M
magt den høieste Magt (er) Afmagt (SKS 21,176)
magt se også martyr
mand Manden er stolt, han vil være Alt, vil Intet have over sig (SKS 3,59) *
mand en Mand af Verden det vil sige: et godt Hoved men et fordærvet Menneske (SKS 6,269) *
masse Loven for Masse er at den Enkelte er ligesom de Andre (SKS 26,42)
martyr En sand Martyr har aldrig brugt Magt, men stridt ved Hjælp af Afmagten (SKS 16,32)
martyr Det at tvinge Menneskene til at blive opmærksomme og til at dømme er nemlig Loven for det sande
Martyrium (SKS 16,329)
martyr Enhver, der ikke blev Martyr, han har paa een eller anden Maade ved en Gavtyvestreg fritaget sig og er Gud
Regnskab skyldig derfor (SKS 24,376)
meddelelse Modsætningen til den ligefremme Meddelelse er indirecte Meddelelse (SKS 12,137)
meddelelse ”Ligefrem Meddelelse” er: ligefrem at meddele det sande. ”Meddelelse i Reflexion” er: at bedrage ind i det
sande. (SKS 13,13)
medgang (er) ikke Frihedens men Styrelsens Tilgift (SKS 6,318) *
mediation hvad er det Modsatte af Mediation? Det er det absolute Paradox (SKS 7,345) *
mediation er en Opstand af de relative Formaal mod det Absolutes Majestæt (SKS 7,381) *
mediation Mediationen vil gjøre den Existerende Existentsen lettere ved at udelade et Absolut Forhold til et absolut
Telos (SKS 7,384) *
mediation se også spekulation
medlidenhed er saa langt fra at være den Lidende til gode, at man i den snarere blot freder om sin Egoisme
(SKS 4,421) *
medlidenhed Ingen er saa tilbøielig saa hurtig til Medlidenhed som den Misundelige (SKS 12,67)
melankoli Sorg og smerte har ikke den Modsigelse i sig, der er eiendommelig for Melancholi og Tungsindighed, ikke
den Tvetydighed, der er Sødmen ved det Melancholske (SKS 2,82) *
menneske Menneskets Begreb er Aand, og man skal ikke lade sig forstyrre af, at han forresten ogsaa kan gaae paa To
(SKS 2,71) *
menneske Mennesket er Individuum og som saadant paa eengang sig selv og hele Slægten (SKS 4,335) *
menneske I ethvert Øieblik er det saaledes, at Individet er sig selv og Slægten. Dette er Menneskets Fuldkommenhed
set som Tilstand (SKS 4,335) *
menneske Mennesket er en Synthese af det Sjelelige og det Legemlige. Men en Synthese er utænkelig, naar de
Tvende ikke enes i et Tredie. Dette Tredie er Aanden (SKS 4,349) *
menneske ethvert Menneske, der agter paa sig selv, veed hvad ingen Videnskab ved, da han veed, hvo han selv er
(SKS 4,382) *
menneske Ethvert Menneskeliv er lagt religieust an (SKS 4,407) *
menneske Menneskets Storhed afhænger ene og alene af Guds-Forholdets Energie i ham (SKS 4,411) *
menneske Egentlig er det Guds-Forholdet der gjør et Menneske til Menneske (SKS 7,222) *
menneske At ville være et enkelt Menneske (hvad man unægtelig er) ved hjælp af og i Kraft af sin Differents, er
Blødagtighed; men at ville være et enkelt existerende Menneske (hvad man unægtelig er) i samme
Forstand som enhver Anden kan være det: det er den ethiske Seir over Livet og over alt Blændværk (SKS
7,325) *
menneske ethvert Menneske er baade god og ond (SKS 7,383) *
menneske dette troer jeg (og jeg vil villig høre enhver Indvending, men jeg vil ikke troe den), at der med ethvert
Menneskes Fødsel bliver en evig Bestemmelse til for ham, for ham særligen (SKS 8,198)
menneske Da nu Mennesket er Bevidsthed, saa er han Stedet, hvor det Evige og det Timelige bestandigt berøre
hinanden, hvor det Evige bryder sig i det Timelige (SKS 8,292)
menneske Der er kun Een, som et Menneske skal frygte, det er Gud; og der er kun Een, et Mennneske skal være
bange for, det er sig selv (SKS 9,23)
menneske det er jo ethvert Menneskes Bestemmelse at blive fri, uafhængig, sig selv (SKS 9,276)
menneske ethvert Menneske er fra Guds Haand en Original-Udgave (SKS 10,73)
menneske Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der
forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke
Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. Mennesket er en Synthese af Uendelighed og
Endelighed, af det Timelige og det Evige, af Frihed og Nødvendighed, kort en Synthese (SKS 11,129) *
menneske Ethvert Menneske er nemlig primitivt anlagt som et Selv, bestemt til at blive sig selv (SKS 11,149) *
menneske Det almindelige Menneskelige er at hige efter at blive anseet for noget Stort; og det almindelige Falsknerie
at udgive sig for noget mere end man er (SKS 13,82)
menneske ethvert Menneske er af Naturen en født Hykler (SKS 13,361)
menneske Hvad er Menneskelighed? Det er Menneske-Lighed. Uligheden er det Umenneskelige (SKS 20,202)
menneske Pointen i det at være Menneske er, at Eenheden er det Høieste, 1000 af dem er mindre (SKS 20,407)
menneske O, det er saa rodfæstet i ethvert Menneskes Natur denne Betragtning, at Sandheden kjendes ligefrem paa
Majoriteten, paa Anerkjendelsen, den vinder (SKS 21,194)
menneske Ethvert Menneske er primitivt lagt an - thi Primitivitet er: Mulighed af "Aand" (SKS 26,40)
menneske Maalestokken for et Menneske er: hvor længe og hvor langt ude han kan udholde at være ene uden
Forstaaelse med Andre (SKS 26,59)
menneske Mennesket er en Synthese, sammensat af et Lavere og et Høiere (SKS 26,102)
menneske se også andre, enkelte, hykleri, højeste, masse, mængde, personlighed, selv, ånd
metafysik Det Metaphysiske er Abstraktionen, og der er intet Menneske, som existerer metaphysisk (SKS 6,439) *
metode en Methode har den mærkelige Egenskab, at den abstrakt seet er slet Intet, den er netop i Udførelsen (SKS
7,106) *
mismod naar Mismodet stiger i et Menneskes Sjel, saa er Forargelsen ikke langt borte (SKS 16,201)
misundelse Misundelse martrer sig selv, fordi den ikke vil være, hvad den i Grunden er, Beundring (SKS 10,142)
misundelse er skjult Beundring. En Beundrende, der føler, at han ikke kan blive lykkelig ved at give sig hen, han
vælger at blive misundelig paa Det, han beundrer. Saa taler han et andet Sprog; i hans Sprog hedder det
nu, at Det, som han egentlig beundrer, er Ingenting, noget dumt og flaut og sært og overspændt Noget.
Beundring er lykkelig Selvfortabelse, Misundelse er ulykkelig Selvhævdelse (SKS 11,199) *
misundelse se også medlidenhed
moder- Moderkjærligheden selv er ikke som Ungdommens Længsler og Ahnelser, men et uudtømmeligt Væld af
kærlighed Inderlighed (SKS 6,127) *
modsigelse er altid Udtryk for en Opgave (4,335)
se også komiske, liv
mulighed Muligheden er derfor den tungeste af alle Kategorier (SKS 4,454) *
mulighed Det Mulige er som saadant altid et Dobbelt (SKS 9,249)
mulighed Muligheden er et Vink fra Gud (SKS 21,126)
mulighed Muligheden til det Høieste er i ethvert Menneske (SKS 21,126)
mulighed se også prøve, refleksion
myndighed ”Myndighed” er hverken det at være Konge eller det at være Keiser, General, at have Vaabenmagt, at være
Biskop, eller det at være Politibetjent; men er det i en fast og selvbevidst Beslutning at ville offre Alt, sit Liv
for sin Sag (SKS 20,254)
mystik det Eiendommelige ved det Mystiske er ikke det religiøse, men Isolationen (SKS 2,235) *
myte Mythen lader det foregaae udvortes, der er indvortes (SKS 4,352) *
mængde Mængden, der giver Afkald paa det Evighedens Adelskab, som er indrømmet Enhver, at være en Enkelt
(SKS 8,419)
mængde "Mængden" er Usandheden. Der er derfor i Grunden Ingen, der har mere Foragt for det at være
Menneske, end de, der staae i Spidsen for Mængden (20,126)
mængde Mængden er i sandselig Forstand den Stærkere; ingen Enkelt kan sandseligt seire over Mængden (SKS
21,192)
mængde "Mængden" er det jeg anseer for det Onde (SKS 21,274)
mængde se også enkelte, masse, numeriske