Stikord T

T

 

tale                udmærker Mennesket fremfor Dyret (SKS 11,16)

tale                Talen er Menneskets Fortrin for Dyret, ja ganske vist - dersom han kan tie (SKS 11,18)



talent              det Charakteristiske ved Talent og Instinkt er netop ikke at være dialektisk i sin dybeste Grund (SKS

                      20,74)


 

tautologi         ”Jeg er Den som jeg er”. Dette er en Analogie til det Metaphysiske, at de høieste Principper for al Tænkning

                      ikke kunne bevises men kun tautologisk omskrives: den indadvendte Uendelighed. Som overalt saa har

                      ogsaa her det Høieste og det Laveste en Lighed; thi Tautologien er den laveste Art Meddelelse, er Sludder

                      – og Tautologien er igjen uendeligt det Høieste, saa i disse Forhold alt Andet end Tautologi vilde være

                      Sludder (SK 24,474)


 

tavs                Taushed og Handlekraft svare ganske til hinanden; Taushed er Handlekraftens Maalestok; et Menneske har

                      aldrig mere Handlekraft, end han har Taushed. Ethvert Menneske forstaaer meget godt, at det at handle er

                      noget langt større end det at tale derom; er han derfor sikker paa sig selv, at han kan gjøre det, og har

                      han besluttet, at han vil gjøre det, saa taler han ikke derom. Hvad et Menneske i Forhold til at handle taler

                      om, er just Det, hvori han ikke er sikker på sig selv (SKS 11,62)

tavs                Taushed er Inderliggjørelse (SKS 15,227)

 


tid                    Den relative Magt, Tiden, afgjør Menneskenes relative Skjebne (SKS 4,296) *

tid                    Hvad det er Tiden fordrer, thi det har siden Arilds Tid væsentligen været det samme: at blive taget ved

                        Næsen (SKS 6,316) *

tid                    Aarene gjøre et Menneske kun dummere og dummere, dersom han har tabt sin Ungdom og ikke vundet

                        Forholdet til det Evige (SKS 7,416) *

tid                     hvad der tager Menneskenes Tid, naar de klage over Mangel paa Tid, er Raadvildhed, Adspredthed, halve

                        Tanker, halve Beslutninger, Uafgjorthed, store Øieblikke (SKS 8,186)

tid                     se også evige, evigheden, øjeblik



tie                     Man kan nemlig tie paa to Maader, man kan tie bumstille, men saa er Tausheden mistænkelig, eller man

                         kan tale om alt muligt Andet, saa er der jo Ingen, som kan falde paa, at man tier (SKS 15,149)

tie                      se også bede, tavs



tilbedelse           er Maximum for et Menneskes Guds-Forhold (SKS 7,375) *



tilfreds               Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Maader tilfreds bliver man aldrig; og at være nogenlunde tilfreds, er

                         ikke Umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds (SKS 4,46) *

   

   

tilfældighed        er just den ene Faktor i al Tilblivelse (SKS 7,96) *



Tilværelse          Det bedste Beviis, der føres for Tilværelsens Jammerlighed, er det, det hentes fra Betragningen af dens

                         Herlighed (SKS 2,37) *

tilværelse           Man stikker Fingeren i Jorden, for at lugte, hvad Land man er i, jeg stikker Fingeren i Tilværelsen, - den

                         lugter af ingen Ting (SKS 4,68) *

tilværelse           Et Tilværelsens System kan ikke gives. Altsaa er et saadant ikke til? Ingenlunde. Dette ligger ei heller

                         i det Sagte. Tilværelsen selv er et System - for Gud, men kan ikke være det for nogen existerende

                         Aand. System og Afsluttethed svare til hinanden, men Tilværelse er netop det Modsatte. (SKS 7,114) *

tilværelse           Denne Tilværelses Betydning er: at examineres, at examineres for Evigheden (SKS 26,20)


 

 

timelighed           Timeligheden, der jo just er det Forskjellige, det Mangfoldige (SKS 9,86)

timelighed           Timeligheden er og bliver aldrig Aandens Element, men i een Forstand dens Lidelse (SKS 16,62)


 

travlt                   Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være

                          en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning (SKS 2,33) *

 

 

tro                       Troens Dialektik er det Fineste og Mærkværdigste af Alt (SKS 4,131) *

tro                       Men hvad ethvert Menneske ikke har Lov til, det er at indbilde Andre, at Troen er noget Ringe eller at

                           den er en let Sag, mens den er det Største og det Sværeste (SKS 4,145) *

tro                       Troen er et Vidunder, og dog er intet Menneske udelukket derfra; thi det, hvori alt Menneskeliv enes,

                           er i Lidenskab, og Troen er en Lidenskab (SKS 4,159) *

tro                       Troens Paradox er dette, at der er en Inderlighed, der er incommensurabel for det Ydre (SKS 4,161) *

tro                       Tro er Sands for Tilblivelse (SKS 4,283) *

tro                       Troen er altid stridende (SKS 4,304) *

tro                       Subjektets personlige, uendelige Interesserethed i Lidenskab (hvilket er Troens mulighed...) (SKS

                           7,34) *

tro                       den uendelige personlige i Lidenskab Interesserethed, hvilken er Troens Betingelse (SKS 7,36) *

tro                       Troen er jo Subjektivitetens højeste Lidenskab (SKS 7,124) *

tro                       uden Risico ingen Tro (SKS 7,192) *

tro                       Al Troens Arbeiden gaaer ud paa at skaffe det Egne, det Selviske bort (SKS 8,356)

tro                       er just at tabe Forstanden for at vinde Gud (SKS 11,154) *

tro                       Den Troende eier den evig sikkre Modgift mod Fortvivlelse: Mulighed; thi for Gud er Alt muligt i ethvert

                           Øieblik (SKS 11,155) *

tro                       Formelen for at troe: i at forholde sig til sig selv og i at ville være sig selv grunder Selvet

                           gjennemsigtigt i den Magt, som satte det (SKS 11,164) *

tro                       Intet Blik er jo saa skarpsynet som Troens, og dog er Troen, menneskelig talt, blind; thi Fornuft,

                           Forstand er, menneskelig talt, det Seende, men Troen er mod Forstand (SKS 11,268) *

tro                       Troen er selv en dialektisk Bestemmelse (SKS 12,144)

tro                       At troe er at vove saa afgørende ud som det er muligt for et Menneske, brydende med Alt, hvad et

                           Menneske naturligt elsker (SKS 13,286)

tro                       Troen haaber derfor ogsaa for dette Liv, men vel at mærke i Kraft af det Absurde, ikke i Kraft af

                           menneskelig Forstand, ellers er det kun Leve-Viisdom, ikke Tro (18,173)

tro                       Troen er Umiddelbarheden efter Reflexionen (SKS 20,363)

tro                       At  troe er egentlig at gaae fremad ad den Vej, hvor alle det Menneskeliges Veimærker vise: tilbage,

                           tilbage, tilbage (SKS 24,483)

tro                       Tro hører hjemme, har sit Tilhold, i det Existentielle, og har i al Evighed intet med Viden at skaffe (SKS

                           25,433)

tro                       At troe Gud er umuligt uden at slippe sin Forstand (SKS 26,281)

tro                       se også synd

 

   

trosbekendelse      at kunne en Troes-Bekjendelse udenad er Hedenskab, fordi Christendommen er Inderligheden (SKS

                            7,204) *



trøstesløs              At kunne tabe Gud saaledes, at man blev aldeles ligegyldig derved, og end ikke fandt Livet utaaleligt,

                            det er Trøstesløshed (SKS 10,80)

trøstesløs              Hvad er Trøstesløshed? ikke just Smertens vildeste Skrig, eller Fortvivlelsens Formastelse er, hvor

                            forfærdeligt det end er, Trøstesløshed. Men denne i en uddød Stilhed trufne Overeenskomst med sig

                            selv, at alt Høiere er tabt, medens man derfor dog nok kan leve, naar blot Intet minder En derom, det

                            er Trøstesløshed (SKS 10,97)

trøstesløs              se også ønske



tungsind               er Aandens Hysteri (SKS 3,183) *

tungsind               Adspredelse er det Farligste for den, der har Disposition til Tungsind (SKS 6,144) *

tungsind               Hvor har denne Sygdom sit Sæde? I Indbildningskraften, og Mulighed er dens Næring (SKS 6,363) *

tungsind               Den Tungsindige vil ikke glemme; han vil ikke erindre, at det er ham tilgivet; han vil huske Skylden

                           (SKS 8,436)

tungsind               Thi Tungsind staaer Christendommen slet ikke nærmere end Letsind, de ere begge lige meget

                           Verdslighed, lige langt borte, have begge lige meget Omvendelse behov (SKS 12,158)


   

tvivl                     Tvivl er Tankens Fortvivelse, Fortvivelse er Personlighedens Tvivl (SKS 3,203) *

 

   

tænke                   Tænkningens høieste Paradox, at ville opdage Noget, den ikke selv kan tænke (SKS 4,243) *

tænke                   Al Tænkning ligger i Immanentsen (SKS 7,94) *

tænke                   Det sidste den menneskelige Tænkning kan ville er at ville ud over sig selv i det Paradoxe

                            (SKS 7,102) *

tænke                   saaledes er jo ogsaa det at tænke Eet, og det at existere i det Tænkte et Andet (SKS 7,231) *