Stikord R

R

 


reduplicere       At existere i Det man forstaar, er at redupplicere (SKS 12,38)

reduplicere       At redupplicere er at være det man siger (SKS 21,41)



refleksion         er Umiddelbarhedens Morder-Engel (SKS 6,147 *, 16,56)

refleksion         er dog aldeles uudtømmelig (SKS 6,224) *

refleksion         Den uendelige Reflexion er ikke noget Fremmedartet, men er Umiddelbarhedens Gjennemsigtighed for sig

                       selv (SKS 6,383) *

refleksion         En uendelig Reflexion er uendeligt høiere end Umiddelbarheden, og i den forholder Umiddelbarheden sig

                       til sig selv i Ideen (SKS 6,383) *

refleksion         har nemlig den mærkelige Egenskab, at den er uendelig (SKS 7,109) *

refleksion         For den objektive Reflexion bliver Sandheden et Objektivt, en Gjenstand, og det gjelder om at see bort

                       fra Subjektet; for den subjektive Reflexion bliver Sandheden Tilegnelsen, Inderligheden, Subjektiviteten,

                       og det gjelder netop som existerende om at fordybe sig i Subjektiviteten (SKS 7,176) *

refleksion         Reflexion er Muligheden af Forholdet. Dette kan ogsaa udtrykkes saaledes: Reflexionen er interesseløs

                       (SKS 15,57)

refleksion         er Mulighedernes Ligevægt (SKS 21,240)

refleksion         Reflexionens Hemmelighed er: der er intet ubetinget (SKS 24,510)

refleksion         se også beslutning, selv


 

religion             Religion er ikke i den Forstand noget for barnlige Sjele, at det skulde aflægges med Aarene, tvertimod er

                        det en barnagtig Overtro paa Tænkningen at ville gjøre det (SKS 7,319) *

religion             Al Religion forholder sig til Lidenskab, til at have Lidenskab (SKS 13,263)

religion             Religion har man dog vel ikke for dette Livs Skyld, for at komme lykkelig og vel gjennem dette Liv; men

                        for det andet Livs Skyld (SKS 13,374)

religion             Den religieuse Sphære har det Ethiske i sig eller skal have det (SKS 15,106)



religiøse            Det religieuse er overhovedet en farlig Magt at indlade sig med, den er nidkjær paa sig selv og lader sig

                        ikke spotte (SKS 2,194) *

religiøse            Det Religiøse er ikke saaledes Menneskenaturen fremmed, at der først behøves et Brud for at vække det

                        (SKS 3,92) *

religiøse            Et religieust Individ derimod hviler i sig selv, og forsmaaer alle Virkelighedens Barnestreger (SKS 4,96) *

religiøse            Ethvert Menneskeliv er lagt religieust an (SKS 4,407) *

religiøse            det religieuse har bestandigt som sin Forudsætning den uendelige Abstraktion, og er ingen simpel

                        Umiddelbarhed (SKS 6,160) *

religiøse            Det religieuse ligger i det Indvortes (SKS 6,408) *

religiøse            Det religieuse er ene og alene qvalitativt dialektisk (SKS 6,409) *

religiøse            Det religieuse Individs Frygt er jo netop Frygt for sig selv; den relgieuse Helbredelse bestaar først og

                        fornemlig i at vække denne Frygt (SKS 6,431) *

religiøse            En egentlig religieus Individualitet er altid i Forhold til Andre saa mild, saa opfindsom i at udtænke

                        Undskyldninger, kun mod sig selv er han kold og streng (SKS 7,354) *

religiøse            Det religieuse ligger i Inderliggørelsens Dialektik (SKS 7,393) *

religiøse            den Religieuses Beslutning er den høieste af alle, uendelig høiere end alle Planer til at omskabe Verden

                        og skabe Systemer og Kunstværker (SKS 7,420) *

religiøse            Den religieuse har tabt Umiddelbarhedens Relativitet, dens Adspredelse, dens Tidsfordriv (SKS 7,439) *

religiøse            Den religieuse Lidelses Betydning er Afdøen fra Umiddelbarheden, dens Virkelighed er dens væsentlige

                        Vedvaren; men den tilhører Inderligheden og maa ikke udtrykke sig i det Udvortes (SKS 7,452) *

religiøse            Kun i den høieste Idee, som er den religeuse, kan et Menneske, i Ideen set, finde definitiv Hvile (SKS

                        8,63)

religiøse            Den Religieuse er vant til at henføre alt til Gud (SKS 21,209)

religiøse            Religieust er Opgaven: lidende at holde ud (SKS 22,64)

religiøse            Sand Religieusitet er gaaet Fløiten, den existentielle Respekt tabt (SKS 24,148)

religiøse            Det Religieuse er en Afdøen (SKS 24,373) 



resignation        denne Existentsens Retnings-Major (SKS 7,370) *

resignation        se også forsæt



ret                    Kun et svagt og qvindagtigt Menneske vil strax have ret, vil strax seire i det Udvortes, netop fordi han er

                        svag og derfor maa have et udvortes Beviis for – at han er stærkest (SKS 8,152)



retfærdighed     den Menneskelige Retfærdighed er meget vidtløftig, og dog stundom maadelig nok; den guddommelige er

                        kortere og behøver ingen Anklagers Efterretning, ingen Retstjeners Udsendelse, intet Vidnes Afhørelse,

                        men gjør den Skyldige til sin egen Angiver og hjælper ham med Evighedens Hukommelse (SKS 5,338)

 

 

rigdom              Jordisk Rigdom tager sig altid fattig ud i Forhold til Døden (SKS 10,29)

rigdom              den sande Rigdom er jo dog vel at gjøre Andre rige (SKS 10,133)

rigdom              Der er ingen Rigdom om hvilken det ubetinget gjelder at den ubetinget er Rigdom. Rigdom er en

                        Relativitet (SKS 25,237)

rigdom              se også penge, salighed