Stikord K

K


karakter              Charakteer er egentlig Continuerlighed (SKS 22,81) 



karakterløshed     (er) Alt til en vis Grad (SKS 13,131)



kategori              af alle Kategorier er Virkelighedens den maadeligste (SKS 20,22)

kategori              (er) en ontologisk Bestemmelse (SKS 20,89)

kategori              se også mulighed, paradoks, straks



klogskab            det vi i Almindelighed kalde det Klogeste er sjeldent det Ædle (SKS 7,516) *

klogskab            Der er i ethvert Menneske en Magt, en farlig og ogsaa en stor Magt. Denne Magt er Klogskaben (SKS

                         8,188)

klogskab            at handle klogt er just det Foragteligste af Alt (SKS 9,260)

klogskab            at handle klogt, er just med sit hele Liv at aflægge falskt Vidnesbyrd mod det Evige, er just at stjæle sin

                         Tilværelse fra Gud. Det at handle klogt er nemlig Halvhed (SKS 9,260)

klogskab            Det Verden egentligen beundrer som Kløgt er Forstand paa det Onde (SKS 9,283)

klogskab            verdslig Klogskab, hvilket just væsentligen er Mangel paa Styrke (SKS 13,26)

klogskab            At være som de Andre er Loven for al jordisk, timelig Klogskab (SKS 26,39)



komiske             Overalt hvor der er Modsigelse er ogsaa det Comiske til stede (SKS 6,42) *

komiske             Det Comiske ligger altid i en Modsigelse (SKS 7,420) *

komiske             Det Comiske er tilstede i ethvert Livsstadium (kun at Stillingen er forskjellig), thi overalt hvor der er Liv

                         er der Modsigelse, og hvor der er Modsigelse er det Comiske tilstede. Det Tragiske og det Comiske er det

                         Samme forsaavidt begge er Modsigelsen, men det Tragiske er den lidende Modsigelse, det Comiske den

                         smerteløse Modsigelse (SKS 7,465) *


 

kommunisme      fører i Maximum til Menneske-Frygtens Tyrannie (SKS 30,339)

 

konfirmation       en herlig Opfindelse, naaar man antager et Dobbelt: at Gudsdyrkelsen gaaer ud paa at gjøre Nar af Gud,

                         og at den hovedsagelig tilsigter at give Anledning til Familie-Festligheder (SKS 13,295)

konfirmation       Saa var der endda lidt Mening i Confirmationen naar den henlagdes til det 25de Aar. Eller vilde vel

                         Nogen falde paa, at tillade et Barn paa 14 a 15 Aar at disponere for sit Liv for Exempel betræffende

                         Ægteskab og  Deslige? (SKS 21,117)

konfirmation       Confirmationen, der skulde være den høitideligste Akt er ikke Andet end en Leeg, hvor Børnene lege

                         Voxne (SKS 21,218)

 

 

konsekvens        Der er dog Intet saa styrkende som Consequents, og intet saa consequent som Consequentsen selv (SKS

                         6,210) *

konsekvens        Consequents er Ideen kjærere end verdslig Anerkendelse i Slidder Sladder (SKS 20,25)


   

kristelig             Men som det Christelige ikke er afsluttet i det Forbigangne, saa er det ei heller afsluttet i det

                         nærværende Øieblik, men har Fremtiden aaben, og kan endnu blive hvad det skal være (SKS 4,495) *

kristelig             Overalt hvor det Christelige er, er ogsaa Selvfornegtelse, der er Christendommens væsentlige Form

                        (SKS 9,62)

kristelig             Det, hvorved den christelige trange Vei er forskjellig fra den almindelig menneskelige trange Vei er: det

                        Frivillige (SKS 13,89)

kristelig             Der er en existentiel Bestemmelse af det Christelige, som er den ubetingede Betingelse, ellers kan

                        Christendommen ikke anbringes. Det er det: at afdøe (SKS 16,185)   

kristelig             Det Christelige er en Habit som ved første Øiekast og for Phantasien seer indbydende nok ud; men

                        saasnart man virkelig tager den paa - saa maa man have Christus til Hjælp for at kunne leve i den (SKS

                        22,408)

kristelig             Alt christeligt er Dobbelttydigt, Fordoblelse. Og dette er det anstrengende, ogsaa ved at gjøre

                        Forstaaelsen med Andre saa vanskelig (SKS 26,237)



kristen              Sagtmodighed er den Christnes bestemteste Kjende (SKS 8,344)

kristen              Den første Betingelse for at blive Christen er at blive ubetinget indadvendt (SKS 12,220)

kristen              Kun ”Eefterfølgeren” er den sande Christen. ”Beundreren” indtager egentligen et hedensk Forhold til

                        Christendommen (SKS 12,246)

kristen              Bestemmelsen Christen er netop den, om hvilken absolutest maa siges: man fødes ikke med den

                        Bestemmelse, lige tvertimod, det er netop det man skal blive, det man skal vorde (SKS 15,288)

kristen              en Christen i streng Forstand er i den Grad en Sjeldenhed, at der neppe findes een i hver Generation

                        (SKS 24,349)

kristen              ved en Christen forstaas i Det Nye Testamente En, som frivilligt har brudt med alt, hvad der hedder Lykke

                        i denne Verden (SKS 25,455)

kristen              at blive Christen er at blive, menneskelig talt, ulykkelig (SKS 26,213)

kristen              (er) En, der ubetinget forholder sig til det nye Testamente (SKS 26,217)

kristen              Som enkelt, ganske bogstaveligt som Enkelt at forholde sig til at henvende sig til Gud personligt er

                        Formelen for det at være Christen (SKS 26,305)

kristen              se også død, sagtmodig

 

 

kristendom        Thi Christendommen er Aand, og Aanden det positive Princip, den har bragt ind i Verden (SKS 2,68) *

kristendom        Spliden mellem Kjødet og Aanden, som Christendommen har bragt ind i Verden (SKS 2,93) *

kristendom        Det Begreb, hvorom alt dreier sig i Christendommen, det, der gjorde Alt nyt, er Tidens Fylde

                        (SKS 4,393) *

kristendom        er Aand, Aand er Inderlighed, Inderlighed er Subjektivitet, Subjektivitet i sit væsentlige Lidenskab, i sit

                        Maximum uendelig personligt interesseret Lidenskab for sin evige Salighed (SKS 7,39) *

kristendom        er netop Aandens og Subjektivitetens og Inderlighedens Sag (SKS 7,48) *

kristendom        Christendommen er netop det Paradoxe (SKS 7,102) *

kristendom        Christendommen vil jo skjænke den Enkelte en evig Salighed, et Gode der ikke uddeles i større Partier,

                        men kun til Een og Een ad Gangen (SKS 7,122) *

kristendom        Man kan uden for Christendommen baade nyde Livet og give det Betydning og Indhold, som jo de

                        navnkundigste Digtere, Kunstnere, de eminenteste Tænkere, selv fromme Mænd have levet udenfor

                        Christendommen (SKS 7,267) *

kristendom        er derfor ingen Lære, men det Faktum, at Guden har været til (SKS 7,298) *

kristendom        Spørgsmaalet om, hvad Christendom er maa ikke forvexles med det objective Spørgsmaal om

                        Christendommens Sandhed (SKS 7,337) *

kristendom        er nu ingen Lære, men udtrykker en Existents-Modsigelse og er en Existents-Meddelelse (SKS 7,345) *

kristendom        Kjendet paa Christendommen er Paradoxet, det absolute Paradox (SKS 7,491) *

kristendom        man forbereder sig ikke til at blive opmærksom paa Christendommen ved at læse Bøger, eller ved

                        verdenshistoriske Oversigter, men ved at fordybe sig i at existere (SKS 7,509) *

kristendom        det at forstaa hvad Christendom er, er ikke det Vanskelige, men det at blive og være Christen (SKS

                        7,509) *

kristendom        Men er dette Dig det sidste og høieste Formaal at faae Livet gjort let og selskabeligt, saa indlad dig

                        aldrig med Christendommen, flye den, thi den vil lige det Modsatte (SKS 9,127)

kristendom        hvad er og Christendommen andet end Inderlighed (SKS 9,139)

kristendom        begynder strax med, hvad ethvert Menneske skal vorde (SKS 9,180)

kristendom        Det hvorfor Mennesket egentlig forarges paa Christendommen er, fordi den er for høi, fordi dens Maal

                        ikke er Menneskets Maal, fordi den vil gjøre Mennesket til noget saa Overordentligt, at han ikke kan faae

                        det ind i sit Hoved (SKS 11,197) *

kristendom        er det Ubetingede (SKS 12,221  16,165)

kristendom        man reflekterer sig ikke ind i Christendom, men man reflekterer sig ud af Andet og bliver, enfoldigere og

                        enfoldigere, Christen (SKS 13,13)

kristendom        der er Intet, som Christendommen med større Aarvaagenhed og Nidkjerhed har sikkret sig imod, end

                        mod at blive taget forfængeligt (SKS 13,97)

kristendom        Det Christendommen vil er: Efterfølgelse (SKS 13,179)

kristendom        Christendommens Tanke var: at ville forandre Alt (SKS 13,235)

kristendom        Guds Tanke med Christendommen var, om jeg saa tør sige, rigtig tilgavns at slaae i Bordet for os

                        Mennesker (SKS 13,238)

kristendom        Tvetydighed er just det meest betegnende Udtryk for hvad officiel Christendom er (SKS 13,251)

kristendom        officiel Christendom, den officielle Christendoms Forkyndelse er, hverken i den ene eller den anden

                        Forstand, det nye Testamentes Christendom (SKS 14,515)

kristendom        Christendommen er den paradoxe Sandhed, den er det Paradox: at det Evige eengang er bleven til i

                        Tiden (SKS 15,157)

kristendom        ganske ædru er efter Christendommens Mening kun Den, hvis Forstaaen er Handling (SKS 16,175)

kristendom        Man har villet gjøre det Kunststykke at sige, Christendommen er en objektiv Lære, det er ligegyldigt

                        hvorledes den betjenes, Læren er Alt. Dette er det, der har afskaffet Christendommen. Det er let at

                        forstaae. Der er en existentiel Bestemmelse af det Christelige, som er den ubetingede Betingelse, ellers

                        kan Christendommen ikke anbringes. Det er det: at afdøe (SKS 16,185)

kristendom        til sand Christendom hører: at lide for Læren, at gjøre det Gode og at lide derfor, at Det at lide er i denne

                        Verden uadskilleligt fra Det at være Christen i denne Verden (SKS 16,218)

kristendom        Vil man kalde Middelalderens Christendom den klosterlig-asketiske, saa kunde man kalde vor Tids

                        Christendom den professor-videnskabelige (SKS 16,241)

kristendom        Det gaaer med Christendommen eller med det at blive Christen som med enhver Radical-Cour, man

                        udsætter den saa længe som muligt (SKS 17,35,20)

kristendom        forholder sig ikke til Tænkning ikke til Tvivl, men til Villien og til Lydighed, Du skal troe. Det at ville have

                        Tænkningen med er Ulydighed, ligegyldigt enten den siger ja eller nej (SKS 20,222)

kristendom        Opgaven er ikke at begribe Christendommen men at begribe at man ikke kan begribe den (SKS 21,68)

kristendom        Christendommen er det Absolute (SKS 21,161 21,163 21,243)

kristendom        Menneskelig talt er dog Christendommen Menneske-Fjendskab (SKS 21,297)

kristendom        Alt dette Ølvarmeri med at leve gemütligt og have det saa rart i Dyre-menneskelige Kategorier og saa at

                        sætte Christi Navn paa Kagen hver Søndag: at dette Fitterie skulde være Christendom er naturligvis

                        lutter Løgn (SKS 21,322)

kristendom        At forstaae Christendommen er ikke vanskeligt for Menneskene; men det Vanskelige for dem er at

                        forstaae, hvilken Grad af Selvovervindelse og Fornegtelse Christendommen fordrer (SKS 22,77)

kristendom        er Existents-Meddelelse (SKS 22,355)

kristendom        Man har gjort Christendommen for meget om til en Trøst, glemt, at den er en Fordring (SKS 22,357)

kristendom        Christendommens Forudsætning er egentlig den, at det om Evigheden beskæftiger et Menneske absolut

                        (SKS 23,192)

kristendom        Christendom er Mildhed i Strenghed (SKS 23,334)

kristendom        Christendommen kan væsentligen ikke forkyndes ved Tale, - men ved Handling (SKS 23,382)

kristendom        Christendom er en Troen og en dertil svarende ganske bestemt Art Existeren, Efterfølgelse (SKS 24,20)

kristendom        Christendommen er det Existentielle, er Charakteer-Opgave (SKS 24,406)

kristendom        Thi hvad vil Christendommen? Den vil hjælpe et Menneske til at døe saligt (SKS 24,467)

kristendom        og hvad Christendommen er, er indeholdt i det Nye Testamente (SKS 24,485)

kristendom        Christendommen er det ubetingede. Dermed Punktum (SKS 24,519)

kristendom        De fleste lade vel Christendommen ganske staae hen. De der dog forholde sig til den, bære sig vel

                        saaledes ad: de lade Christus ligesom sørge for deres evige Salighed i Betydning af, at de selv slet Intet

                        dermed har at gjøre, og anvende nu deres Tid, Kraft paa at nyde dette Liv. Saaledes udsætte de egentlig

                        det at blive Christen til Evigheden – ak, i Evigheden er det just umuligt at blive Christen, der er

                        Afgjørelsen, og Afgjørelsen betræffer: om man har været det (SKS 25,95)

kristendom        Denne Lære forkynder at det ved Aandens Bistand er saligt at lide, saligt at fornegte sig selv, saligt at

                        forsage Verden. Dette er Nerven i denne Lære (SKS 25,108)

kristendom        At afdøe er frivilligt at opgive det Jordiske. Dette er Christendom (SKS 25,137)

kristendom        er den frygtelige Alvor: i dette Liv afgjøres din Evighed (SKS 25,322)

kristendom        Christendommen er Forsagelse af denne Verden (SKS 25,327)

kristendom        er  en bestemt, i det nye Testamente nøiagtigt angivet, Intensivitet i at existere (SKS 25,394)

kristendom        Christendommen behøves for at forklare Mennesket det sande Sammenhæng: at han oprindeligt har

                        været noget ganske Andet, og hvor uendelig dybt han er sjunket ved at være blevet en Dyre-Skabning

                        (SKS 26,26)

kristendom        Det man nu kalder Christendom er virkelig slet ikke Andet end at gjøre Nar af Gud (SKS 26,75)

kristendom        Christendommen forholder sig til Existents (SKS 26,369)

kristendom        Christendommen er Guds Tanker (SKS 26,372)

kristendom        er Evigheds Hensynets Overvægt over alt Timeligt (SKS 27,658)

kristendom        se også absolutte, afdø, efterfølge, filosofi, syndsbevidsthed



kristenhed         I Christenheden er det Hele blevet Overfladiskhed, man kommer ikke ind i eller ned i det Christelige

                        (SKS 25,198)

kristenhed         er:Gud forandret efter Menneskehedens Villie (SKS 26,61)

kristenhed         det er denne Licitation fortsat fra Slægt til Slægt, hvor der først slaaes lidt af paa det at kalde sig

                        Christen, og saa den næste Generation igjen slaaer lidt af paa det allerede skete Afslag, og saa igjen den

                        næste lidt af paa hvad der var blevet slaaet af paa det allerede gjorte Afslag osv (SKS 26,297)

kristenhed         er en Sammensværgelse mod det nye Testamentes Christendom (SKS 26,342)

kristenhed         se også efterfølge



kristus              Jeg siger ikke, at et Menneske skal bilde sig ind at være Christus, men Enhver skal have ham til sit

                        Forbillede (SKS 21,178)

kristus              er en Tangent til Jorden (SKS 21,229)

kristus              er det Absolute (SKS 21,243)

kristus              Christi Liv har jo ogsaa en anden Betydning, det er Forsoningen. Var Christus blot Forbilledet, saa var det

                        som en Grusomhed af Ham at drive Sagen saa høit; men Han maa døe - for at frelse Verden (SKS

                        22,390)

kristus              er ikke kommet for at afskaffe Loven - han er jo selv Lovens Opfyldelse (SKS 24,393)

Kristus              Christi Liv paa Jorden er Christendommen (SKS 26,206)


   

kritik                 Al Critik bør være idealiserende enten ved at oversee Smaa-Feilene i Sammenligning med

                        Fortrinligheden, ell. ved at oversee de Par enkelte lykkelige Steder i Sammenligning med den totale

                        Ufuldkommenhed (SKS 20,48)

 

   

kunst                Egentlig ligger al Kunst i en dialektisk Selvmodsigelse. Det sande Evige kan hverken males eller tegnes

                        eller hugges i Steen; thi det er Aand (SKS 20,118)

 


kvinde               Det er Qvindens dybeste Bestemmelse at være Selskab for Manden (SKS 2,329) *

kvinde               Qvindens Væsen er en Hengivelse, hvis Form er Modstand (SKS 2,376) *

kvinde               Qvinden er svag, siger man, hun kan ikke bære Sorger og Bekymringer, man maa omgaaes de Svage og

                        Skrøbelige i Kjærlighed. Usandhed! Usandhed! Qvinden er ligesaa stærk som Manden, maaskee

                        stærkere (SKS 3,114) *

kvinde              Saa dannede Guderne hende fiin og ætherisk som af Sommernattens Taage og dog fyldig som den

                        modne Frugt, let som Fuglen, skjøndt hun bærer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kræfternes Spil er enet

                        i et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv, slank i Skuddet, bestemt

                        tegnet og dog for Øiet svulmende i Skjønhedens Bølgelinjer, fuldendt og dog som blev hun bestandig

                        først nu færdig, kølig, liflig, forfriskende som den nyfaldne Snee og dog rødmende i stille

                        Gjennemsigtighed, lykkelig som en Spøg, der lader en glemme Alt, beroligende som det Maal, hvortil

                        Begjeringen er, tilfredsstillende ved selv at være Begjeringens Incitament (SKS 6,76) *

kvinde              Min korte og eenfoldige Mening er, at Qvinden er vel saa god som Manden, og dermed Punktum. Enhver

                        vidtløftigere Udførelse af Forskjellen mellem Kjønnet, eller Overveielse af, hvilket Kjøn der har Fortrinnet,

                        er en ørkesløs Tankesyssel (SKS 6,117) *

kvinde               Qvindens Styrke, hvilken er i Svaghed (SKS 7,99) *

kvinde               Derimod er Qvindens Væsen Hengivenhed, Hengivelse; og det er uqvindeligt, hvis det ikke er saa (SKS

                        11,165 *, 26,240)             

kvinde               Dette er mit Vidnesbyrd som Psycholog: Ingen Qvinde kan udholde en dialektisk Fordoblelse (SKS

                        26,365)



kærlighed         Som Kjærligheden skaber sin Gjenstand, saaledes ogsaa Forbittrelsen. (SKS 2,124) *

kærlighed         er Alt, af den Grund har, for den der Elsker, Alt ophørt at have Betydning i og for sig, og har kun

                       Betydning ved den Fortolkning, Kjerligheden giver det (SKS 2,394) *

kærlighed         det er det, der adskiller al Kjerlighed fra Vellyst, at den har et Evighedens Præg paa sig (SKS 3,30) *

kærlighed         den første Kjerlighed er en absolut Vaagnen, en absolut Skuen (SKS 3,49) *

kærlighed         Den første Kjerlighed har i sig et Sandselighedens, et Skjønhedens Moment (SKS 3,49) *

kærlighed         al Kjerligheds Væsen er Eenhed af Frihed og Nødvendighed (SKS 3,50) *

kærlighed         ulykkelig Kjerlighed kan gjøre et Menneske religiøst (SKS 3,92) *

kærlighed         Det er en af den første Kjerligheds Yndlings-Ideer, at den vil flygte hen til en ubeboet Ø (SKS 3,106) *

kærlighed         Kjerlighed er Hengivelse (SKS 3,110) *

kærlighed         Kjerligheden selv er det Æsthetiske (SKS 3,125) *

kærlighed         Den ægteskabelige Kjerlighed kommer ikke med udvortes Tegn, ikke som den rige Fugl med Susen og

                       Brusen, men den er en stille Aands uforkrænkelige Væsen (SKS 3,138) *

kærlighed         har jo netop ikke Trangens Tilfredsstillelse uden for sig, men i sig (SKS 4,232) *

kærlighed         Til en ulykkelig Kjerlighed hører nu: at Kjærligheden er given, og at der er en Magt, som forhindrer

                       denne i at udtrykke sig lykkeligt i de Elskendes Forening (SKS 6,375) *

kærlighed         Kjerlighedens Gjerning: oprigtig i Selvfornægtelse, en Kjerlighedens Trang og just derfor uden

                       Fortjenstlighedens Fordring (SKS 9,12)

kærlighed         kan forandres til sit Modsatte, til Had. Had er en Kjerlighed, som er bleven til sit Modsatte, en Kjerlighed,

                       som er gaaet til Grunde. Nede i Grunden brænder bestandigt Kjerligheden, men Flammen er Hadets,

                       først, naar Kjerligheden er udbrændt, først da er ogsaa Hadets Flamme slukket (SKS 9,41)

kærlighed         menneskeligt forstaaet maa Grund-Forestillingen om hvad Kjerlighed er væsentligen være fælles (SKS

                       9,117)

kærlighed         der hører til et Kjerligheds-Forhold det Tredobbelte: den Elskende, den Elskede, Kjerligheden; men

                       Kjerligheden er Gud (SKS 9,124)

kærlighed         Christendommen har nemlig ikke undtagelsesviis gjort Elskov til Samvittigheds-Sag, men fordi den har

                       gjort al Kjerlighed til Samvittighedens Sag, har den ogsaa gjort Elskov dertil (SKS 9,141)

kærlighed         Kjerlighedens Element er Uendelighed, Uudtømmelighed, Umaalelighed (SKS 9,180)

kærlighed         er Alts Ophav (SKS 9,218)

kærlighed         til Gud er Had til Verden (SKS 9,364)

kærlighed         Ingen Kjerlighed er større end denne, at En sætter sit Liv til for en Anden (SKS 12,272)

kærlighed         Efter vore blot menneskelige Begreber hænger Kjerligheden umiddelbart sammen med vort Væsen: vi

                       finder det derfor i sin Orden, at den er stærkest i de yngre Dage, da Hjertet har hele sin umiddelbare

                       Varme og Begeistring (SKS 13,104)

kærlighed         er Selvfornegtelse grundet i Forholdet til Gud (SKS 20,176)

kærlighed         christeligt er Kjerlighed: Kjerligheds Gjerning (SKS 22,113)

kærlighed         Se også elske, forelskelse, opbyggelige