Stikord S

S

 

sagtmodig      Hvad er nemlig Sagtmodighed Andet end at bære den tunge Byrde let (SKS 8,339)

sagtmodig      Sagtmodighed er den Christnes bestemteste Kjende (SKS 8,344)



salighed         Forventningen om en evig Salighed skal hjælpe et Menneske til at forstaae sig selv i Timeligheden (SKS

                     5,256)

salighed         den evige Salighed er det høieste Gode, og langt større end Jordegodser og Kongeriger (SKS 7,387) *

salighed         Og derfor har den evige Salighed, som det absolute Gode, den Mærkelighed, at det ene og alene lader sig

                     definere ved Erhvervsmaaden (SKS 7,388) *

salighed         om den evige Salighed lader der sig ikke sige Andet, end at den er det Gode, der naaes ved absolut at vove

                     Alt (SKS 7,388) *

salighed         At forholde sig existentielt pathetisk til en evig Salighed er aldrig: engang imellem at tage stærkt paa, men

                     er Bestandigheden i Forholdet (SKS 7,486) *



sammenhold   Ak, der er Noget i Verden, som hedder Sammenhold; det er en farlig Sag, thi alt Sammenhold er

                     Splidagtighed. Det er splidagtigt, naar Sammenholdet udelukker Borgeren, og naar det udelukker den

                     Adelige, og naar det udelukker Statstjeneren, og naar det udelukker Kongen, og naar det udelukker

                     Tiggeren, og naar det udelukker den Vise, og naar det udelukker den Enfoldige; thi alt Sammenhold er

                     Splidagtighed mod det Almen-Menneskelige (SKS 8,242)


 

sammenligning Al Sammenligning er verdslig (SKS 5,410)

sammenligning al Sammenligning skader, ja den er af det Onde (SKS 8,243)

sammenligning ved den sætter et Menneske sig enten i en Andens Sted, eller en Anden i sit Sted (SKS 8,269)

sammenligning Den, der vil give sig selv hen til at forsvinde og omkomme i Sammenligningernes intetsigende Tjeneste,

                       han agter sig selv liig Dyret: hvad enten han sammenlignelsesviis var den Udmærkede eller den Ringe

                       (SKS 8,287)

sammenligning  se også bekymring, spidsborger.


 

samtale            Tilegnelsen er netop Samtalens Hemmelighed (SKS 4,323) *

samtale            Samtalen er Udtrykket for det Almene (SKS 7,516) *

 

   

samtidighed      Historien maa bort. Samtidighedens Situation skaffes tilveie. Dette er Maalestokken; som jeg dømmer

                        Noget samtidigt, saaledes er jeg (SKS 20,409)

 

 

samvittighed     I Samvittigheden uendeliggjør det endelige Subjekt sig (SKS 1,268)

samvittighed     Du og Samvittigheden er Eet, den veed Alt hvad Du veed, og Du veed, at den veed det (SKS 8,230)

samvittighed     at forholde sig til Gud, er netop at have Samvittighed. Derfor kunde et Menneske heller ikke have Noget

                        paa sin Samvittighed, dersom Gud ikke var til, thi Forholdet mellem den Enkelte og Gud, Guds-Forholdet

                        er Samvittigheden (SKS 9,145)

samvittighed      I ethvert Menneskes Inderste er en Medvider, der lige saa nøjagtigt er med overalt, Samvittigheden (SKS

                        12,296)

samvittighed      Egentlig er det Samvittigheden, der constituerer en Personlighed (SKS 18,279)

samvittighed      I Samvittigheden, der har Gud Magten. Lad saa et Menneske end have al-Verdens Magt, derinde er Gud

                        dog den Mægtige (SKS 18,291)

samvittighed      I Samvittigheden har Gud faaet Øie paa mig, og nu er det gjort mig umuligt at glemme, at dette Øie seer

                        mig (SKS 20,160)

samvittighed      Det er Gud der, om jeg saa tør sige, sidder og hvisker til En i Samvittigheden (SKS 21,209)

samvittighed      Man taler om, at ethvert Menneske har Samvittighed, og forudsætter det: og dog er der ingen Færdighed

                         (hverken en legemlig fE at dandse, synge o:s:v:, eller en aandelig fE at tænke o:D) der fordrer en

                         saa langvarig og saa anstrengende Skole som inden et Menneske egentlig kan siges at have

                         Samvittighed (SKS 21,229)

samvittighed      Bestemmelsen ”Samvittighed” er saa inderlig, at der behøves al mulig Affiltreren for at finde den (SKS

                         24,110)

samvittighed      Den, der i Sandhed kan staae saaledes ene i Verden, at han ene raadfører sig med sin Samvittighed:

                         han er en Heros (SKS 24,110)

samvittighed      er en af Livets største Ubeqvemmeligheder (SKS 24,396)

samvittighed      se tilllige enkelte


 

sandhed             Den objektive Uvished, fastholdt i den mest lidenskabelige Inderligheds Tilegnelse, er Sandheden, den

                         høieste Sandhed der er for en Existerende (SKS 7,186) *

sandhed             I forhold til al Sandheds Meddelelse maa der, hvis den skal være sand, først spørges, om det Sagte er

                         sandt, dernæst om, hvo den Talende er, hvad hans Liv udtrykker (SKS 16,227)

sandhed             Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee? (SKS 17,26)

sandhed             At meddele Sandhed er at lide - hvis ikke, saa meddeler Du heller ikke Sandhed (SKS 22,33)


   

sandhedsvidne    Ved et saadant forstaaes virkelig ikke Enhver, der siger noget Sandt; jo, jeg takker, saa fik vi Sandheds

                         -Vidner nok. Nei ved et "Sandheds-Vidne" maa sees ethisk paa den personlige Existeren i Forhold til det

                         Sagte, om den personlige Existeren udtrykker det Sagte (SKS 16,100)

sandhedsvidne    Det i personlig Existents at forholde sig til Idealet, sees aldrig. En saadan Existents er Sandheds-Vidnets

                         (SKS 21,205) 

 


sanselig              Det Sandselige er nemlig det momentane. Det Sandselige søger den øieblikkelige Tilfredsstillelse (SKS

                          3,30) *

sanselig              Thi hvad der ikke er i sig selv, kan da umuligt drage til sig. Men dette er jo Tilfældet med det

                         Sandselige, det Verdslige, det Øieblikkelige, det Mangfoldige, der er i sig selv Intet, er tomt (SKS

                          12,162)



sanselighed         Som Princip, som Kraft, som System i sig er Sandseligheden først sat ved Christendommen

                          (SKS 2,68) *

sanselighed         det yderste af det Sandselige er netop det Sexuelle (SKS 4,354) *

sanselighed         Sanseligheden er da ikke Syndigheden, men idet Synden blev sat og idet den bliver sat, gjør den

                          Sandselighed til Syndighed (SKS 4,380) *

sanselighed         Øieblikket betegner det Nærværende som et saadant, der intet Forbigangent og intet Tilkommende har;

                          thi deri ligger jo netop det sandselige Livs Ufuldkommenhed (SKS 4,390) *

 


se                       det er meget lettere at se til Høire og Venstre end at se ind i sig selv (SKS 5,410)


 

sejre                   Det er med det at seire i Verden ligesom med det at blive noget Stort i Verden; det er ordentligviis en

                          betænkelig Sag, at blive noget Stort i Verden, thi den er ikke saa fortræffelig, at dens Dom om Storhed

                          just har stort at betyde - undtagen som en ubevidst Spydighed (SKS 9,308)

 


selv                     Men hvad er da dette mit Selv? Dersom jeg vilde tale om et første Øieblik, et første Udtryk derfor, saa

                           er mit Svar: det er det Abstrakteste af Alt, der dog tillige i sig er det Concreteste af Alt - det er

                           Friheden (SKS 3,205) *

selv                     Men det egentlige Selv er først sat i det qualitative Spring (SKS 4,382) *

selv                     Hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet

                           forholder sig til sig selv (SKS 11,129) *

selv                     Forholdet til sig selv kan et Menneske ikke blive af med, saa lidet som med sit Selv, hvad da forøvrigt

                           er Eet og det Samme, da jo Selvet er Forholdet til sig selv (SKS 11,133) *

selv                     det at have et Selv, at være et Selv, er den største, den uendelige Indrømmelse, der er gjort

                           Mennesket, men tillige Evighedens Fordring paa ham (SKS 11,137) *

selv                     Selvet er Frihed (SKS 11,145) *

selv                     Overhovedet er Bevidsthed, dvs. Selvbevidsthed, det Afgjørende i Forhold til Selvet. Jo mere

                           Bevidsthed jo mere Selv; jo mere Bevidsthed jo mere Villie, jo mere Villie jo mere Selv. Et Menneske,

                           der slet ingen Villie har, er intet Selv (SKS 11,145) *

selv                     Selvet er Reflexion (SKS 11,147) *

selv                     et Selv er Det, der mindst spørges om i Verden, og er Det, som det meest af Alt er farligt at lade sig

                           mærke med at man har. Den største Fare, den at tabe sig selv, kan i Verden gaae saa stille af som var

                           det Ingenting. Intet Tab kan gaae saa stille af; ethvert andet Tab, en arm, et Been, 5 Rdb., en Hustru

                           o.s.v., bemærkes dog (SKS 11,148) *

selv                     vistnok er ethvert Selv som saadant kantet, men deraf følger blot, at det skal tilslibes, ikke at det skal

                           afslibes, ikke at det af Menneskefrygt aldeles skal opgive at være sig selv, eller endog blot af Menne-

                           skefrygt ikke turde være sig selv i den sin væsentligere Tilfældighed (hvilken netop ikke skal afslibes), i

                           hvilken man dog er sig selv for sig selv (SKS 11,149) *

selv                      Den, der ikke har en Gud, har heller intet Selv (SKS 11,155) *

selv                      næst Gud er der intet saa evigt som et Selv (SKS 11,168) *

selv                      Selvet er dobbelt dialektisk (SKS 11,175) *

selv                      Maalestokken for Selvet er altid: hvad Det er, lige over for hvilket det er Selv (SKS 11,193) *

selv                      Selvet potentseres i Forhold til Maalestokken for Selvet (SKS 11,194) *

selv                      Jo mere Guds-Forestilling jo mere Selv; jo mere Selv, jo mere Guds-Forestilling (SKS 11,194) *

selv                      Et Selv er qvalitativt hvad dets Maalestok er (SKS 11,225)

selv                      Og hvad er nu det et være et Selv? Det er at være en Fordoblelse (SKS 12,163)

selv                      se også selvisk



selvbedrag             som af alle Vanskeligheder maaskee er den vanskeligste at overvinde (SKS 9,99)


 

selverkendelse       al dybere og inderligere Selverkjendelse er under guddommelig Veiledning (SKS 5,270)

 

   

selvfornægtelse     er Christendommens væsentlige Form (SKS 9,62)

selvfornægtelse     thi hvad er Selvfornegtelse uden Frihed (SKS 12,134)

selvfornægtelse     Christi Selvfornegtelse gaaer indtil Døden, ellers er den slet ikke forskjellig fra den verdslige (SKS

                           20,380)

selvfornægtelse     er en Reflexion (SKS 21,51)

 

   

selvkærlighed        hvori ligger Selvkjerlighed? Den ligger i Jeget, i Selvet (SKS 9,60)

selvkærlighed        at elske Gud er den sande Selvkjerlighed (SKS 9,111)

selvkærlighed        se også anerkendelse


   

selvplage               Hvad er nemlig Selvplage? Det er den Plage, som Dagen Idag (hvilken har nok i sin Plage) ikke har.

                            Og hvad er Selvplagelse? Det er at volde sig selv denne Plage (SKS 10,80)

 

 

selvisk                   Det Selviske er netop det Enkelte (SKS 4,381) *

selvisk                   Men hvad det Selviske ubetinget ikke kan taale det er: Fordoblelse (SKS 9,29)

selvisk                   Det er kun gennem din Selviskhed, at Verden har Magt over Dig, er Du afdød fra din Selviskhed, er Du

                             ogsaa afdød fra Verden (SKS 13,99)



selvretfærdig          endnu værre end den sorteste egne Skyld er dog den egne Retfærdighed (SKS 5,394)



sentimentalitet        Lax er i og for sig en meget delicat Spise; men naar man faaer for meget deraf, er det skadeligt for

                             Helbreden, da det er rørig Mad. Da der derfor engang i Hamborg blev fanget en stor Mængde Lax,

                             befalede Politiet, at enhver Husbonde kun maatte give sine Tjenestefolk Lax eengang om Ugen. Det

                             var at ønske, at der maatte udkomme en lignende Politiplakat angaaende Sentimentalitet

                             (SKS 2,51) *


sex                        Det Sexuelle som saadant er ikke det Syndige (SKS 4,372) *

sex                        Vistnok er der saare Meget, og det allerforskjelligste, som beskjeftiger Menneskene. Men skulde man

                             nævne Eet, og saaledes at man vilde sige: Det Eneste, der beskjeftiger Menneskene - da maatte man

                             nævne: Kjøns-Forholdet, Kjøns Lysten, Forplantelsen o.s.v. (SKS 25,417)

                             se tillige sanselig, sanselighed

 


sindelag                  Derimod er dette Maalestokken for hvad Sindelag der boer i et Menneske: hvor langt han har fra

                              hvad han forstaaer til hvad han gjør, hvor stor Afstand der er mellem hans Forstaaen og hans

                              Handlen (SKS 9,84)



sjæl                        Den, der erkjender sin Sjel, han seer sig i et Speil (SKS 5,172)

sjæl                        thi dersom et Menneske ikke troende tragter efter det Evige, ikke haabende er i Forstaaelse med det

                              Tilkommende, ikke elskende er i Samdrægtighed med Gud og Mennesker, da har han tabt sin Sjæl

                              (SKS 5,195)

sjæl                        Det der egentlig vil udgjøre Hovedproblemet med Hensyn til Spørgsmaalet om Siælens Udødelighed

                              vil vist snarere blive Beskaffenheden af Udødeligheden end om Udødeligheden, om nemlig Sjælen

                              maa tænkes ved Døden at slutte sig fast om sit Gjernings Indhold eller tænkes som opløst i det

                              guddommelige Alt (SKS 18,18)

                              se også indvortes



skabe                      En Skabelse er en Frembringelse af Intet (SKS 2,230) *



skinhellig                 Det er Formelen for al Skinhellighed: at omklæde rent verdslige Handlinger med et religiøst Skin

                              (SKS 23,270)


 

skuffe                     Det er nemlig ingen Skuffelse af det, som kan skuffe, at det skuffer: men snarere en Skuffelse, naar

                              det lader være (SKS 5,305)

 

   

skyld                       har aldrig nogen udvortes Anledning, og Den, der falder i Fristelsen, han er selv skyldig i Fristelsen

                              (SKS 4,411) *

skyld                       det ligger dybt grundet i den menneskelige Natur, at Skyld kræver Straf (SKS 7,499) *

 


skæbne                   Der hører dog en stor Naivetet til at troe, at det skal hjælpe at raabe og skrige i Verden, som om

                              derved Ens Skjæbne blev forandret. Man tage den som den bydes, og afholde sig fra alle

                              Vidtløftigheder. Naar jeg i min Ungdom kom paa en Restauration, da sagde jeg ogsaa til Opvarteren:

                              et godt Stykke, et meget godt Stykke, af Ryggen, ikke for fedt. Opvarteren hørte maaskee neppe mit

                              Raab, end mindre at han skulde agte derpaa, end mindre, at min Røst skulde kunne trænge ud i

                              Køkkenet, bevæge Forskjæreren, og selv om alt dette skete, saa var der maaskee ikke et godt

                              Stykke paa den hele Steg. Nu raaber jeg aldrig mere (SKS 2,42) *

skæbne                   er netop Eenhed af Nødvendighed og Tilfældighed. Dette er sindrigt udtrykt derved, at Skjebnen er

                              blind; thi den, der gaaer blindt frem, gaaer ligesaa meget nødvendigt som tilfældigt (SKS 4,400) *

 

 

smålighed               er noget Menneske oprindeligen, fra Guds Haand, smaalig? Nei! Smaalighed er Skabningens egen

                              kummerlige Opfindelse (SKS 9,269)


 

snak                        Snakken gruer for Taushedens Øieblik, der ville gjøre Tomheden aabenbar (SKS 8,93)

 

 

sorg                        Sorg og Smerte har ikke den Modsigelse i sig, der er eiendommelig for Melancholi og Tungsindighed,

                              ikke den Tvetydighed, der er Sødmen ved det Melancholske (SKS 2,82) *

sorg                        Sorg indeholder altid noget mere Substantielt i sig end Smerte. Smerte tyder altid paa en Reflexion

                              over Lidelsen, som Sorgen ikke kjender (SKS 2,147) *

sorg                        den Sørgende er lidt ærekjær paa sin Sorg. Han vil, at den, han indvier i den, skal føle hele dens

                              Vægt og Betydning (SKS 4,58) *

sorg                        Jo dybere Sorg, desto mere føler Mennesket sig som et Intet (SKS 5,408)

sorg                        Veemod er Sorgens Gratie, som Fortvivlelse er dens Furie (SKS 6,288) *                               

                              se også glæde, melankoli


spekulation              Al Spekulation ligger i Mediationen, og at der kun ere relative Modsætninger (SKS 7,344) *



spidsborger              Spidsborgelighed mangler enhver Aandens Bestemmelse, og gaaer op i det Sandsynlige, indenfor

                               hvilket det Mulige finder sin smule Plads; den mangler saaledes Mulighed for at blive opmærksom

                               paa Gud. Uden Phantasie, som Spidsborgeren altid er, lever den i et vist trivielt Indbegreb af

                               Erfaringer, om hvordan det gaaer til, hvad der er muligt, hvad der pleier at skee, Spidsborgeren

                               være forresten Øltapper eller Statsminister (SKS 11,156) *

spidsborger              Spidsborgerne springe altid et Moment over i Livet, og deraf fremkommer deres parodiske Forhold

                               til dem, der staae over dem. Moralitet er dem det høieste, langt vigtigere end Intelligents, men de

                               have aldrig følt den Begeistring for det Store, det Talentfulde endogsaa i sin abnorme Skikkelse

                               (SKS 17,232)

spidsborger              Spidsborgerlighed er egentligen Uformuenhed til at kunne hæve sig over Tids og Rums absolutte

                               Realitæt (SKS 18,78)

spidsborger               Hvad er Spidsborgerlighed? Sammenligning med et vist Numerus (SKS 24,517)



sprog                       Sproget er det concreteste af alle Medier (SKS 2,62) *

sprog                       Sprogets Begreb er Tanken (SKS 2,71) *

sprog                       I Sproget ligger Reflexionen, og derfor kan Sproget ikke udsige det Umiddelbare. Reflexionen

                               dræber det umiddelbare (SKS 2,76) *

sprog                       Ordet er et abstraktere Medium end det at existere (SKS 7,404) *




spydighed                 Spydigheder, Satire og Kulde tager sig slet ikke ud under fire Øine, der maa lidt Selskab til, hvis det

                                skal virke (SKS 6,275) *



stolthed                     det Essentielle i Stolthed er ikke Succesionen, men Intensitet i Momentet (SKS 3,134) *

stolthed                     Den Stolte vil altid gjøre det Rette, det Store, og egentligen strider han ikke med Menneskene, men

                                 med Gud, fordi han vil kunne gjøre det ved egen Kraft; at skulke sig fra Noget er ikke hans

                                 Begjering, nei, at sætte sig Opgaven saa høit som muligt og da at fuldkomme den ved sig selv,

                                 nøiet med sin egen Bevidsthed og sit eget Bifald, det er det han vil (SKS 5,341)

stolthed                     Jeg er selv stolt og det skal ethvert Menneske være i sit Forhold til andre Mennesker, mod Gud

                                 være han ydmyg (SKS 6,287) *

 


straks                         ”strax” er den guddommeligste af alle Kategorier (SKS 6,29) *



styrke                         den første Betingelse eller væsentlige Form for Styrke: Udholdenhed (SKS 6,135) *



subjektivitet                (er) i sit væsentlige Lidenskab, i sit Maximum uendelig personligt interesseret Lidenskab for sin

                                  evige Salighed (SKS 7,39) *

subjektivitet                den Opgave at blive subjektiv er jo sat Enhver (SKS 7,148) *

subjektivitet                Subjektiviteten culminerer i Lidenskab (SKS 7,210) *

subjektivitet                Subjektiviteten er det der bestemmer Forholdet til Aand, eller den er Aands Mulighed (SKS 26,85)

subjektivitet                se også ironi

 


svag                           Hvilket er nu altid den Svageres Vaaben? Det er Taalmodighed (SKS 5,170) 


 

sympati                      At qvæles er forfærdeligt, men at have Sympathi og ikke kunne give den Luft, er ligesaa

                                  forfærdeligt (SKS 6,107) *



synd                          Synden er afgjørende for en heel Existents-Sphære, den i strængeste Forstand religieuse (SKS

                                 7,244) *

synd                          Synden er nemlig ingen Lære eller Doctrin for Tænkere, saa bliver det hele til Intet, den er en

                                 Existents-Bestemmelse og lader sig netop ikke tænke (SKS 7,532) *

synd                          kun Synden er Menneskets Fordærve (SKS 10,152)

synd                          enhver Synd er Ulydighed, og enhver Ulydighed Synd (SKS 11,39)

synd                          er: for Gud, eller med Forestillingen om Gud fortvivlet ikke at ville være sig selv, eller fortvivlet at

                                 ville være sig selv (SKS 11,191) *

synd                          er just en bestemmelse af Aand (SKS 11,195) *

synd                          er ikke Kjøds og Blods Vildhed, men er Aandens Samtykke deri (SKS 11,196) *

synd                          Og dette er en af de for hele Christendommen meest afgjørende Bestemmelser, at Modsætningen

                                 til Synd ikke er Dyd, men Tro (SKS 11,196) *

synd                          Syndsbevidstheden er og bliver conditio sine qua non for al Christendom (SKS 18,205)



syndefaldet                 kan Psychologien ikke forklare; thi det er det qvalitative Spring (SKS 4,353) *



søn                             En Søn er ligesom et Speil, hvori Faderen seer sig selv, og for Sønnen er igjen Faderen som et

                                  Speil, hvori han seer sig selv i den tilkommende Tid (SKS 6,187) *