart glemmer den igjen, er heller ikke uskjønt, det Ene svarer

                      nemlig til det Andet og begge Dele til det Qvindelige, og til hvad man dagligdags forstaaer ved Inderlighed

                      (SKS 7,215) *

inderlighed      Inderlighedens øieblikkelige Udtømmelse efterlader som oftest en Mathed, der er farlig (SKS 7,218) *

inderlighed      kan ikke meddeles ligefrem, thi det at den siges ligefrem er netop Udvortesheden (SKS 7,236) *

inderlighed      Den sande Inderlighed fordrer slet intet Tegn i det Udvortes (SKS 7,376) *

inderlighed      Inderligheden er alle Totalitets-Bestemmelsers Fødeland og Hjemstavn (SKS 7,448) *

inderlighed      der er visse Ting, og deriblandt i særdeleshed Inderlighedens Hemmeligheder, som tabe ved at

                      offentliggjøres, og som er ganske tabte, naar Offentliggjørelsen er blevet En det vigtigste (SKS 9,138)

inderlighed      Naar Inderlighedens Borgport længe har været lukket og endelig aabnes, bevæger den sig ikke lydløst som

                      en Mellemdør, der gaar i Fjedre (SKS 13,131)

inderlighed      Inderlighedens stille Eensformighed, den gyser Menneskene for (SKS 21,57)

inderlighed      just dette er det bedste Beviis paa, hvor sejrrig Ens Inderlighed er, at man kan bevare den (SKS 24,214)

inderlighed      se også forelskelse, patos, tavs, undseelse



indesluttet       Det indesluttede er netop det Stumme (SKS 4,425) *

indesluttet       det er den Indesluttedes Kunst at synes rolig, skjøndt han er bevæget. Er han ikke bevæget, rystet, saa

                      er hans Kunst = 0 og han er ikke indesluttet (SKS 6,333) *

indesluttet       Indesluttethed er lige Modsætningen til Umiddelbarhed (SKS 11,177)



individ             en Dyreslægt om den end har bevaret sig gjennem 1000 og atter 1000 Generationer frembringer aldrig et

                       Individ (SKS 4,340) *

individ              I individet gjelder det om at forædle det Succesive i Samtidigheden. At have været ung, saa være bleven

                       ældre og saa endeligen døe, er en maadelig Existents, thi den Fortjeneste har Dyret ogsaa. Men at forene

                       Livets Momenter i Samtidighed, det er netop Opgaven (SKS 7,318) *

individ              Der gives egentlig kun en eneste Qvalitet, det er Individualiteten. Herom dreier Alt sig, og deraf kommer

                       det ogsaa, at Enhver om sig selv forstaaer qvalitativt, hvad han om Andre forstaaer qvantitativt. Dette

                       gjør Individualiteten, men ikke ethvert Menneske vil have den (SKS 18,219)


 

indolens            af alle Beqvemmeligheder er Indolents den allerbeqvemmeligste (SKS 7,171) *

   

 

indvortes          Det Indvortes er jo netop i sit almindeligste Udtryk: Sjelen (SKS 5,163)


 

intellektuel        se forstand



interessante      Det Interessante indeholder altid en Reflexion paa sig selv (SKS 2,329) *



intet                 hvilken Virkning har Intet? Det føder Angest (SKS 4,347) *

 

 

ironi                 Ironien er nemlig Subjectivitetens første og abstracteste Bestemmelse (SKS 1,302)

ironi                 Ironien er og bliver det umiddelbare Livs Tugtemester (SKS 1,355, 2,123 *)

ironi                 er en Existents-Bestemmelse (SKS 7,457) *

ironi                 er Aandens Dannelse (SKS 7,457) *

ironi                 I Ironien er der ingen Sympathie, den er Selvhævdelse (SKS 7,502) *

ironi                 forudsætter en ganske specifik intellectuel Dannelse (SKS 16,45)

ironi                 er ubetinget usocial (SKS 16,45)

ironi                 er egoistisk (SKS 17,225)

ironi                 se også galant